Borgmester: Bæredygtigt arbejdsliv er en forudsætning for flere varme hænder

DEBAT: Hvis vi som samfund skal fremtidssikre vores ældrepleje, skal vi gøre det mere attraktivt at være ansat i den. Ny velfærdslov er en god start, skriver Sisse Marie Welling.

Sisse Marie Welling har været borgmester i København siden 2018.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Sisse Marie Welling (SF)

Sundheds- og omsorgsborgmester

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vores velfærdssamfund står over for en gigantisk udfordring: Vi mangler hænder. Mange hænder. Varme hænder. På ældreområdet er udviklingen foruroligende.

Mange går på pension de kommende år, vi lever længere, og flere får brug for pleje og omsorg i hverdagen. Behovet for kvalificeret personale stiger, og alt for få søger om optagelse på landets SOSU-uddannelser.

Med forslaget om en velfærdslov signalerer regeringen nu, at pengene fremover skal følge den demografiske udvikling. Det er et både positivt og kærkomment initiativ. Flere midler giver selvsagt muligheden for at ansætte flere hænder i ældreplejen – i teorien.

Men problemet er praktisk, for der er stort set ikke nogen at ansætte. I løbet af de næste 25 år er der på landsplan brug for 75.000 ekstra SOSU’er. Det er 3.000 om året. Og det er kun lige nok til, at vi kan tilbyde det samme pleje- og omsorgsniveau i fremtiden, som vi gør nu. Og hvis man så – som jeg – har en ambition om at gøre ældreplejen endnu bedre, er behovet tilsvarende større.

Fakta

Temadebat: Hvordan sikrer vi fremtidens arbejdskraft i den offentlige sektor?

Der mangler arbejdskraft i den kommunale velfærd. Problemet er især markant, når det kommer til ældre- og plejesektoren, hvor andelen af ældre borgere kommer til at stige i årene fremover.

Men rekrutteringsproblemet gør sig også gældende på børneområdet og i sundhedssektoren i regionerne. Der er bred enighed om, at problemerne med rekruttering ikke udelukkende kan løses med flere penge.

For hvad nytter det med mere luft i budgetterne, hvis kommunerne ikke kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft?

Udfordringen med mangel på varme hænder var et vigtigt tema ved sidste års finanslovsforhandlinger, der blandt andet medførte, at flere ufaglærte ansatte nu kan få en social- og sundhedsuddannelse.

Finanslovens initiativer for at understøtte rekruttering til ældreområdet lægger sig oven i den såkaldte trepartsaftale, som FH, regeringen, KL og Danske Regioner indgik i november.

Nu er planen, at næste skridt skal tages i de nuværende forhandlinger om overenskomsterne for ansatte i den offentlige sektor.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Har vi overhovedet et problem? Hvordan sikrer vi en høj kvalitet i fremtidens velfærd? Hvordan sørger vi for at sikre nok arbejdskraft i den kommunale velfærd? Hvem har ansvaret? Og hvilken rolle skal ny teknologi og private virksomheder spille?

Panelet består af:

Birgitte Vind (S), kommunal- og ældreordfører

Anni Matthiesen (V), kommunalordfører

Jette Gottlieb (EL), kommunal- og arbejdsmarkedsordfører

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester Lolland Kommune

Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester Københavns Kommune

Jakob Scharff, Chef for Offentligt-Privat Samarbejde i Dansk Industri

Mona Striib, forbundsformand i FOA

Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos

Alexander Grandt Petersen, vicedirektør i Cevea

Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Flemming Ibsen, professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Elisa Rimpler, formand for BUPL

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Læs også

Borgmester på Lolland : Frivillige og pårørende må hjælpe mere til i vores plejesektor

Debat

Tale det gode op
Vi har brug for, at langt flere ønsker at gå ind i sosu-faget. Og her er tre ting helt centrale: Omdømme, aflønning og arbejdsvilkår.

Vores medarbejdere skal kunne holde til at gå på arbejde et helt arbejdsliv, og vores arbejdspladser skal kunne rumme både småbørnsmoren og den ældre, erfarne medarbejder.
Sisse Marie Welling (SF)
Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune

Arbejdet på plejehjem og i hjemmeplejen er alt for længe blevet talt ned i en debat, hvor der er alt for meget vægt på kedelige enkeltsager. Det omdømme skal vi have vendt.

Vi skal som samfund tale alt det gode op, vise de uendeligt mange gode eksempler og give de mange dygtige medarbejdere i ældresektoren den respekt og anerkendelse, de fortjener. Og så skal vi vise vores medarbejdere, at vi sætter pris på deres arbejde – en højere pris – for det handler selvfølgelig også om aflønning. Den del vil jeg overlade til arbejdsmarkedets parter.

For mangle bliver slidt ned
Men omdømme og penge gør det ikke alene. Vi har også brug for at forbedre de arbejdsvilkår, som alt for længe ikke har været gode nok.

Det er et givende arbejde at være sosu, men det er også krævende – både fysisk og psykisk. Alt for mange bliver nedslidte, og alt for mange forlader faget.

Derfor skal vi i kommunerne skabe bedre rammer og arbejdsvilkår. Det er vores ansvar. Vi skal holde på de gode, erfarne medarbejdere, som fortjener ordentlige arbejdsvilkår, mens de arbejder. Vores SOSU’er har krav på et bæredygtigt arbejdsliv.

Akut behov for handling
Som arbejdsgivere, som offentlig sektor og som samfund har vi et ansvar for at sikre, at flere i fremtiden vil arbejde med vores ældste medborgere. Det ansvar tager vi alvorligt i København. Derfor har vi iværksat en række initiativer, der modvirker nedslidning, øger arbejdsglæden og udskyder tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet.

Vi har træning i arbejdstiden, og på den baggrund forventer vi, at vi kan udskyde den gennemsnitlige tilbagetrækning fra 62,5 til 64 år. Vi har fleksibel arbejdstid, hvor medarbejderne løbende kan gå op og ned i tid alt efter deres livssituation. Vi har sikret, at gravide medarbejdere ikke skal arbejde om natten – vel at mærke uden at gå ned i løn.

Vores medarbejdere skal kunne holde til at gå på arbejde et helt arbejdsliv, og vores arbejdspladser skal kunne rumme både småbørnsmoren og den ældre, erfarne medarbejder.

Hvis vi for alvor skal tage livtag med rekrutteringsudfordringen, skal vi videre af den vej. Omdømme, aflønning og arbejdsvilkår. For der er akut behov for handling, så flere kommer ind i faget, og så flere bliver her - længere.

Politik har aldrig været vigtigere