Af Kasper Fuhr Christensen (SF)
formand for teknik- og miljøudvalget i Randers Kommune

Taler KL-formand Jan Trøjborg (S) på vegne af de danske kommuner? 

Svaret på det spørgsmål burde være indlysende. Sådan er det bare ikke. Desværre. 

Først skød Trøjborg nemlig ved siden af med sine udtalelser om at afskaffe efterlønnen og indføre brugerbetaling på hjemmehjælp. Og senest har han efterladt bidemærker i den hånd, som S, R, EL og SF har rakt ud til kommunerne med 500 millioner kroner til flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer.

Først skød Trøjborg nemlig ved siden af med sine udtalelser om at afskaffe efterlønnen og indføre brugerbetaling på hjemmehjælp. Og senest har han efterladt bidemærker i den hånd, som S, R, EL og SF har rakt ud til kommunerne med 500 millioner kroner til flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer.

Kasper Fuhr Christensen (SF)
Formand for teknik- og miljøudvalget, Randers Kommune

Men ikke nok med det: Sammen med pengeposen kom også en invitation til dialog om, hvordan regeringen og kommunerne sammen sikrer mere kvalitet på børneområdet. En invitation, som Trøjborg på vegne af de danske kommuner har besvaret ved at bide ud efter oplægget, fordi det nævner minimumsstandarder.

Ja tak til løft
“Nej tak til udgiftsmotorer!” lød KL-formandens bastante respons på nyheden om, at Danmarks mindste børn nu kan se frem til mere voksenomsorg i børnehaven og vuggestuen. Med andre ord: Flere pædagoger og medhjælpere suger ifølge Trøjborg livet ud af kommunekasserne.

Men hvorfor egentlig? Ja, det undrer også mig. Indtil videre har regeringen lagt op til en fælles dialog om et løft af området. Et løft, der kun kan komme, hvis kommunerne får flere penge til området. I finanslovsforliget står det klart, at finansflertallet er med på, at sådan et løft ikke kan komme ud af kommunernes nuværede økonomi, og der er derfor ingen grund til at tro, at pengene skal hives op af de i forvejen slunkne kommunekasser.

Tværtimod. Regeringen og Enhedslisten har netop indbudt til en dialog, der naturligvis også skal se på økonomien i det. Det er her, Trøjborgs vigtigste opgave ligger: at sikre, at de danske kommuner får den pose penge, der skal til, for at løfte opgaven.

Og måske var det i stedet her, KL-formanden skulle lægge sine kræfter.

Børn betaler sig
Næste granat i den tidligere forsvarsministers arsenal er, at der i kommunernes velfærd ikke skulle være nogen sammenhæng mellem kvalitet og ressourcer. Et noget spøjst standpunkt, når selvsamme Trøjborg flere gange har slået på, at Løkke-regeringens nulvækst førte til forringelser. Bedre bliver det ikke af, at KL-formanden også er på kant med forskningen, der viser en klar sammenhæng mellem ressourcer og kvalitet. 

Senest har en rapport fra FOA vist, at en investering i flere pædagoger og medhjælpere på fem milliarder kroner i sidste ende ville give et overskud på op til 12 milliarder kroner. Ganske enkelt fordi flere ressourcer til de mindste børn får flere til at tage en uddannelse og begrænser behovet for specialundervisning. Også Socialforskningsinstituttet har for nylig været fremme med en undersøgelse, der dokumenterede, at børn, der kommer fra vuggestuer og børnehaver med mange pædagoger, klarer sig bedre i folkeskolen.

Inklusion kræver investeringer
Derfor skulle Trøjborg måske snarere se den nye regerings vilje til at løfte kvaliteten i børnehaver og vuggestuer som en investering, der også kommer kommunerne til gode. 

Flere forskere mener nemlig, at det netop er investeringer i de mindste børn, der skal til, hvis der skal sættes en stopper for eksplosionen i udgifterne til specialundervisning. 

Ifølge Bent Madsen, leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion, rimer målet om inklusion slet ikke på de besparelser, som børneområdet har været udsat for. 

“Inklusion kræver det stik modsatte af besparelser. Det kræver langsigtede investeringer,” udtalte han til magasinet Børn&Unge i 2010. 

Med andre ord: De nye ambitioner om flere ressourcer til de allermindste danskere kan måske blive begyndelsen på enden af den største udgiftsmotor af dem alle: de stigende specialudgifter. 

Stop den virkelige udgiftsmotor
At Trøjborg skulle repræsentere de danske kommuner, når han angriber de nye visioner for børneområdet, har jeg derfor svært ved at tro på. I kommunerne har vi fra første række set konsekvenserne af nulvæksten: at kvaliteten i børnehaver, vuggestuer og skoler er blevet udhulet. Netop derfor ved vi også, at færre ressourcer fører til mere eksklusion og udskillelse. Og det er den virkelige udgiftsmotor.

Hvis investeringen i børnehaver og vuggestuer bidrager til at skrue bare en smule ned for farten på den motor, tjener investeringen hurtigt sig selv hjem.

Måske endda hurtigere end Trøjborg kan nå at sige udgiftsmotorer.