Ekspert tvivler på nødvendighed af stram statslig styring af kommunernes økonomi

INTERVIEW: Danske kommuner kan som de svenske formentlig fint styre økonomien uden budgetlov, skatteloft og statslig straf. Det vurderer Niels Jørgen Mau Pedersen fra Vive, der efterlyser nærhedsreform med fokus på økonomiske frihedsgrader.

Tidligere finansmininster Bjarne Corydon (S) indførte budgetloven, til februar skal partifællen og nuværende finansminister Nicolai Wammen revidere samme lov.
Tidligere finansmininster Bjarne Corydon (S) indførte budgetloven, til februar skal partifællen og nuværende finansminister Nicolai Wammen revidere samme lov.Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Jeg har ikke indtryk af, at man har særlige finanspolitiske besværligheder med det svenske system.

NIels Jørgen Mau Pedersen
Projektchef ved Vive

Budgetloven fremstilles ofte som baggrunden for, at kommunerne i det seneste årti stort set har holdt deres velfærdsudgifter inden for de aftalte rammer.

Konklusionen kan virke nærliggende, når man ser, hvordan milliardstore budgetoverskridelser i 2009 og 2010 på få år blev forvandlet til tilsvarende ’budgetunderskridelser’.

Men helt så simpelt er det ikke nødvendigvis.

Dokumentation

Budgetloven

Budgetloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj 2012 og har i praksis haft virkning fra finansåret 2014.

Med budgetloven blev finanspagtens krav til balance på de offentlige finanser implementeret i dansk lovgivning. Ifølge budgetloven må det årlige strukturelle offentlige underskud højst udgøre ½ pct. af BNP.

Der er samtidig indført et nyt udgiftspolitisk styringssystem med fireårige udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner.

Kommuner og regioner er underlagt forskellige økonomiske sanktionsmekanismer, der supplerer den aftalebaserede styring af kommuner og regioners økonomi.

Budgetloven skal fiølge regeringens lovprogram for denne folketingssamling evalueres og revideres til februar 2021.

Statslige sanktioner
Sanktionerne er gradvist indført fra 2009 og er gennem årene løbende blevet tilpasset - senest i forbindelse med vedtagelsen af budgetloven i 2012.

Overordnet set gælder det, at sanktionerne træder i kraft, hvis kommuner/regioner under ét overskrider de aftalte rammer for deres budgetter eller regnskaber.

Sanktionerne består af såvel individuelle som kollektive nedsættelse af bloktilskuddet til henholdsvis kommunerne og regionerne.

Overskridelse af rammerne for skatteudskrivning
Hvis kommunerne forhøjer den kommunale skatteudskrivning, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende.

Nedsættelsen sker som en kombination af kollektive og individuelle nedsættelser.

Skattesanktionen er ikke en del af budgetloven, men blev indført ved lov i 2008 og siden skærpet i 2010.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00