Debat

Borgmester på Lolland : Frivillige og pårørende må hjælpe mere til i vores plejesektor

DEBAT: Der findes næppe én universel løsning på kommunernes problemer med at skaffe arbejdskraft. Men vi er nødt til at rykke på grænserne mellem civilsamfund og velfærdsstat, skriver Holger S. Rasmussen.

Holger S. Rasmussen har været borgmester på Lolland siden 2014.
Holger S. Rasmussen har været borgmester på Lolland siden 2014.Foto: Bjarke Maccarthy/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Lolland Kommune mangler vi varme hænder. Det er der ikke noget nyt i. Faktisk har vi et omfattende og akut rekrutteringsbehov, hvor der alene på SOSU-området er mange ledige stillinger.

Og problemet bliver kun større – vores befolkningstal falder, andelen af borgere over 80 år stiger, og en stor del af vores medarbejdere ventes at gå på pension eller efterløn i de kommende år.

Vi kan derfor umuligt følge med på sigt, og det er oplagt, at det er tvingende nødvendigt at udvikle nye og utraditionelle løsninger. Små ændringer vil ikke være nok.

Vi kigger mod Finland
I Lolland Kommune har vi derfor valgt at teste en ny vej frem. Den går via Finland, eller mere præcist via 20 personer fra det nordvestlige Finland, der enten i forvejen har en social- og sundhedsfaglig baggrund eller er klar til at blive uddannet, når de kommer til Danmark.

I et fag, hvor der i perioder i døgnet er mange opgaver, der skal løses på samme tid - for eksempel når et stort antal borgere skal have hjælp til at komme i seng – hjælper det ikke at give medarbejderne længere vagter.

Holger S. Rasmussen (S)
Borgmester i Lolland Kommune

Samtidig har vi sat fokus på at opspore eventuelle udlændinge, som allerede bor i vores område, og måske kan være i målgruppen for et job på SOSU-området. Det sidste er en overset ressource, der alene i vores kommune tæller mere end 800 borgere fra mere end 20 forskellige lande.

Det er selvsagt ikke uden problemer at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Der er sproglige, kulturelle og logistiske barrierer, og der er behov for at trække på vores i forvejen hårdt prøvede medarbejdere, når de nye kolleger skal læres op og have støtte til at begå sig på deres nye danske arbejdspladser.

Så nej – det er ikke en let vej at gå, og det er selvsagt kun et supplement til de mange indsatser, som vi i forvejen arbejder med for at rekruttere ledige fra vores eget lokalområde. Men det kan være en nødvendig vej. Og en vej, der måske kan give inspiration også til andre fagområder og andre kommuner, hvor der er samme udfordring.

Læs også

Ansatte sætter pris på deltid
Mange har peget på, at problemet kan løses ved i større grad at ansætte personale på fuldtid i stedet for deltid. Og at vi som kommuner derfor bør gå foran og bryde den kultur, vi selv har skabt, ved i så mange år at ansætte medarbejdere på deltid.

Men så enkelt er det ikke. Det kan være et skridt på vejen, men det er ikke i sig selv nok til at løse problemet.

For det første er det ikke ekstra timer, men ekstra hænder, der er behov for. I et fag, hvor der i perioder i døgnet er mange opgaver, der skal løses på samme tid - for eksempel når et stort antal borgere skal have hjælp til at komme i seng – hjælper det ikke at give medarbejderne længere vagter.

For det andet vil det ikke være helt let at ændre. Vi ved, at mange af vores ansatte sætter pris på at arbejde på deltid, og jobbet kan derfor let blive mindre attraktivt, hvis vi ændrer på de fleksible ansættelsesvilkår. Mister vi blot én medarbejder på den konto, vil det samlede regnestykke hurtigt blive negativt.

Større rolle til civilsamfundet
Der findes næppe én universel løsning. Vi har brug for at spille på mange tangenter.

Et bedre arbejdsmiljø, mere attraktive løn- og arbejdsvilkår, fastholdelse af medarbejdere efter pensionsalderen, nye uddannelsestilbud lokalt og en øget brug af velfærdsteknologi i vores opgaveløsning kan være lidt af det, der skal i spil.

Desuden bør vi være ærlige nok til at erkende, at det kan blive nødvendigt at se på vores serviceniveau og i større grad involvere de pårørende og frivillige i nogle af de opgaver, som hidtil er blevet løst i vores plejesektor - også selvom det vil rykke på grænsen mellem vores civilsamfund og den offentlige sektor i vores velfærdsmodel.

Det vil både udfordre vores regelsæt, vores kulturer og vores traditionelle måder at tænke på.

KL har taget vigtigt skridt
Uanset hvad vi vælger, er problemet ikke løst i morgen. Så det er på tide at komme i gang - og helst på et radikalt niveau.

Så godt som alle kommuner i Danmark er ramt – eller har udsigt til at blive det – så i stedet for at fortsætte vores løb hver især, med kurs mod en mur, er det på tide at gentænke hele vores ældreomsorg - også i et større nationalt perspektiv.

I det lys er det et vigtigt skidt i den rigtige retning, at Kommunernes Landsforening har taget bolden op, så vi kan få en dialog og i fællesskab udvikle og eksperimentere med de løsninger, der skal til.

Kun sådan kan vi sikre, at vi også på sigt kan blive ved med at tilbyde vores ældre en hensigtsmæssig og værdig ældreomsorg.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan sikrer vi fremtidens arbejdskraft i den offentlige sektor?

Der mangler arbejdskraft i den kommunale velfærd. Problemet er især markant, når det kommer til ældre- og plejesektoren, hvor andelen af ældre borgere kommer til at stige i årene fremover.

Men rekrutteringsproblemet gør sig også gældende på børneområdet og i sundhedssektoren i regionerne.

Der er bred enighed om, at problemerne med rekruttering ikke udelukkende kan løses med flere penge. For hvad nytter det med mere luft i budgetterne, hvis kommunerne ikke kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft?

Udfordringen med mangel på varme hænder var et vigtigt tema ved sidste års finanslovsforhandlinger, der blandt andet medførte, at flere ufaglærte ansatte nu kan få en social- og sundhedsuddannelse.

Finanslovens initiativer for at understøtte rekruttering til ældreområdet lægger sig oven i den såkaldte trepartsaftale, som FH, regeringen, KL og Danske Regioner indgik i november.

Nu er planen, at næste skridt skal tages i de nuværende forhandlinger om overenskomsterne for ansatte i den offentlige sektor. 

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Har vi overhovedet et problem? Hvordan sikrer vi en høj kvalitet i fremtidens velfærd? Hvordan sørger vi for at sikre nok arbejdskraft i den kommunale velfærd? Hvem har ansvaret? Og hvilken rolle skal ny teknologi og private virksomheder spille?

Panelet består af:

Birgitte Vind (S), kommunal- og ældreordfører

Anni Matthiesen (V), kommunalordfører

Jette Gottlieb (EL), kommunal- og arbejdsmarkedsordfører

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester Lolland Kommune

Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester Københavns Kommune

Jakob Scharff, Chef for Offentligt-Privat Samarbejde i Dansk Industri

Mona Striib, forbundsformand i FOA

Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos

Alexander Grandt Petersen, vicedirektør i Cevea

Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Flemming Ibsen, professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Elisa Rimpler, formand for BUPL

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Holger Schou Rasmussen

Borgmester (S), Lolland Kommune, formand, Femern Belt Development
lærer (Vordingborg Statsseminarium 1992)

0:000:00