KL: Krigen i Ukraine ændrer spillereglerne for revisionen af budgetloven

Der er en tid før 24. februar 2022 og en tid efter.

Sådan tror jeg, at vi kommer til at skrive historiebøgerne og økonomi-lærebøgerne. For Putins krig i Ukraine har ændret spillepladen for dansk økonomi markant. Og med det nationale kompromis, der blev indgået for et par uger siden, er diskussionen om revisionen af budgetloven også ændret fundamentalt.

Før 24. februar havde vi mulighed for – hvis ellers den politiske vilje kunne mønstres – at justere i budgetlovens underskudsgrænse og vælge en anden saldomålsætning for at skabe fleksibilitet til mere velfærd. Nu er den mulighed ”spist op” af aftalen, om at styrke forsvaret og ønskerne om at sætte mere turbo på den grønne omstilling, så vi kan gøre os uafhængige af russisk gas og olie.

Budgetloven skal understøtte fornuftig økonomistyring i kommunerne og ikke kun have snævert fokus på budgetoverholdelse i hvert eneste år

Martin Damm
Formand, KL

Råderummet er brugt til forsvar og demografi

Det betyder også, at der bør indfinde sig en helt anden form for politisk realisme i drøftelserne af, hvad der kan lade sig gøre i vores velfærdssamfund i de kommende år. For råderummet de næste ti år er brugt til at dække forsvarsudgifterne og demografien.

Der er slet ingen tvivl om, at det kommer til at presse alle andre politiske dagsordener. Og der er ellers nok behov, der presser sig på – hos børnene, de ældre og sundhed, klimaet og på det specialiserede socialområde.  

Det står derfor helt tydeligt nu, at hvis der skal være råd til at løfte velfærden ud over demografien, skal vi have reformer, skattestigninger, besparelser eller omprioriteringer.

Behovene for en fleksibel budgetlov er der stadig

Vi står altså i Danmark i en situation, hvor udviklingen af velfærden både udfordres af mangel på arbejdskraft, og hvor nye politiske beslutninger er en nødvendighed, hvis der skal skabes økonomisk råderum til at sikre udviklingen af velfærden. 

Det er svære betingelser, men er samtidig også en vigtig pointe i forhold til at have en budgetlov, der understøtter en klog prioritering af vores ressourcer til velfærd. 

Derfor har vi også argumenteret for, at budgetloven skal understøtte fornuftig økonomistyring i kommunerne og ikke kun have snævert fokus på budgetoverholdelse i hvert eneste år. Uagtet det nationale kompromis, så er dét stadig aktuelt. Derfor bør man i forbindelse med en revision af loven fortsat se på mulighederne for at kunne overføre overskud/underskud mellem årene.

Verden er måske nok en anden i dag end før 24. februar. Men behovene for en fleksibel budgetlov er ikke blevet mindre, hvis vi skal kunne levere den velfærd, som borgerne med rette forventer.