Debat

Overborgmester om kommende klimaplan: "Det bliver et paradigmeskifte"

København skal udvide sin klimaindsats til også at tage ansvar for den udledning, københavnernes forbrug og levestil medfører uden for kommunens grænser samt kommunens egne forbrugsbaserede udledninger. For vi når ikke Paris-aftalens mål, uden at storbyerne bidrager til klimakampen, skriver Sophie Hæstorp Andersen.

Alene i år er klimaforandringerne her til lands blevet endnu tydeligere med storme, oversvømmelser og varmerekorder og utrolige regnmængder. Det viser, at klimakrisen ikke kan løses uden store ændringer af samfundet, skriver Sophie Hæstorp Andersen (S).
Alene i år er klimaforandringerne her til lands blevet endnu tydeligere med storme, oversvømmelser og varmerekorder og utrolige regnmængder. Det viser, at klimakrisen ikke kan løses uden store ændringer af samfundet, skriver Sophie Hæstorp Andersen (S).Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sophie Hæstorp Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I september sidste år stod jeg på toppen af Amager Bakke i København og gav interviews om Københavns klimaplan – landets allerførste kommunale klimaplan.

Det er en plan, som ambitiøse forgængere før mig vedtog allerede tilbage i 2012 med en stærk ambition om at gøre byen klimaneutral i 2025.

Det er desuden en plan, som har været fuldstændig afgørende for måden, København som by ser ud i dag – med brede cykelstier, en veldreven metro, grøn energiforsyning, bæredygtige, økologiske måltider i vores offentlige køkkener og en høj grad af genanvendelse af vores affald.

Det er en plan, som ikke bare gavner København, men som også har inspireret storbyer som Buenos Aires, der med vores hjælp, har fået en solid skybrudsplan og en CO2-besparende spildevandsrensning for byens 15 millioner borgere.

Trods gode intentioner, når vi det ikke til tiden

Klimaplanen har med andre ord været en fuldstændig afgørende drivkraft i udviklingen af den grønne storby.

Temadebat

Sidste år måtte Københavns Kommune droppe målet om en klimaneutral hovedstad inden 2025. Nu er København i gang med en ny klimaplan frem mod 2035, og denne gang er ambitionerne skruet i vejret.

Så hvad skal der til for, at målet kan lykkes denne gang? Det sætter Altinget Hovedstaden til debat. 

Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne. Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning. Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock.

Men da jeg stod på toppen af Amager Bakke, måtte jeg desværre fortælle, at vi ikke når i mål til tiden.

I stedet forventer vi en CO2-reduktion på 80 procent i 2025.

Bureaukrati, økonomi og kringlede regler har forhindret Amager Forbrændingsanlæg i at søge om den helt nødvendige støtte fra staten til CO2-fangst.

Det er en helt afgørende klimateknologi, der kan suge utrolige mængder CO2 ud af atmosfæren, og som vi knokler for at få realiseret hurtigst muligt.

Ifølge FN’s Emission Gap Rapport har vi direkte kurs mod en verden, der er 2,9 grader varmere i 2100.

Det er katastrofalt.

Det gælder både for den fremtid, vores børn og børnebørn arver, men også for de mange økosystemer med dyr og planter, der vil gå tabt.

Alene i år er klimaforandringerne her til lands blevet endnu tydeligere med storme, oversvømmelser og varmerekorder og utrolige regnmængder. Det viser med al tydelighed, at klimakrisen ikke kan løses uden store ændringer af samfundet.

Ellers ændrer klimaforandringerne samfundet og vores hovedstad for os.

Vejen er endnu lang

I København står vi i den situation, at de lavthængende klimafrugter er plukket. Derfor skal vi løfte de klimapolitiske ambitioner og på sigt gøre København klimapositiv.

Kort sagt skal vi fjerne mere CO2 fra luften, end vi udleder lokalt.

Derudover skal vi tage ansvar for de udledninger, som københavnerne bidrager til uden for kommunegrænsen.

Hver københavner udleder cirka 10 ton CO2 om året. Hvis vi skal have en rimelig chance for at leve op til Paris-aftalens mål om, at temperaturen ikke må stige mere end halvanden grad, må hver verdensborger ikke udlede mere end tre ton C02 i 2035 og et ton i 2050.

Der er altså et godt stykke vej endnu.

Den grønne omstilling skaber muligheder for den enkelte og samfundet

Som kommune skal vi i endnu højere grad understøtte københavnerne i at leve et mere klimavenligt liv.

Når vi bygger boliger eller skoler i træ i stedet for beton, er det ikke kun mere klimavenligt. Det kommer også med et bedre indeklima.

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Overborgmester, Københavns Kommune

Det bliver et paradigmeskifte, hvor vi udvider vores klimaindsats til også at tage ansvar for at reducere den udledning, københavnernes forbrug og levestil medfører uden for kommunens grænser samt kommunens egne forbrugsbaserede udledninger.

Det gælder i alt fra vores tøjforbrug til indkøb af elektronik.

Men det gælder også for, hvad vi spiser, hvordan vi transporterer os gennem byen samt på tværs af landsdele og på ferie, hvordan vi i kommunen køber ind, og hvordan vi bygger nye institutioner.

Gør vi det rigtigt og får alle med på rejsen, kan den grønne omstilling af hverdagslivet samtidig resultere i positive fordele for den enkelte københavner og byen som helhed.

Læs også

Hverdagscyklismen er et åbenlyst eksempel på, at klimahandling, sundhed og høj livskvalitet kan sameksistere. Men det er langt fra det eneste.

Når vi bygger boliger eller skoler i træ i stedet for beton, er det ikke kun mere klimavenligt. Det kommer også med et bedre indeklima.

Når vi deles om ressourcerne – og eksempelvis vælger en delebil på el i stedet for en benzinbil –, er det positivt for vores luftkvalitet og byens rum. Når vi skruer ned for de røde bøffer og erstatter det med kylling, fisk eller grøntsager, er det sundere og mere klimavenligt.

Kommunen skal hjælpe borgere, det søger viden og inspiration

Meget tyder heldigvis på, at københavnerne er klar til at ændre adfærd og forbrug af hensyn til klimaet.

Til COP28 vil jeg presse på for, at den rige del af verden tager et større ansvar for det store klimaaftryk.

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Overborgmester, Københavns Kommune

Det viser en helt ny undersøgelse af københavnernes klimabevidsthed og -adfærd.

91 procent mener, at det er nødvendigt at ændre adfærd. Mens er to ud af tre i høj grad eller i meget høj grad klar til selv at ændre adfærd.

Barrierer, der står i vejen for nogle, er manglende inspiration og viden om, hvad der er det klimavenlige valg.

Her skal vi som kommune hjælpe.

Jeg er grundlæggende imod at skulle diktere, hvordan københavnerne skal leve deres liv i hverdagen. Men jeg vil gerne bidrage til den nødvendige diskussion og en fælles forståelse af vores rolle i klimakampen – både som by og som københavnere.

Klimakrisen rammer skævt

I Socialdemokratiet mener vi, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Det er grundpillen i den danske velfærdsstat.

Vi når ikke Parisaftalens mål, uden at storbyerne aktivt samarbejder og bidrager til klimakampen.

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Overborgmester, Københavns Kommune

Samme filosofi bør være bærende for omstillingen af de forbrugsbaserede udledninger.

Der er en helt enorm ulighed i klimakrisen. Det gælder blandt andet for hvem, der udleder mest, og hvem, klimakrisen rammer hårdest.

Vi kan ikke efterlade dem, der har mindst på perronen, når klimatoget kører.

Det vil også være mit bærende budskab under COP28, hvor borgmestre og byer i år for alvor er inviteret ind i kernen af FN’s klimatopmøde.

Det er en historisk anerkendelse af vores centrale rolle i at bekæmpe klimakrisen, og det forpligter naturligvis.

Til COP28-topmødet vil jeg bruge min taletid til at presse på for, at den rige del af verden tager et større ansvar for det store klimaaftryk, som følger af vores høje forbrug og levevis.

Al forskning viser, at det er bydende nødvendigt, og ifølge Oxfam Ibis er det verdens rigeste, der har den klart største klimabelastning på kloden.

Den rigeste procent af verdens befolkning udleder lige så meget CO2, som de fem milliarder mennesker, der udgør de fattigste to tredjedele af befolkningen.

De rigeste bærer dermed også det største ansvar for den forurening, der er med til at give hyppigere klimakatastrofer, der særligt rammer verdens mest udsatte mennesker i de fattigste lande.

Københavnernes klimahandling skal inspirere globalt

Som en storby i det globale nord har vi i København et stort ansvar.

Ved at tænke og handle lokalt i hverdagen, kan vi tage ansvar globalt for vores CO2-udledning.

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Overborgmester, Københavns Kommune

Hvis man medregner de forbrugsrelaterede udledninger, er København og alle andre byer samlet set ansvarlige for 70 procent af verdens CO2-udledninger.

Vi når ikke Paris-aftalens mål, uden at storbyerne aktivt samarbejder og bidrager til klimakampen.

Det er derfor, at jeg er gået målrettet efter at få København ind i den politiske ledelse af klimanetværket C40, der samler verdens storbyer i klimahandling.

Som nyvalgt C40-næstforperson er det nu min fornemmeste opgave at bringe Københavns klimahandling og løsninger ud i verden og bringe brugbare løsninger fra andre byer med tilbage.

Mit budskab til københavnerne er derfor følgende: Lad os sammen gå forrest, så andre kan følge efter. Ved at tænke og handle lokalt i hverdagen, kan vi tage ansvar globalt for vores CO2 udledning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00