Sosu-skolerne: Fordomme og uvidenhed blokerer for rekrutteringen af varme hænder

Danmark risikerer at mangle 40.000 sosu-medarbejdere om fem til ti år, men løsningen er ikke ”bare” at tale om, hvordan vi rekrutterer flere. Det handler om at styrke kvaliteten og fagligheden i faget indefra i et langt og sejt træk med fokus på kompetenceudvikling og videreuddannelse.

I år fylder sosu-uddannelserne 30 år. Det er et rigtig godt tidspunkt at stille skarpt på, hvad fagligheden i sosu-arbejdet er. Det mangler vi som samfund en fælles forståelse af. 

Alle politiske parter og aktører er ellers enige i, at vores ældre skal have gode og værdige rammer, og der er stor velvilje for indsatser, der kan sikre rekruttering til fremtidens ældrepleje.

Faget som sosu-medarbejder handler om så meget andet og så mange andre kompetencer, end det billede som mange desværre har af faget som et arbejde med lav status.

Lisbeth Nørgaard
Formand, Danske Sosu-Skoler

Der tages mange gode initiativer i disse år. For eksempel i forbindelse med finanslovene for at finde strukturelle og økonomiske løsninger, der gør uddannelsesforløb og optagelse smidigere og mere attraktiv.

Men der er for lidt viden om, hvad sosu-jobbet egentlig går ud på. Og vi er mange, der har et ansvar for at skabe en fælles forståelse – et fælles sprog – for, hvad sosu-faget er.

Hvad kan sosu'erne egentlig?
At læse medicin og til læge eller sygepleje giver sig selv. Faglighedens betydning ligger i ordet. Men hvad kan man, når man er social- og sundhedsmedarbejder?

Sosu-medarbejderne varetager fagligt komplekse opgaver omkring flere områder. For eksempel hvordan vi taler med og skaber trygge rammer for den demente borger, eller helt aktuelt hvordan vi håndterer smitteopsporing og hygiejne under coronapandemien, uden at nærvær og relationer går tabt. 

Det er også sosu-medarbejderens lod at føre de svære samtaler med ældre og pårørende med tillid, ydmyghed og psykologisk indsigt. 

Det kræver en høj grad af faglighed at kunne udføre disse opgaver. Det er ikke noget, alle og enhver kan gå ind og gøre. Det kræver uddannelse. Faget som sosu-medarbejder handler om så meget andet og så mange andre kompetencer, end det billede som mange desværre har af faget som et arbejde med lav status.

Det er altafgørende, at medier tager sit ansvar på sig for at skabe folkeoplysning frem for udelukkende at have fokus på sensationsjournalistik.

Lisbeth Nørgaard
Formand, Danske Sosu-skoler

Mediernes fortælling er altafgørende
Vi er mange, der har en kæmpe opgave at løfte her. For vi kan lave nok så mange flotte kampagner og gode politiske motivationstiltag, men vi kommer aldrig i mål med at skaffe flere dygtige sosu-medarbejdere, hvis ikke vi formår at nuancere billedet af branchen.

I februar kørte TV Syd en serie, der sætter fokus på sosu-hjælperens arbejde. I en hel uge satte mediet fokus på ældreplejen og personalet, der knokler for at gøre en forskel.

Det er ikke sensationspræget journalistik. Det er journalistisk nysgerrighed, omkring hvad fordomme kan gøre ved et fag. Det er et ønske om at give folk et mere oplyst og nuanceret billede.

TV Syd skriver selv, at det ikke er uvæsentligt at sætte lys på, hvad hjemmehjælperen rent faktisk laver, fordi manglende viden og fordomme om arbejdet netop er en af årsagerne til, at mange ikke vælger at tage en sosu-uddannelse.