Ny opgørelse: Kommuner har hævet skatten med et milliardbeløb på få år

Kommunerne opkræver stadig flere penge fra borgerne for at betale for den lokale velfærd.

Siden 2020 har mere end hver fjerde kommune hævet den lokale skatteprocent. I alt har 26 kommuner skruet op for skatten, så de nu opkræver 1,4 milliarder kroner ekstra for at have råd til at finansiere velfærden.

Det viser Altingets opgørelse over de seneste års udvikling i kommuneskatterne.

Gentofte Kommune er suverænt højdespringeren med en skattestigning på 1,37 procent svarende til godt 370 millioner kroner ekstra.

Det skyldes ifølge borgmester Michael Fenger (K) reformen af den kommunale udligningsordning fra 2020. Med den besluttede et flertal i Folketinget at sende flere skattekroner fra særligt en række nordsjællandske kommuner ud til at betale for velfærd i en stor del af landets øvrige kommuner.

”Den slags er et politisk vilkår. Men vi var enige i Gentofte om, at vi ikke ville sænke vores serviceniveau på grund af nogle for os uforståelige beslutninger på Christiansborg,” siger Michael Fenger (K), der er borgmester i Gentofte Kommune.

Opgjort per indbygger svarer skattestigningen i Gentofte til 5.000 kroner ekstra om året, som altså ikke går til mere og bedre velfærd, men en fastholdelse af niveauet forud for udligningsreformen.

Flere stigninger på vej

Og det stopper ikke her, for også de kommende år vil byde på mindre stigninger, ind til skatteprocent i Gentofte i 2025 når 24,56 procent. I 2020 havde kommunen landets laveste udskrivningsprocent på 22,8.

Andre nordsjællandske kommuner som Rudersdal, Hørsholm og Helsingør tabte på udligningsreformen og har derfor hævet skatten efterfølgende. Det samme gælder blandt andet Skanderborg og Lemvig i Jylland.

Også Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk har skruet markant op med henvisning til tab på udligningsreformen.

For andre kommuner har skattestigningen i højere grad handlet om ubalancer i den løbende økonomi, som er løst gennem besparelser og skattestigninger. Det gælder blandt andet for Slagelse, Stevns, Vordingborg, Allerød og Glostrup.

”Med de besparelser, vi har skullet gennemføre, ville det være uansvarligt, hvis vi ikke også sørger for at hæve vores indtægter. Ikke mindst hvis vi også skal kunne udvikle vores kommune og afdrage på vores gæld,” siger Slagelse-borgmester Knud Vincents (V).

Han stod i efteråret i spidsen for en to-årig budgetaftale, der indebærer en skattestigning op 0,5 procentpoint i indeværende år og en tilsvarende yderlig stigning i 2024.

Udvikling i udskrivningsprocent og indtægter fra kommuneskat

21 kommuner har sænket skatten

I Stevns Kommune havde man forud for udligningsreformen i 2020 en klar forventning om, at kommunen ville få en mærkbar gevinst af reformen. Men gevinsten kom aldrig, og i stedet endte man med at hæve skatten med et procentpoint.

”Det var en ret stor stigning. Og vi har én til én brugt alle pengene på velfærd. Vi har i forvejen meget lave udgifter, og vi har også udgifter som stiger til flere ældre, børn og på socialområdet,” siger Henning Urban Dam Nielsen (S), der er borgmester i Stevns Kommune.

Udover de 26 kommuner, som har hævet skatten, har 21 kommuner i samme periode sænket med lidt over 650 millioner kroner i alt. Samlet set opkræves der som følge af skattestigningerne derfor nu cirka 750 millioner kroner ekstra i kommuneskat på landsplan.

På tværs af kommunerne er den gennemsnitlige udskrivningsprocent derfor steget fra 24,96 i 2020 til 25,02 i 2023. For at fastholde skatteloftet for den samlede skatteudskrivning er den statslige bundskat blevet sænket tilsvarende.

Ser man på de kommuner, som har sænket kommuneskatten, så ser udligningsreformen også til at stå ud som en hovedforklaring.