Franciska Rosenkilde: Kortsigtede økonomiske kalkuler skal ikke stå i vejen for nyt dansk klimamål

Man kan ikke være et foregangsland, hvis man ikke går forrest. Derfor skal vi selvfølgelig have nationale klimamål efter 2030, skriver Franciska Rosenkilde.

<div>Vi er et rigt land, der kan lave store investeringer og vise, hvordan vi kan skabe gode liv uden at smadre klodens klima. Til inspiration for alle andre lande i verden – i og udenfor EU, skriver Franciska Rosenkilde.</div> — Vi er et rigt land, der kan lave store investeringer og vise, hvordan vi kan skabe gode liv uden at smadre klodens klima. Til inspiration for alle andre lande i verden – i og udenfor EU, skriver Franciska Rosenkilde.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Franciska Rosenkilde

MF, politisk leder (ALT)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi nærmer os med hastige skridt 2030 og dermed også vores deadline for vores klimamål. Det rejser spørgsmålet: hvad skal vi efter 2030?

Det er et vigtigt spørgsmål, og debatten er særlig aktuel, da man i EU er ved at forhandle sig frem til et klimamål for 2040.

Temadebat

Bør Danmark droppe selvstændige klimamål efter 2040?

6. februar præsenterede EU-kommissionen sine bud på EU's kommende klimamål, og her optrådte målsætningen om en reduktion på 90 procent som én af tre veje, EU kan gå.

Men betyder de europæiske ambitioner, at Danmark helt bør droppe at sætte nye klimamål efter 2030?

Det spørger Altinget Klima nu om i en ny temadebat.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Jeppe Højberg Sørensen.

Og står det til Kommissionen, skal EU's klimamål for 2040 være en reduktion af drivhusgasudledninger på 90 procent i forhold til niveauet i 1990.

Det harmonerer godt med klimaminister Lars Aagaards ønske, må man forstå. I forbindelse med COP28 i december udtalte han sin støtte til et klimamål på netop dét niveau.

Han forspildte heller ikke chancen for at hejse foregangslands-flaget, da vi jo, som det foregangsland vi er i Danmark, var de første til at melde ud, at man ønskede et 90 procent-reduktionsmål for EU i 2040.

Det er dog ikke min opfattelse, at man bliver foregangsland ved at være de bedste af de middelmådige.

Mere end en Excel-øvelse

Debatten i EU har rejst en hjemlig debat om, hvorvidt Danmark skal droppe selvstændige klimamål efter 2030.

Klimakrisen er mere end en Excel-øvelse. Det er mere end bare tal på en økonomisk bundlinje nu og hér.
Franciska Rosenkilde
Politisk leder, Alternativet

Det Miljøøkonomiske Råds formand, professor Lars Gårn, har udtalt, at det er en politisk beslutning.

Enten skal de danske klimamål skærpes, så de bliver klart bindende i hele perioden efter 2030, eller også bør nye selvstændige klimamål droppes, så klimamålene helt overlades til EU.

Pointen er, at hvis vi med nogle skærpede nationale mål omstiller hurtigere, end vi ville skulle med nogle mindre ambitiøse EU-mål, så bliver det dyrere. Goddag-mand-økseskaft.

I Alternativet mener vi, at ambitionen om at være et grønt foregangsland er lige i øjet. Vi mener også, at der er belæg for, at det er vores opgave som Folketing med vedtagelsen af Klimaloven og tilslutningen til Paris-aftalen.

Og selvfølgelig er det ikke gratis at sikre en grøn omstilling. Slet ikke at være et grønt foregangsland.

Men klimakrisen er mere end en Excel-øvelse. Det er mere end bare tal på en økonomisk bundlinje nu og hér.

Læs også

Theresa Scavenius: Ræs om klimamål for 2040 er talfifleri frem for reel forandring

Debat

Kortsigtet økonomisk rationale

Klimakrisen kommer til at koste os usandsynligt mange penge, hvis ikke vi skaber de strukturelle forandringer i vores samfund, der kan vende vores negative påvirkning på klimaets udvikling.

Og som kan inspirere klodens øvrige samfund til at gå samme vej. Som et foregangsland.

Vi laver ikke klimareduktioner for økonomiens eller EU’s skyld. Vi gør det for klimaets skyld.
Franciska Rosenkilde
Politisk leder, Alternativet

Vismanden Lars Gårn har selvfølgelig ret, når han beskriver, at det er dyrere at skynde sig end at lade være.

Men jeg mener ikke, at et kortsigtet økonomisk rationale er det rette til at belyse spørgsmålet om, hvorvidt vi skal lade et EU-klimamål trumfe et dansk et af slagsen.

For værdien ved klimareduktioner er både en langsigtet affære – og så handler det om langt mere end økonomi.

Vi laver ikke klimareduktioner for økonomiens eller EU’s skyld. Vi gør det for klimaets skyld. For naturens skyld. For vores børns fremtid. For alle de mennesker, der lever steder, der snart bliver ubeboelige på grund af klimaforandringer.

Vi kan ikke reducere et afgørende klimapolitisk til, at vi kan slippe afsted med at betale lidt mindre, hvis vi dropper at have nationale klimamål. Da slet ikke, hvis vi vil være et grønt foregangsland.

Til inspiration for alle

Det betyder naturligvis ikke, at vi skal gøre tingene unødvendigt komplicerede.

Man kan ikke være et foregangsland, hvis man ikke går forrest. Derfor skal vi selvfølgelig have et nationalt klimamål.
Franciska Rosenkilde
Politisk leder, Alternativet

Et dansk klimamål skal lægge sig i forlængelse af EU's mål, sådan som professor Lars Gårn anbefaler det. Og i tæt samarbejde med andre EU-lande, så vi kan gøre brug af hinandens styrker i den grønne omstilling.

Så vi kan få det optimale ud af at samarbejde om at fremtidssikre. En fremtidssikring, der handler om mere end økonomi.

Det handler om at fremtidssikre vores klima, vores drikkevand, livet i vores vandløb og farvande, vores natur, vores adgang til sunde fødevarer. Naturen er fundamentet for vores fremtid. Og dermed også vores økonomi.

Man kan ikke være et foregangsland, hvis man ikke går forrest. Derfor skal vi selvfølgelig have et nationalt klimamål.

Vi er et rigt land, der kan lave store investeringer og vise, hvordan vi kan skabe gode liv uden at smadre klodens klima. Til inspiration for alle andre lande i verden – i og udenfor EU.

Læs også