Fælleskasse til særligt dyre socialsager sprænger forventningerne med milliardbeløb

Flere dyrere sociale sager har fået kommunernes kollektive refusionsordning til at overskride den forudsatte ramme med godt en milliard kroner. Det redder vores økonomi, lyder det fra kommune, mens andre nu mangler millioner.

Daværende social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) stod i 2020 i spidsen for en udvidelse af den centrale refusionsordning, som nu er vokset med en milliard mere end forudsat.<br>
Daværende social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) stod i 2020 i spidsen for en udvidelse af den centrale refusionsordning, som nu er vokset med en milliard mere end forudsat.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Kommunernes kollektive finansiering af særligt omkostningstunge enkeltsager på socialområdet er blevet langt dyrere end forudsat.

Med udligningsreformen fra 2020 blev det besluttet, at den såkaldte centrale refusionsordning blev udvidet, så kommuner kan få dækket en større andel af udgifterne til de særligt dyre sager gennem ordningen.

Af lovændringen, som udmøntede den del af reformen, fremgik det, at ordningen ville vokse fra godt to milliarder kroner til fire milliarder kroner. Penge som tages fra det kommunale bloktilskud og dermed finansieres af kommunerne selv.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00