Kommentar af 
Dan Jørgensen

Dan Jørgensen: Her er de gode – og mindre gode – elementer ved COP26-aftalen

På COP26 blev der taget vigtige skridt mod at stoppe den fossile tidsalder. Men aftalen kunne have været stærkere på eksempelvis handel med CO2-kreditter, skriver energi- og klimaminister Dan Jørgensen (S).

Det er utrolig positivt, at vi ikke længere skal spilde kostbar tid på klimatopmøderne på at skændes om videnskaben, skriver Dan Jørgensen (S).
Det er utrolig positivt, at vi ikke længere skal spilde kostbar tid på klimatopmøderne på at skændes om videnskaben, skriver Dan Jørgensen (S).Foto: Andy Buchanan/AFP/Ritzau Scanpix
Dan Jørgensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det altoverskyggende succeskriterie på COP26 var at holde liv i Parisaftalens 1,5 graders-mål. Det lykkedes.

Men som det britiske formandskab formulerede det, er pulsen lav. Med aftalen skal landene allerede næste år øge deres ambitionsniveau med sigte på at lukke hullet til 1,5 grader i stedet for at vente helt til 2025. Det er også første gang, at det entydigt slås fast, at verden skal sigte efter at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grad.

Det kan lyde som teknikaliteter, men det er helt afgørende for at sikre fremdrift i den globale klimaindsats, og var det ikke lykkedes, havde vi reelt måtte begrave målet om 1,5 grader.

Sammen med Grenada faciliterede Danmark forhandlingerne om netop dette spørgsmål, og det var på ingen måde givet, at aftaleteksten ville ende som den gjorde. 

Med aftalen kom vi også et skridt nærmere enden på den fossile tidsalder, selvom vi havde håbet på at komme endnu længere.

Da det første udkast til aftaleteksten landede onsdag morgen, var der ikke mange, der regnede med, at teksten om at udfase kul og fossile subsidier ville overleve slutspurten.

Det gjorde den, og på trods af at teksten i sidste minut blev udvandet fra, at kul skal "udfases" til "nedtrappes", og der blev indskudt et "ineffektive" foran teksten om fossil subsidier, er det en betydelig sejr.

Det er første gang, at COP-processen nævner den fossile skurk ved navn, og det sender et vigtigt signal til investorer og markeder om, at den fossile æra er ved at rinde ud.

Næste skridt bør være, at COP-aftalen ikke kun nævner kul, men også olie og gas. Det er mange lande slet ikke klar til endnu, men sammen med Costa Rica startede Danmark den debat, da vi sidste torsdag under COP26 lancerede verdens første alliance af regeringer, som arbejder for et stop for olie- og gasproduktion, The Beyond Oil And Gas Alliance. 11 regeringer er allerede om bord.

Glasgow blev også stedet, hvor vi efter seks års tovtrækkeri endelig blev enige om de sidste udeståender i Parisaftalens såkaldte regelsæt. Det skal være med til at sikre, at landene rent faktisk leverer på deres løfter. Her havde vi gerne set endnu mere robuste regler, men den samlede pakke giver et godt grundlag for handling i dette afgørende årti.

Sidst, men bestemt ikke mindst, står klimavidenskaben historisk stærkt i aftalen, som blandt andet refererer FN's klimapanels konklusion om, at verden skal reducere drivhusgasudledningen med 45 procent i 2030. Det er utrolig positivt, at vi ikke længere skal spilde kostbar tid på klimatopmøderne på at skændes om videnskaben.

Det er utrolig positivt, at vi ikke længere skal spilde kostbar tid på klimatopmøderne på at skændes om videnskaben

Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister

I forhandlinger skal alle give og tage. Især når der skal opnås enighed mellem 197 lande så forskellige som Marshalløerne og Saudi Arabien. Som USA's klimaudsending John Kerry udtrykte det: "Hvis det er en god forhandling, så er alle parterne utilpasse. Og dette har ifølge min mening været en god forhandling".

Så selvom Glasgow måske var det bedst mulige resultat i denne omgang, kunne meget have været endnu bedre for klimaet – og for de mange mennesker, som allerede nu rammes af ekstremt vejr.

Det er vigtigt at huske, at klimakrisen også er en retfærdighedskrise. Vi må ikke lade de fattige lande, som har bidraget mindst til problemet, bære den tungeste del af byrden.

Derfor er spørgsmålet om støtte til verdens fattige og sårbare lande en markant dansk mærkesag, og her havde vi fra dansk side gerne set mere fremdrift. Ulandene har en berettiget forventning om, at vi skal videre på den front.

Det skal dog nævnes, at aftaleteksten blandt andet beder de rige lande fordoble deres finansielle støtte til fattige og sårbare landes kamp for at tilpasse sig klimakrisen og fastlægger en plan for at øge klimafinansieringen fremad. Begge er danske nøgleprioriteter.

Samtidig tog COP26 de første skridt til at operationalisere spørgsmålet om, hvordan de fattigste lande kan hjælpes med de tab og skader, som klimakrisen forvolder dem.

Det er rimeligt, at vi kommer de fattige og sårbare lande i møde her, og Danmark har som ét af få lande allerede nu tilkendegivet, at vi vil give fem til otte millioner amerikanske dollars til at få arbejdet med tab og skader i gang, ligesom vi har fastholdt presset for, at EU kan og bør gå forrest i at øge støtten til tilpasning.

Aftalen kunne også have været stærkere på spørgsmålet om handel med CO2-kreditter, også kendt som artikel seks under Parisaftalen.

Det er et vigtigt, men også omstridt element af Parisaftalen, og det var blandt andet uenighed herom, der blokerede en aftale på COP25 i Madrid. Det var da også først efter planlagt lukketid, at parterne nåede til enighed i Glasgow.

Samlet set er aftalen om kreditter tilfredsstillende, idet den med solide regler sikrer, at der leveres reelle og tiltagende drivhusgasreduktioner og ikke sker dobbelt bogføring.

Men aftalen tillader også, at der er en tidsbegrænset overførsel af kreditter og projekter fra et gammelt system (det såkaldte CDM-system), som risikerer ikke at bidrage med konkrete drivhusgasreduktioner.

Vi havde helst set, at der ikke var sket overførsel af gamle og tvivlsomme kreditter, og at man kunne begynde på en helt frisk, men det var altså her kompromisset lå.

Mens forhandlingerne i Glasgow bølgede frem og tilbage, steg koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren over konferencecenteret. Uanset hvor godt vi forhandler, kan vi nemlig ikke forhandle med naturen. Her tæller kun reel handling.

FN og COP-forhandlingerne kan give os rammerne, men det er op til landene selv at udfylde dem. Uden konkret handling fra verdens regeringer, virksomheder og borgere kommer vi ikke videre.

COP26 har købt os tid og sikret, at alle lande skal til eksamen igen allerede næste år. Den skal vi gøre god brug af. Regeringen står klar til at levere på de stærke danske mål, samtidig med at vi fortsætter med at udbrede innovative danske klimaløsninger til verdens vækstøkonomier.

Det er sammen med vores diplomatiske indsats vores bedste mulighed for at sikre, at verden om et år på COP27 i Egypten kan tage endnu et skridt på vejen væk fra klimakatastrofen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00