’Keep 1.5 alive’ lyder budskabet fra det britiske formandskab for COP26. Sloganet henviser til den målsætning fra den internationale Parisaftale fra 2015 om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under to grader og helst begrænse opvarmningen til halvanden grader.

DMI har som regeringens klimavidenskabelige rådgiver et ansvar for, at Danmark har det bedst mulige vidensgrundlag til at kæmpe for, at alle lande forstår nødvendigheden af at bidrage med nationale strategier og handlingsplaner, så målet ikke glider os af hænde.

Den seneste rapport fra FN’s Klimapanel IPCC efterlader ingen tvivl om, at vi – hele verden – skal handle omgående og med vægt, hvis den globale temperatur ikke skal stige for meget.

Minimale temperaturændringer har store konsekvenser

Forskellen på halvanden og to grader virker måske ubetydelig i hverdagenes foranderlige vejrudsigter, men taler vi om klima, står budskabet fra FN’s klimapanel tydeligt: Hver eneste lille temperaturstigning udløser hyppigere og mere intense vejrekstremer.

Sommerens oversvømmelser i Tyskland viste os, hvor vigtigt det er, at vi er klar. At vi ved, hvad der kommer, og gør alt for at bremse det på lang sigt. De klimaforandringer, som vi nu ser globalt – flere varme dage, skybrud og stormfloder – vil også ramme Danmark. Det er ekstremt vejr, som vi får mere af i fremtiden.

IPCC’s rapport beskriver, hvordan menneskelig indflydelse har forårsaget opvarmning i atmosfæren, oceanerne og landjorden. Der er sket udbredte og hastige forandringer i atmosfæren, verdenshavene, kryosfæren og biosfæren.

Det ekstreme vejr bliver mere ekstremt, og det ekstreme vejr vil ændre sig mere end gennemsnitsvejret. Ved enhver forøgelse af den globale opvarmning vil ændringerne i ekstremer blive fortsat større – hver halve grad gør en signifikant forskel i det ekstremvejr, vi kommer til at opleve.

Når man kigger på landenes klimaplaner, er det desværre meget tydeligt, at de samlede bestræbelser skal strammes op.

Kristine Skovgaard Madsen
Forskningschef, DMI

Der vil være en øget forekomst af hidtil usete ekstreme vejrhændelser i takt med den globale opvarmning, selv hvis opvarmningen begrænses til halvanden grader celsius. Jo mere temperaturen stiger, des mere stiger risikoen også for bratte ændringer og tipping points.

Brug for kraftige og vedvarende reduktioner nu

Derfor står det helt klart, at vi skal have øget det globale ambitionsniveau.

Når man kigger på landenes klimaplaner, er det desværre meget tydeligt, at de samlede bestræbelser skal strammes op. Der er et betragteligt stykke fra handlingsplanernes tiltag og de drivhusgasreduktioner, der er nødvendige for at holde temperaturen under halvanden grader.

Forud for topmødet i Glasgow i november skal de enkelte lande melde nye nationale handlingsplaner ind til klimakonventionen. Planer, som skal være mere ambitiøse, end dem der blev meldt i ind i 2015 forud for COP21 i Paris. 

Mange lande har gjort dette. EU-landene sender ikke individuelle handlingsplaner ind, men en samlet plan for EU. EU har øget ambitionen i sin målsætning. EU har på vegne af Danmark og de andre EU-lande meddelt, at vi samlet vil sænke vores udledning af drivhusgasser med mindst 55 procent i 2030 i forhold til 1990. Det er en styrkelse af målsætningen fra 2014 om 40 procents reduktion.

Fremtidige klimaforandringer afhænger af de fremtidige udledninger af drivhusgasser og kun ved kraftige og vedvarende reduktioner i de kommende årtier, således at de globale CO2-udledninger når nul omkring 2050, kan vi begrænse temperaturstigningen til halvanden grader.

For at det vindue ikke lukker, er det essentielt at få verdens lande til at stå sammen om at øge det globale ambitionsniveau.