Aftale om bedre normeringer indvarsler nye politiske diskussioner i 2023
ANALYSE: Selvom aftalen om minimumsnormeringer er på plads, vil normeringsdiskussionerne fortsætte i de kommende år. En mere retvisende opgørelse af normeringerne vil senest i 2023 få debatten om antallet af voksne i daginstitutionerne til at blusse op igen.
Simon Lessel
RedaktørGrundlæggende noget fup at kalde det minimumsnormeringer.
Sådan lyder beskrivelsen af de sidste to års aftaler om bedre normeringer i landets daginstitutioner, som Enhedslistens Pernille Skipper har påklistret dem.
Den politiske ordførers åbenlyse utilfredshed, der allerede blev lanceret i direkte forlængelse af sidste års finanslovsaftale, var måske set retrospektivt det første spæde forvarsel om det, der nu ser ud til at være helt sikkert: At den endelige aftale om de lovbundne minimumsnormeringer ikke får debatten om antallet af voksne i landets daginstitutioner til at forstumme lige foreløbig.
Her er de 10 hovedpunkter i aftalen om modellen for de lovbundne minimumsnormeringer
1. Tildelingen af pengene til at forbedre normeringer tildeles i 2021 efter samme princip som den første midlertidige aftale på området. Nemlig efter det forventede børnetal i kommunerne. Tildelingen sker uden foregående ansøgning.
2. Der etableres en tilpasningspulje på henholdsvis 45 millioner kroner i 2022 og 55 millioner kroner i 2023. Puljerne tildeles den tredjedel af kommunerne, der er svagest stillet socioøkonomisk, og som i 2018 ikke levede op til minimumsnormeringer.
3. Minimumsnormeringerne fremrykkes og skal være indfaset 1. januar 2024. Lovkravet lyder, at der på kommuneniveau og målt som et årligt gennemsnit skal være ét pædagogisk personale per tre børn i vuggestuer og ét pædagogisk personale per seks børn i børnehaver, jf. Danmarks Statistiks opgørelse.
4. Normeringerne skal følge barnets alder. Reglen skal understøtte, at kommunerne prioriterer en bedre normering, hvis et barn rykkes op i børnehaven, før barnet er fyldt tre år.
5. Dagtilbudsportalen udvides med henblik på at skabe et bedre indblik i de reelle normeringer i hverdagen på stuerne (læs mere i analysen i denne artikel).
6. Muligheden for at trække profit ud af private daginstitutioner fjernes. Nyoprettede privatinstitutioner skal organiseres som selvejende institutioner.
7. Der skal uddannes mere pædagogisk personale. Derfor har partierne fundet penge til en opkvalificeringspulje på 100 millioner kroner i 2023 og 200 millioner kroner i 2024-2030.
8. Adgangen til meritpædagoguddannelsen gøres mere fleksibel. Kravet om praksiserfaring sænkes fra fem til to år.
9. Det kommunale tilsyn med kvaliteten i dagtilbuddene ændres. Partierne er blandt andet enige om, at der skal være mere ensartede rammer for, hvordan tilsynene udføres.
10. Puljerne til sociale normeringer fortsætter.
Find hele aftaleteksten her.
Kommunal
