Ekspertudvalg svarer igen: Organisationers kritik beror på misforståelser. Her er fakta
Der hersker en del misforståelser i debatten om de første anbefalinger fra ekspertudvalget på socialområdet. Vi erkender, at det for nuværende ikke er muligt at introducere et færdigt sæt af anbefalinger, skriver Torben Tranæs og ekspertudvalget på socialområdet.
Torben Tranæs, Jakob Kjellberg m. fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen nedenfor.4. maj udgav ekspertudvalget på socialområdet sin første delrapport. Rapporten har efterfølgende skabt en del debat – og det er godt.
Desværre er der i debatten også en del misforståelser, som vi gerne vil rette op på her. Den netop indgåede aftale om kommunernes økonomi er en yderligere god anledning til at uddybe nogen af vores anbefalinger.
En del af kritikken går på, at vi anbefaler noget, vi endnu ikke har grundlag for at vurdere. Dette har vi omhyggeligt undgået.
konkrete justeringer
I delrapporten skriver vi, at det er en forudsætning for en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling på socialområdet, at vi opnår langt bedre viden om forholdene på socialområdet og ikke mindst om, hvad der virker for de borgere, vi taler om.
Indlægget er skrevet af:
- Torben Tranæs, forskningsdirektør og professor ved Vive
- Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, Vive
- Jon Kvist, professor, Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet
- Mette Gørtz, professor ved Københavns Universitet
- Lise Plougmann Willer, direktør for Borger & Arbejdsmarked, Esbjerg Kommune
- Ann-Sofie Bech von Hielmcrone, generalsekretær, KFUKs Sociale Arbejde
- Trine Stokholm, chef for Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune
- Jakob Bigum Lundberg, direktør for Beskæftigelse, Sundhed og Ældre, Næstved Kommune
- Mogens Lindhard, formand, Det Centrale Handicapråd, chef for socialt ansvar, Grundfos
Af netop den årsag pointerer vi i delrapporten, at vi ikke allerede nu kan præsentere et præcist sæt af anbefalinger, som vil kunne sikre en bæredygtig udvikling.
I stedet fremhæver vi en række uhensigtsmæssige indretninger og foreslår derudfra nogle konkrete justeringer af rammerne og organiseringen på socialområdet.
De skæve investeringsincitamenter på botilbudsområdet er for eksempel en god ide at rette op på uanset hvad. Samtidig peger vi på, hvor vi mangler viden for at kunne indrette socialområdet bedre, så det får mere og bedre social velfærd for de samme penge. Det er nemlig det, der er udvalgets opgave.
Et godt eksempel på et område, hvor vi allerede har god viden, er hjemløseområdet. Der findes i dag relativ bred konsensus om, at der er en metode, der virker, nemlig Housing First – og derfor er denne tilgang udgangspunktet for den seneste hjemløsereform.
Økonomi over retssikkerhed?
Nogle debattører har også hævdet, at ekspertudvalget vil sætte økonomi over retssikkerhed. Det er på ingen måde en konsekvens af vores anbefalinger.
Serviceloven siger i dag, at kommunen har pligt til at give borgeren en støtte, der svarer til borgerens behov inden for lovens rammer, og at kommunens beslutning om støtte skal træffes ud fra en konkret individuel vurdering af borgerens behov.
Det ønsker udvalget ikke at ændre på.Det nye er, at vi anbefaler, at dette sker ud fra en helhedsbetragtning.
Torben Tranæs, Jakob Kjellberg m. fl.
Se alle afsendere i indlæggets faktaboks
Det fremgår allerede af servicelovens nuværende formålsparagraf, at afgørelser skal træffes ”på baggrund af faglige og økonomiske hensyn”. Vores pointe er altså ikke, at afgørelser også træffes på baggrund af økonomiske hensyn.
Det nye er, at vi anbefaler, at dette sker ud fra en helhedsbetragtning: ”kommunernes mulighed for at prioritere [...] og en helhedsorienteret tilgang […] gives en mere fremtrædende rolle”.
Hvorvidt der generelt skal vælges billigere eller dyrere løsninger, er en politisk beslutning. Og det bør være gennemsigtigt, om det er kommune, region eller stat, der træffer beslutningen.
Men uanset hvad der prioriteres af penge, så har vi - også på det sociale område - som samfund en pligt til at sikre, at de midler, der er til rådighed, bruges bedst muligt, og at man ikke betaler mere for den ydelse, borgeren har brug for end nødvendigt.
Rigide regler bør ikke begrænse
Nogle aktører har også hævdet, at det er udvalgets intention at sætte systemet før borgeren og faglighed, blandt andet, fordi vi foreslår ændringer i regler om magtanvendelse og kommuners mulighed for at flytte en borger uden samtykke.
Men det er snarere det modsatte, vi anbefaler – at rigide regler ikke bør begrænse de fagligt bedste løsninger for borgerne: For at give botilbuddene de bedste muligheder til at fokusere på kerneopgaven foreslår vi blandt andet, at man gennemgår magtanvendelsesreglerne.
Men det er snarere det modsatte, vi anbefaler – at rigide regler ikke bør begrænse de fagligt bedste løsninger for borgerne.
Torben Tranæs, Jakob Kjellberg m. fl.
Se alle afsendere i indlæggets faktaboks
På den måde sikres det, at de opdateres og giver mulighed for, at botilbuddene kan anvende moderne teknologi og sund fornuft i den faglige vurdering af, hvordan de bedst passer på borgere, der er til fare for sig selv, til fare for andre, som ikke kan holde sig oprejst i en kørestol grundet fysiske handicaps og lignende.
Her anbefaler vi ikke en færdig løsning, men vi anbefaler, at man gennemgår både tilsyn og magtanvendelsesreglerne. Det samme gælder muligheden for at flytte en borger, der enten ikke ønsker, eller ikke selv er i stand til at samtykke til at flytte fra sit hjem.
Ekspertudvalget anbefaler ikke at lave om på, at det er Familieretshuset, der varetager denne opgave. Til gengæld mener vi, at der er grundlag for at se på de kriterier, der lægges til grund for afgørelserne.
Dette er motiveret af, at man flere steder ser, at en flytning afvises med hjemmel i reglerne, selv om både de fagfolk, der arbejder med borgeren, borgerens familie og den myndighed, der visiterer borgeren til botilbuddet, er enige om, at borgeren er bedre tjent med at bo et andet sted, hvor man har de rette kompetencer til at støtte borgeren i hverdagen.
Takstlofter
Kritikere er også bekymrede for vores anbefaling om takstlofter for herberger og kvindekrisecentre.
De nuværende regler sikrer, at borgerne kan møde op i tilbuddet, og at lederen af tilbuddet vurderer, om de har krav på et ophold eller ej (selvmøderprincippet).
Samtidig sendes regningen for opholdet sendes til borgerens kommune, der hverken har visitationsretten eller indflydelse på prisen for opholdet. Det er helt nødvendigt, at der hersker et selvmøderprincip her; disse borgere har et akut behov og kan ikke vente på kommunal visitering.
Men kombinationen af et selvmøderprincip og den fri etableringsret gør, at der er behov for regulering. Og vi mener, det er en enkel og rimelig løsning, at man kan sætte et loft for, hvad tilbuddet må koste, afhængigt af de ydelser om målgrupper der arbejdes med.
Det er derfor her vigtigt at pointere, at både § 109 og §110-tilbud efter serviceloven varetager mange forskellige opgaver for meget forskellige målgrupper. Derfor er det vigtigt at differentiere takster i forhold til tilbuddets indhold og borgerens behov.
Den første rapport er en af flere rapporter, og vi er blevet bedt om at starte med at kigge på økonomien. Til efteråret vil vi vende tilbage med anbefalinger vedrørende blandt andet forebyggelse, de fagprofessionelles tid til kerneopgaverne og arbejdet med progression på socialområdet.