Debat

Danish Crown-direktør: Store investeringer skal gøre landbruget grønt

DEBAT: Der er brug for at investere i grøn omstilling i fødevare- og landbrugssektoren. Det skal nemlig ses som en investering i fremtidens bæredygtige arbejdspladser, som der er brug for, når coronakrisen har skabt øget arbejdsløshed, skriver Jais Valeur.

Fødevare- og landbrugssektoren vil gå forrest og blandt andet basere sin produktion på grøn energi. Det kræver investeringer på 25 milliarder kroner, skriver Jais Valeur.
Fødevare- og landbrugssektoren vil gå forrest og blandt andet basere sin produktion på grøn energi. Det kræver investeringer på 25 milliarder kroner, skriver Jais Valeur. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jais Valeur
Administrerende direktør, Danish Crown og formand for klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren

Den 16. marts 2020 var en dag, som vi i klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren havde set frem til med stor forventning; afleveringen af vores 24 anbefalinger, der peger mod en grøn fremtid for fødevare- og landbrugssektoren.

En vigtig milepæl for udviklingen af vores sektor i de næste mange år. Men sådan skulle det ikke gå.

Corona-krisen ramte, netop da vi som sektor skulle i gang med debatten med resten af samfundet om, hvordan vi skal håndtere den store og langsigtede opgave, som den grønne omstilling af fødevare- og landbrugssektoren er.

Investeringer i den grønne omstilling af fødevare- og landbrugssektoren er også investeringer i fremtidens arbejdspladser, velstand og økonomiske råderum.

Jais Valeur, Administrerende direktør, Danish Crown og formand for klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren

I stedet ramte en anden stor og akut opgave; vi skulle sikre forsyningen af fødevarer under den største nedlukning af Danmark siden 2. verdenskrig.

Coronakrisen har sendt skyer ud i horisonten
Coronakrisen har vist Danmark, når Danmark er bedst, og den har vist, hvad vi formår i den danske fødevare- og landbrugssektor, når vi står sammen. Mens Danmark lukkede ned, skruede vi op.

Fra landmanden til forarbejdningen til detailledet har vi haft mere travlt end nogensinde med at omlægge produktionsforhold, så det er sikkert for vores medarbejdere at gå på arbejde, så vi kan blive ved med at levere fødevarer i en stabil strøm til de danske butikker og supermarkeder, så danske forbrugere ikke oplevede fødevaremangel under corona-krisen.

Coronakrisen har bestemt også sendt skyer ud i horisonten, når vi nu tager hul på debatten om vores grønne fremtid. Mange danskere har mistet sit job. Endnu flere er sendt hjem på lønkompensation.

Vi har endnu ikke overblik over, hvordan coronakrisen vil påvirke den internationale økonomi, og som et lille åbent land er Danmark fuldstændig afhængig af international handel.

Som verdens største eksportør af grisekød, kan vi i Danish Crown kun understrege betydningen af international handel for Danmarks økonomi, danskernes velstand og danske jobs.

Store investeringer giver en bæredygtig sektor
Den grønne omstilling vil kræve store investeringer – ikke mindst i fødevare- og landbrugssektoren. De 24 anbefalinger fra klimapartnerskabet for fødevare vil koste omkring 25 milliarder at implementere.

Heraf forventes sektoren selv at investere over 11 milliarder kroner i vedvarende energi, og staten skal dermed investere omkring 14 milliarder kroner. Det er mange penge.

Fordeler man regningen ud på alle danskere over de næste ti år, drejer det sig om knap 250 kroner per dansker om året. Til gengæld får vi en bæredygtig, stor stærk og sammenhængende fødevare- og landbrugssektor, som ikke kun skaber vækst og arbejdspladser i Danmark, men som kan eksportere viden og teknologi ved siden af vores bæredygtige fødevarer.

Det mener jeg godt, at vi fra den danske fødevare- og landbrugssektor kan være bekendt.

Investeringer i fremtidens arbejdspladser
Forudsætningen for arbejdet i klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren har været, at alle anbefalinger skal bidrage til, at vi udvikler sektoren.

Vi ser bæredygtighed som vejen til en stor, stærk og sammenhængende fødevareklynge i fremtiden, og som fundamentet for, at vi også̊ i 2030 og 2050 vil leve op til forbrugernes forventninger.

Læs også

Klimaindsatsen skal bidrage til at sikre, at vores sektor også i fremtiden er en af de bærende søjler i dansk erhvervsliv. Vi skaber knap 200.000 direkte og indirekte arbejdspladser i Danmark, og beskæftiger mange i både yder- og landkommunerne.

Vi har en samlet produktionsværdi på 216 milliarder kroner og står i dag for 20 procent af Danmarks samlede vareeksport. Dermed er investeringer i den grønne omstilling af fødevare- og landbrugssektoren også investeringer i fremtidens arbejdspladser, velstand og økonomiske råderum.

Landbrugs- og fødevaresektoren vil gå forrest
Der er meget på spil, når vi nu tager hul på den næste store udfordring, som vi står overfor. Danmark skal have en bæredygtig fødevareproduktion, vi skal sikre danske arbejdspladser og dansk velstand, vi vil udvikle os og sælge vores viden og grønne teknologier til hele verden.

På den måde kan vores lille land gøre en stor forskel for det globale klima. Vi er mere end fødevareproducenter.

Landbrugs- og fødevaresektoren er også nøglen til grøn omstilling af den tunge transport og energisektoren. Vi vil gå forrest, basere vores produktion på grøn energi, udvikle innovative og bæredygtige fødevarer, og vejlede forbrugerne i grønne hverdagsvalg.

Fremtiden er grøn. Vi har i fødevare- og landbrugssektoren været i gang med den grønne omstilling længe. Med klimapartnerskabet skruede vi op for vores fælles grønne ambitioner.

Nu kan vi langsomt vende blikket fra den akutte corona-udfordring og igen bruge flere kræfter på den langsigtede klimaudfordring. Fødevare- og landbrugssektoren har igen og igen vist, at vi kan skabe store resultater, når vi løfter i flok – det glæder vi os til at gøre igen.

Dokumentation

Temadebat: Klimapartnerskaberne efter coronakrisen

Før coronakrisen for alvor ramte Danmark, præsenterede de 13 klimapartnerskaber deres anbefalinger til, hvordan brancherne kan nedsætte sit klimaaftryk.

Men har coronakrisen og de nye økonomiske forhold ændret på partnerskabernes anbefalinger? Skal den grønne omstilling sættes på pause, eller er den vigtigere end nogensinde?

Det spørger vi om i denne debat.

Her er debattørerne:

  • Jens Bjørn Andersen, administrerende direktør, DSV Panalpina A/S
  • Eva Berneke, administrerende direktør, KMD
  • Simon Pauck Hansen, koncerndirektør, SAS
  • Camilla Haustrup Hermansen, direktør, PlusPack A/S
  • Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør, Per Aarsleff A/S
  • Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør, Novo Nordisk
  • Michael Løve, Group CEO, Netto International
  • Mads Nipper, administrerende direktør, Grundfos
  • Torben Möger Pedersen, administrerende direktør, PensionDanmark
  • Søren Skou, administrerende direktør, Mærsk
  • Michael Lundgaard Thomsen, direktør, Aalborg Portland
  • Jais Valeur, administrerende direktør, Danish Crown

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jais Valeur

Adm. direktør, Danish Crown, næstformand for Royal Unibrew
cand.merc. (Handelshøjskolen i Aarhus. 1986)