40 radikale byrådsmedlemmer: Regeringen holder kommunerne fanget i et net af love og bureaukrati

På det seneste har to ting i vores samfund fået vokseværk. Milliarderne i vores statskasse og besparelserne i den borgernære velfærd. Det er præcis ligeså modstridende, som det lyder. Mens vi bliver rigere og rigere, gør regeringen det sværere og sværere for kommunerne at passe ordentligt på vores børn, ældre og borgere med handicap.

Modviljen mod at prioritere vores kommuner kan synes uforståelig, når råderummet bugner. Men det er ikke engang det værste. For presset på kommunerne handler ikke kun om, at der mangler ressourcer. Det handler mindst ligeså meget om, at der mangler frihed til at bruge de eksisterende ressourcer klogt. Og her går udviklingen i en helt forkert retning.

Men man aner efterhånden en trend i flertalsregeringens ageren overfor kommunerne. Mere kontrol

Tina Hessner, Jacob Netteberg m.fl.
Se faktaboks for alle afsendere

I sidste uge listede regeringen en nedslående nyhed ud. Der kommer ikke nogen yderligere ”frisættelse” til landets kommuner. Trods vellykkede prøvehandlinger og erfaringer fra frikommuneforsøg landet over. Trods lovning i regeringsgrundlaget på en omfattende frisættelse af den offentlige sektor. Trods kommuner, der desperat har brug for frigivne ressource, tillid og ansvar. Ingen udsigt til frisættelse.

Faglige vurderinger vs. detailregler
I marts 2023 udgav Kommunernes Landsforening, FOA, Danmarks Lærerforening, BUPL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening pjecen ”Fælles perspektiver på frisættelse”, hvori det understreges, at det er afgørende med tillid til, at kvaliteten i den offentlige velfærd er bedst tjent med faglige vurderinger tæt på borgerne fremfor fjernt besluttede detailregler.

Dét er essensen i frisættelse. Den frisættelse, som åbenbart nu er aflyst af samme flertalsregering, der søsatte ideen og skabte forventningen. Og hvorfor? Det melder historien endnu ikke noget om. Men man aner efterhånden en trend i flertalsregeringens ageren overfor kommunerne. Mere kontrol.

Vi sidder alle i kommuner og kigger på vores medarbejdere, der skal dokumentere, journalisere, måle, veje og levere data. Ikke mindst vores sagsbehandlere og socialrådgivere på alle landets jobcentre, som blot må lytte til paroler om, at de skal nedlægges, uden at man vil nedlade sig til at følge op med svaret på det logiske spørgsmål, alle stiller sig: ”Hvad skal vi så gøre i stedet? ”. 

Svaret fra Christiansborg er nye tiltag, cirkulærer og forordninger. Regler og paragrafer som kommunerne skal levere på. For færre penge og med færre medarbejdere

Tina Hessner, Jacob Netteberg m.fl.
Se faktaboks for alle afsendere

Beskæftigelsespolitikken med sine cirka 30.000 siders lovtekst og cirkulærer lægger en ekstrem tung hånd på, hvad og hvordan en kommune vil tage sig af sine borgere, der har brug for hjælp og støtte til at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kræver ikke stor fantasi at forestille sig, at der er forskel på opgaverne fra Lemvig til Rudersdal – og at løsningerne derfor også kan være forskellige. Men de statslige love er ens for alle, og det samme er kravene til de kommunale medarbejdere.

På samme vis er især serviceloven i disse år i fokus. Antallet af ankesager og omgørelser stiger og stiger. Og i takt med at kommunernes budget barberes, forringes servicen kun yderligere for udsatte borgere. Svaret fra Christiansborg er nye tiltag, cirkulærer og forordninger. Regler og paragrafer som kommunerne skal levere på. For færre penge og med færre medarbejdere.

Lad os løse problemerne ordentligt
Udsigten i kommunerne i dag er nedskæringsbudgetter, jobcentre, der er varslet lukket uden alternativ, omgørelser i Ankestyrelsen, en demografi der skriger på ressourcer, flere mennesker med diagnoser og flere patienter, der udskrives til genoptræning hurtigere og hurtigere fra et ligeså presset sundhedsvæsen.