Klimapartnerskab for finans: Vi er klar til at investere 600 milliarder kroner i grøn genstart
DEBAT: Finansieringen af regeringens ambitiøse klimamålsætninger frem mod 2030 er ikke en hæmsko. Det er nærmere forudsætningen for at lykkes, at man forstår at gøre klima til en god forretning, skriver Torben Möger Pedersen.
Af Torben Möger Pedersen
Formand for regeringens klimapartnerskab for finanssektoren og administrerende direktør i PensionDanmark
Jeg vil gerne udrydde en væsentlig tvivl, når det kommer til indfrielsen af regeringens målsætninger om at nedbringe CO2-udslippet med 70 procent frem mod 2030: Den private finansiering er til rådighed.
Klimapartnerskabet for finans (herunder bank, realkredit, pension og forsikring) er klar til at investere for mere end 600 milliarder kroner i dét, der samtidig kan og bør være en grøn genstart af dansk økonomi. Pengene er også ledsaget af konkrete forslag til ’hvordan’.
Brug for at mobilisere privat kapital
Nogle vælger at kritisere regeringens ambitioner for klimaet, andre vælger at mistænke os i finanssektoren for at tænke på afkast, når vi stiller os klar med de nødvendige midler. Det sidste er i virkeligheden en ret væsentlig forudsætning for at lykkes.
Investeringer i klimaet skal være en god forretning, hvis vi vil opnå den nødvendige effekt på verdensplan ved at eksportere danske, grønne løsninger. Det er heldigvis også tilfældet.
Torben Möger Pedersen
Formand for regeringens klimapartnerskab for finanssektoren og administrerende direktør i PensionDanmark
Investeringer i klimaet skal være en god forretning, hvis vi vil opnå den nødvendige effekt på verdensplan ved at eksportere danske, grønne løsninger. Det er heldigvis også tilfældet.
Uanset personlige holdninger, kan vi konstatere, at klimapolitikkens ambitioner langt overstiger kapaciteten i de offentlige budgetter. Budgetter, der lige nu er hårdt belastet af hjælpepakker til danske virksomheder og lønmodtagere midt i en coronakrise.
Det understreger behovet for i endnu højere grad at mobilisere privat kapital, hvis vi vil nå i mål. Det har regeringen også erkendt i oplægget til mødet i Grønt Erhvervsforum den 2. juni.
Eksportkatalog af gode muligheder
Klimapartnerskabet for finans afleverede medio marts en række anbefalinger til at mobilisere og skabe effekt med privat kapital. Jeg er overbevist om, at regeringen tripper lige så meget som os for at udnytte mulighederne.
For vi taler ikke om muligheder i den lille ende af skalaen. Hvad enten det handler om vedvarende energi, energirenovering af ejendomme eller en bankrådgiver, der både kan finansiere og rådgive os om udskiftningen af olie- og gasfyret til varmepumper og solpaneler.
Når jeg ser ned i de klimahandlingsplaner, der allerede ligger fra regeringen og på internationalt niveau, kan jeg kun betragte dem som et eksportkatalog af gode muligheder for at skabe dansk vækst og beskæftigelse.
Vel at mærke mens vi i samme arbejdsiver tager effektive landvindinger for at indfri klimamålsætninger både her i Danmark og på verdensplan.
Offentlige sektor spiller en central rolle i forskningen
Når vi i PensionDanmark sammen med PFA og SEAS NVE er gået sammen i et konsortium, der har ressourcerne til at udvikle VindØ, en af en verdens største energiøer i Nordsøen, er det derfor ikke udelukkende for at producere grøn el fra havvindmøller i et hidtil uset størrelsesforhold. Helt uden offentlige tilskud.
VindØ rummer også muligheden for at udnytte fremtidig teknologi, så samme ø kan omdanne overskydende vindenergi til klimavenlige drivmidler (brint og e-fuels) til lastbiler, skibe og fly, der vanskeligt kan elektrificeres.
Modningen af den fremtidige teknologi kræver forskning og skala. Her er den offentlige sektors rolle central. Som den også var det for dansk havvindmølleteknologi, som er blevet en stor eksportsucces.
Ambitionerne er høje for klimaet frem til 2030. Det skal de også være, og tiden kan synes knap. Men det er afgørende, at vi viser overblik ved at investere klogt, så det samtidig er en investering i den teknologi og den forskning, der er fundament for at nå CO2-neutralitet senest i 2050.
Vi er klar.
Temadebat: Klimapartnerskaberne efter coronakrisen
Før coronakrisen for alvor ramte Danmark, præsenterede de 13 klimapartnerskaber deres anbefalinger til, hvordan brancherne kan nedsætte sit klimaaftryk.
Men har coronakrisen og de nye økonomiske forhold ændret på partnerskabernes anbefalinger? Skal den grønne omstilling sættes på pause, eller er den vigtigere end nogensinde?
Det spørger vi om i denne debat.
Her er debattørerne:
- Jens Bjørn Andersen, administrerende direktør, DSV Panalpina A/S
- Eva Berneke, administrerende direktør, KMD
- Simon Pauck Hansen, koncerndirektør, SAS
- Camilla Haustrup Hermansen, direktør, PlusPack A/S
- Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør, Per Aarsleff A/S
- Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør, Novo Nordisk
- Michael Løve, Group CEO, Netto International
- Mads Nipper, administrerende direktør, Grundfos
- Torben Möger Pedersen, administrerende direktør, PensionDanmark
- Søren Skou, administrerende direktør, Mærsk
- Michael Lundgaard Thomsen, direktør, Aalborg Portland
- Jais Valeur, administrerende direktør, Danish Crown
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].