Debat

40 radikale byrådsmedlemmer: Regeringen holder kommunerne fanget i et net af love og bureaukrati

Mens regeringen i sit regeringsgrundlag lovede en omfattende frisættelse af den offentlige sektor, gør regeringen det sværere for kommunerne at sikre den borgernære velfærd og vil sikre mere kontrol. Vi skal fjerne snubletrådene og løsne grebet om kommunerne, skriver 41 radikale byrådsmedlemmer.

Frisættelse af kommunerne var en del af det regeringsgrundlag, Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) præsenterede i december 2022. Men nu går det den stik modsatte retning, skriver 40 radikale byrødder.<br>
Frisættelse af kommunerne var en del af det regeringsgrundlag, Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) præsenterede i december 2022. Men nu går det den stik modsatte retning, skriver 40 radikale byrødder.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På det seneste har to ting i vores samfund fået vokseværk. Milliarderne i vores statskasse og besparelserne i den borgernære velfærd. Det er præcis ligeså modstridende, som det lyder. Mens vi bliver rigere og rigere, gør regeringen det sværere og sværere for kommunerne at passe ordentligt på vores børn, ældre og borgere med handicap.

Modviljen mod at prioritere vores kommuner kan synes uforståelig, når råderummet bugner. Men det er ikke engang det værste. For presset på kommunerne handler ikke kun om, at der mangler ressourcer. Det handler mindst ligeså meget om, at der mangler frihed til at bruge de eksisterende ressourcer klogt. Og her går udviklingen i en helt forkert retning.

Men man aner efterhånden en trend i flertalsregeringens ageren overfor kommunerne. Mere kontrol

Tina Hessner, Jacob Netteberg m.fl.
Se faktaboks for alle afsendere

I sidste uge listede regeringen en nedslående nyhed ud. Der kommer ikke nogen yderligere ”frisættelse” til landets kommuner. Trods vellykkede prøvehandlinger og erfaringer fra frikommuneforsøg landet over. Trods lovning i regeringsgrundlaget på en omfattende frisættelse af den offentlige sektor. Trods kommuner, der desperat har brug for frigivne ressource, tillid og ansvar. Ingen udsigt til frisættelse.

Faglige vurderinger vs. detailregler
I marts 2023 udgav Kommunernes Landsforening, FOA, Danmarks Lærerforening, BUPL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening pjecen ”Fælles perspektiver på frisættelse”, hvori det understreges, at det er afgørende med tillid til, at kvaliteten i den offentlige velfærd er bedst tjent med faglige vurderinger tæt på borgerne fremfor fjernt besluttede detailregler.

Dét er essensen i frisættelse. Den frisættelse, som åbenbart nu er aflyst af samme flertalsregering, der søsatte ideen og skabte forventningen. Og hvorfor? Det melder historien endnu ikke noget om. Men man aner efterhånden en trend i flertalsregeringens ageren overfor kommunerne. Mere kontrol.

Vi sidder alle i kommuner og kigger på vores medarbejdere, der skal dokumentere, journalisere, måle, veje og levere data. Ikke mindst vores sagsbehandlere og socialrådgivere på alle landets jobcentre, som blot må lytte til paroler om, at de skal nedlægges, uden at man vil nedlade sig til at følge op med svaret på det logiske spørgsmål, alle stiller sig: ”Hvad skal vi så gøre i stedet? ”. 

Svaret fra Christiansborg er nye tiltag, cirkulærer og forordninger. Regler og paragrafer som kommunerne skal levere på. For færre penge og med færre medarbejdere

Tina Hessner, Jacob Netteberg m.fl.
Se faktaboks for alle afsendere

Beskæftigelsespolitikken med sine cirka 30.000 siders lovtekst og cirkulærer lægger en ekstrem tung hånd på, hvad og hvordan en kommune vil tage sig af sine borgere, der har brug for hjælp og støtte til at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kræver ikke stor fantasi at forestille sig, at der er forskel på opgaverne fra Lemvig til Rudersdal – og at løsningerne derfor også kan være forskellige. Men de statslige love er ens for alle, og det samme er kravene til de kommunale medarbejdere.

På samme vis er især serviceloven i disse år i fokus. Antallet af ankesager og omgørelser stiger og stiger. Og i takt med at kommunernes budget barberes, forringes servicen kun yderligere for udsatte borgere. Svaret fra Christiansborg er nye tiltag, cirkulærer og forordninger. Regler og paragrafer som kommunerne skal levere på. For færre penge og med færre medarbejdere.

Lad os løse problemerne ordentligt
Udsigten i kommunerne i dag er nedskæringsbudgetter, jobcentre, der er varslet lukket uden alternativ, omgørelser i Ankestyrelsen, en demografi der skriger på ressourcer, flere mennesker med diagnoser og flere patienter, der udskrives til genoptræning hurtigere og hurtigere fra et ligeså presset sundhedsvæsen.

Læs også

Samtidig er der færre penge at gøre godt med. Og færre medarbejdere til at løse opgaverne. Kommunerne er beordret til at skære i administrativt personale – præcis de medarbejdere, der skal håndtere den strøm af stigende love, cirkulærer og nye regulativer. Et krav, der virker endnu mere omsonst, når statens administration er vokset med ratio 17:1 i forhold til kommunernes.

Hvis vi bliver ved med at lave nye regler, hver gang vi møder en udfordring, ender vi med et sammenfiltret net af bureaukrati, som er umuligt ikke at fare vild i

Tina Hessner, Jacob Netteberg m.fl.
Se faktaboks for alle afsendere

Så jo, vi er mange der glædede os til på baggrund af frikommuneforsøgene at få del i den frisættelse, som vi så længe har efterspurgt. At vi kunne sætte borgeren først og identificere præcis de løsninger, som giver bedst mening i netop vores kommune. Husk, frisættelse er ikke kun frihed fra noget, men også frihed til noget; nemlig at tænke selv. At igangsætte og skabe mere værdi for borgerne. Frisættelse hviler på et menneskesyn baseret på respekt og tillid til faglighed.

Det burde være selvindlysende. Hvis vi for alvor vil styrke vores kommuner, er vi nødt til at forebygge alle de problemer, der plager dem i dag. Hvis vi bliver ved med at lave nye regler, hver gang vi møder en udfordring, ender vi med et sammenfiltret net af bureaukrati, som er umuligt ikke at fare vild i.

Står det til Radikale, skal vi fjerne snubletrådene og løsne grebet om kommunerne. Det nytter ikke noget at holde kommunerne fanget. Lad os nu give vores kommuner den frihed, vi er blevet stillet i udsigt. For vores børn, udsatte og ældres skyld.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

  • Tine Hessner (R), byrådsmedlem i Furesø

  • Jacob Netteberg (R), byrådsmedlem i Rudersdal

  • Pia Elberg (R), byrådsmedlem i Rebild

  • Jørgen Suhr (R), byrådsmedlem i Hillerød

  • Maren Ottar Hessner (R), byrådsmedlem i Roskilde

  • Hans Erik Munk (R), byrådsmedlem i Kalundborg

  • Jes Lunde (R), rådmand i Aalborg

  • Heine Skovbak Iversen (R), byrådsmedlem i Syddjurs

  • Lene Bjørn Sørensen (R), byrådsmedlem i Hjørring

  • Cecilie Lindahl (R), kommunalbestyrelsesmedlem i Lyngby-Taarbæk

  • Merete Them Kjølholm (R), byrådsmedlem i Allerød

  • Torben Gudiksen (R), byrådsmedlem i Holstebro

  • Christina Thorholm (R), byrådsmedlem i Hillerød

  • Metin Lindved Aydin (R), byrådsmedlem i Aarhus

  • Børge Frank Koch (R), kommunalbestyrelsesmedlem i Haderslev

  • Mahad Yussuf (R), rådmand i Aarhus

  • Lone Loklindt (R), 1. viceborgmester og rådmand på Frederiksberg

  • Anne Marie Geisler Andersen (R), byrådsmedlem i Esbjerg

  • Bo Henrik Jakobsen (R), kommunalbestyrelsesmedlem i Nordfyn

  • Court Møller (R), kommunalbestyrelsesmedlem i Holte

  • Lars Green Bach (R), kommunalbestyrelsesmedlem i Ballerup

  • Torben Christensen (R), byrådsmedlem i Favrskov

  • Søren Andreasen Weimann (R), viceborgmester i Frederikssund

  • Anders Medum Groth (R), byrådsmedlem i Furesø

  • Daniel Nyboe Andersen (R), byrådsmedlem i Aalborg

  • Emil Moselund Østergaard (R), medlem af borgerrepræsentationen i København

  • Bettina Bové (R), byrådsmedlem i Fredensborg

  • Mette Jorsø (R), byrådsmedlem i Køge

  • Line Krogh Lay (R), kommunalbestyrelsesmedlem i Stevns

  • Christian Holm Donatzky (R), byrådsmedlem i Helsingør

  • Philip Vivet (R), byrådsmedlem i Herning

  • Christina Rittig Falkberg (R), byrådsmedlem i Gladsaxe

  • Merete Due Paarup (R), byrådsmedlem i Kolding

  • Gry Bruun Nielsen (R), byrådsmedlem i Hjørring

  • Ingelise Andersen (R), byrådsmedlem i Tårnby

  • Johan Brødsgaard (R), byrådsmedlem i Silkeborg

  • Sascha Fich (R), kommunalbestyrelsesmedlem i Sorø

  • Jeppe Trolle (R), byrådsmedlem i Roskilde

  • Katrine Kildegaard (R), medlem af borgerrepræsentationen i København

  • Anne Heeager (R), byrådsmedlem i Skanderborg

  • Troels Brandt (R), 2. Viceborgmester i Slagelse

  • Lotte Rod (R), MF og kommunalordfører

     

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tine Hessner

Byrådsmedlem, Udvalgsformand Kultur, Fritid, Idræt (R), Furesø Kommune Formand, Kommunal- og regionspolitisk netværk. Medlem af Hovedbestyrelse og forretningsudvalg (RV)
cand.merc.

Jacob Netteberg

Byrådsmedlem (R), Rudersdal Kommune, medlem, Radikales hovedbestyrelse, senior rådgiver, kommunikation & marketing.
PBA. Digital Design

Jes Lunde

Rådmand (R), Sundhed og Kultur, Aalborg Kommune, fhv. kommunaldirektør, Rebild, fhv. gruppeformand (SF) og MF 1982-2001
cand.oecon. (Aalborg Uni. 1980)

0:000:00