S: Kommuner skal have større tillid til sine medarbejderes faglighed

Det stigende antal ældre kræver ikke bare, at flere unge tilvælger sosu-uddannelserne, men også at kommunerne gør sig umage med at give tilliden tilbage til medarbejderne og deres faglighed, skriver ældre- og kommunalordfører Birgitte Vind.

At opretholde velfærden kræver flere ressourcer, men det kræver også, at der er kompetente mennesker, vi kan ansætte, skriver Birgitte Vind.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Birgitte Vind

MF (S)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når vi danskere bliver spurgt om, hvorfor vi er et af verdens lykkeligste folk, peger vi på den tryghed, som vores fælles velfærdssamfund giver os.

Vi ved, at uanset sygdom eller nedgang i lønindtægt, så har vi og vores kære adgang til offentlige institutioner som skoler, børnehaver, sygehuse, specialpædagogiske botilbud og ældrepleje. Der er hjælp at hente, når vi har brug for det.

Velfærdssamfundet er en succeshistorie. Partier på tværs af det politiske spektrum er enige om, at der også i fremtiden skal være velfærd til danskerne.

Vi tager velfærden som en selvfølge. De fleste generationer har aldrig prøvet andet – heldigvis.

Alligevel taler man om, at velfærden er under pres. Der kommer flere og flere ældre, vi lever lykkeligvis længere end tidligere, men det betyder også, at vi får flere sygdomme og skal behandles og plejes mere.

Grundlæggende skal vi allerede i morgen begynde at tage opgøret med de styringsmekanismer fra New Public Management, der fortsat er fremherskende.
Birgitte Vind (S)
Kommunal- og ældreordfører

At opretholde velfærden kræver flere ressourcer, men det kræver også, at der er kompetente mennesker, vi kan ansætte. Kompetente, uddannede medarbejdere er en grundforudsætning for velfærden.

Overstyring blokerer for rekruttering
At tilvejebringe uddannede medarbejdere til eksempelvis ældreplejen, er en konkret udfordring, vi skal i gang med at løse med det samme.

Der opleves i dag store rekrutteringsudfordringer rundt i landets kommuner, som kun ser ud til at blive værre.

Vi skal uddanne flere social- og sundhedsassistenter, men der er desværre ikke én gylden løsning på at få flere til at uddanne sig. Vi skal dreje på mange forskellige håndtag.

Grundlæggende skal vi allerede i morgen begynde at tage opgøret med de styringsmekanismer fra New Public Management, der fortsat er fremherskende. For mig er det centralt, hvis vi skal have flere til at søge ind på velfærdsuddannelserne.

Mange steder reduceres ansattes faglighed til groft sagt at sætte flueben i skemaer med tildelte sekunder og minutpakker. Motivationen til at arbejde i det offentlige findes der, hvor man ved, at man med sin faglighed, viden og erfaring kan skræddersy hjælpen i samspil med borgeren.

Læs også

Sosu-skolerne: Fordomme og uvidenhed blokerer for rekrutteringen af varme hænder

Debat

Unge skal opleve plads til faglighed
Hvis unge mennesker skal kunne se sig selv i jobbet som social- og sundhedsassistent, skal de vide, at de med deres faglighed kommer til at gøre noget godt for borgeren.

Politikerne skal groft sagt væk fra tanken om, at ”one size fits all” i udmøntning af hjælpen. Der skal skabes mere plads til kerneopgaven. Men vi kan ikke nøjes med at ændre styringsmekanismerne – vi skal sideløbende sætte gang i helt konkrete tiltag nu og her.

Derfor har regeringen sammen med kommuner og regioner blandt andet gjort det til en bunden opgave at skaffe flere dygtige medarbejdere til netop ældreområdet. Regeringen har sammen med en række af Folketingets partier allerede taget et par vigtige skridt.

Vi har blandt andet aftalt, at arbejdsløse over 30 år, som enten er ufaglærte eller er faglærte med en forældet uddannelse, kan starte på en social- og sundhedsassistentgrunduddannelse til 110 procent af deres hidtidige dagpengesats.

Vi skal se på det arbejdsliv, der venter efter uddannelsen er slut. Her fortæller mange desværre om en travl hverdag, hvor der ikke er tid til at få sin faglighed i spil.
Birgitte Vind (S)
Kommunal- og ældreordfører

Og de næste fire år bruger vi hvert år 80 millioner kroner ekstra på at styrke kvaliteten af social- og sundhedsuddannelserne. Det vil få endnu flere til at søge ind.

Demografiudviklingen kræver løsninger
Men vi skal også se på det arbejdsliv, der venter efter uddannelsen er slut. Her fortæller mange desværre om en travl hverdag, hvor der ikke er tid til at få sin faglighed i spil.

Det går ud over vores ældre, som ikke får den nødvendige pleje. Men det kan også betyde, at dygtige medarbejdere vælger at forlade faget.

Derfor har vi blandt andet afsat omkring en halv milliard kroner ekstra om året til at ansætte flere medarbejdere i ældreplejen. Det skal give mere tid og overskud i hverdagen, til gavn for både de ældre og for medarbejderne.

Der er ikke en enkelt løsning på, hvordan vi får flere social- og sundhedsassistenter. Men vi har sat en række tiltag i gang, som forhåbentlig over de kommende år gør det muligt at levere endnu bedre ældrepleje med dygtige, engagerede medarbejdere.

Skal kommunerne lykkes med at beholde de mange nye medarbejdere, skal kommunerne samtidig gøre sig umage med at give tilliden tilbage.
Birgitte Vind (S)
Kommunal- og ældreordfører

Kommuner skal have mere tillid
Skal kommunerne lykkes med at beholde de mange nye medarbejdere, skal kommunerne samtidig gøre sig umage med at give tilliden tilbage til medarbejderne og deres faglighed.

Lad medarbejderne bidrage til at tilrettelægge arbejdsplaner, vurdere hjælpen til den enkelte borger og for eksempel også til hjælpemidler.

Fritag medarbejderne for bureaukrati og kontrol, der ikke understøtter kerneopgaven. Slip anerkendelsen og ansvarligheden løs. Prioriter kompetenceudvikling for medarbejdere i alle aldre på arbejdspladsen.

Så vil de kommunale arbejdspladser opfattes som attraktive. Det er der brug for, hvis vi også om 10, 20 og 30 år skal have en stærk offentlig velfærd.

Temadebat

Hvordan sikrer vi fremtidens arbejdskraft i den offentlige sektor?

Der mangler arbejdskraft i den kommunale velfærd. Problemet er især markant, når det kommer til ældre- og plejesektoren, hvor andelen af ældre borgere kommer til at stige i årene fremover. Men rekrutteringsproblemet gør sig også gældende på børneområdet og i sundhedssektoren i regionerne.

Der er bred enighed om, at problemerne med rekruttering ikke udelukkende kan løses med flere penge. For hvad nytter det med mere luft i budgetterne, hvis kommunerne ikke kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft?

Udfordringen med mangel på varme hænder var et vigtigt tema ved sidste års finanslovsforhandlinger, der blandt andet medførte, at flere ufaglærte ansatte nu kan få en social- og sundhedsuddannelse.

Finanslovens initiativer for at understøtte rekruttering til ældreområdet lægger sig oven i den såkaldte trepartsaftale, som FH, regeringen, KL og Danske Regioner indgik i november.

Nu er planen, at næste skridt skal tages i de nuværende forhandlinger om overenskomsterne for ansatte i den offentlige sektor.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Har vi overhovedet et problem? Hvordan sikrer vi en høj kvalitet i fremtidens velfærd? Hvordan sørger vi for at sikre nok arbejdskraft i den kommunale velfærd? Hvem har ansvaret? Og hvilken rolle skal ny teknologi og private virksomheder spille?

Panelet består af:

Birgitte Vind (S), kommunal- og ældreordfører

Anni Matthiesen (V), kommunalordfører

Jette Gottlieb (EL), kommunal- og arbejdsmarkedsordfører

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester Lolland Kommune

Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester Københavns Kommune

Jakob Scharff, Chef for Offentligt-Privat Samarbejde i Dansk Industri

Mona Striib, forbundsformand i FOA

Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos

Alexander Grandt Petersen, vicedirektør i Cevea

Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Flemming Ibsen, professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet