Debat

Jurist: KL gør børn med særlige behov til gidsler i kynisk spinstrategi

Når KL pludselig udviser omsorg for børn med særlige behov er det intet andet end kynisme og økonomisk spin, der giver deja-vu til tiden op til inklusionsloven, skriver Monica Lylloff.

En rekordstor andel af børn modtager undervisning i specialtilbud, viser nye tal. KL's skoleformand Thomas Gyldal Petersen (S) vil have flere børn tilbage i folkeskolen, men det handler om kassetænkning, skriver Monica Lylloff.
En rekordstor andel af børn modtager undervisning i specialtilbud, viser nye tal. KL's skoleformand Thomas Gyldal Petersen (S) vil have flere børn tilbage i folkeskolen, men det handler om kassetænkning, skriver Monica Lylloff.Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Monica Lylloff
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Torsdag 26. januar vågnede jeg op til nyheden om, at Kommunernes Landsforening (KL) er bekymrede over, at flere elever går i specialtilbud. Man ønsker i stedet, at flere børn inkluderes i den almindelige folkeskole.

I et indslag i TV 2 Nyhederne tonede formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), frem på skærmen og udtalte, at “for mange børn flytter ud af skolen – og med børnene følger penge og faglighed".

Ifølge Thomas Gyldal Petersen gør denne udvikling, at vi får endnu sværere ved at løse opgaven for alle børn i den almene folkeskole. Han fortsatte:

"Dem, som man er vokset op med, har gået i børnehave med og har boet på vej med, skal man også gå i folkeskole med. Den chance mister de børn, som kommer i specialtilbud, så det er et problem for den enkelte og for fællesskaberne, for de bliver gnavet tyndere." 

Det handler ganske enkelt om, at KL og flere kommuner ikke ønsker at betale for de nødvendige specialundervisningstilbud

Monica Lylloff
Jurist og forfatter

KL ønsker altså at inkludere flere børn i den almindelige folkeskole, fordi alle børn har behov for et fællesskab. Men dette er et klassisk eksempel på, hvor dygtige KL er i spin-disciplinen.

For dette handler ikke om KL’s pludselige omsorg for børn med særlige behov. Derimod er det kynisk økonomisk tankegang, hvor den reelle bekymring findes i et Excel-ark. Det handler ganske enkelt om, at KL og flere kommuner ikke ønsker at betale for de specialundervisningstilbud, der nu engang er nødvendige.

Gøgeungeeffekten

KL’s indlæg handler om, at specialskoler presser kommunernes økonomi, og min påstand om denne kynisme fra KL’s side skal ses i et historisk perspektiv.

Et historisk perspektiv, hvor mennesker med handicap i årevis er blevet fremstillet som stigende udgifter. Et udgiftspres, der tager fra de øvrige velfærdsområder.

Den fortælling blev for alvor cementeret i 2009, da den daværende KL-formand, V-borgmester Erik Fabrin, i forbindelse med økonomiforhandlingerne udtalte, at udgifterne til handicapområdet havde en "skadelig gøgeungeeffekt".

Dette har desværre i alt for mange tilfælde lige siden været den retoriske tilgang til mennesker med handicap. At de er et udgiftspres, og at stigende udgifter til specialområdet tager penge fra de almindelige folkeskoler, fra plejehjemmene og andre velfærdsinstitutioner.

Nu er tiden så kommet til, at det er børnene med særlige behov, der tager pengene fra andre børns skoler.

Ekskluderende inklusion

I 2012 blev den såkaldte inklusionslov gennemført. Den indebar blandt andet en målsætning om, at 96 procent af alle børn skulle inkluderes i den almindelige folkeskole.

Læs også

Det er jo en sympatisk tanke, at vi alle kan passe ind i den samme skoleramme. Ligesom vi alle skal have mulighed for at være en del af vores samfund.

Hvis det skal lykkes i virkeligheden, skal skolen imidlertid være indrettet med plads til forskelligheder, have den rette faglighed til stede med den rette viden og ikke mindst nok medarbejdere. Og desværre var lov og målsætning fuldstændig afkoblet fra virkeligheden, mens de ressourcer, der skulle have fulgt med, svævede i vinden.

Inklusionsloven blev en decideret katastrofe, og den har tabt alt for mange børn på gulvet med alvorlige menneskelige konsekvenser. Inklusion blev til eksklusion.

Årsagen var, at loven grundlæggende dækkede over en ren spareøvelse. Og den har lige siden trukket en hale af menneskelige konsekvenser efter sig.

Børn med særlige behov, der ikke mødes med den rette faglige viden i de rigtige rammer, får et øget behov for hjælp på grund af tillægsdiagnoser som eksempelvis angst og depression – og på den måde kan et barns fremtid ændre spor i den helt forkerte retning.

Når KL udtaler, at de er bekymrede, så er det nok mest på det et-årige budgets vegne

Monica Lylloff
Jurist og forfatter

Deja-vu besparelser

KL’s seneste udmelding er en deja-vu oplevelse til tiden før 2012.

Det er en ny runde såkaldt inklusion af rene sparehensyn med ordvalget "segregationen stiger støt", blot i anden indpakning, og den er menneskeligt uforsvarligt i en tid, hvor der aldrig har været flere børn i mistrivsel, og hvor der er masseflugt fra folkeskolen.

Hvis KL faktisk har en intention om at ville gøre noget godt for de mennesker, der bor i deres medlemmers kommuner, så skal KL starte et helt andet sted. Blandt andet skal de spørge borgere og fagpersoner om, hvorfor den nuværende struktur i folkeskolen ikke fungerer – og herefter handle på de svar, de får.

Men når KL udtaler, at de er bekymrede, så er det nok mest på det et-årige budgets vegne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Gyldal Petersen

Borgmester (S), Herlev Kommune, formand, KL's Børne- og Undervisningsudvalg
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Erik Fabrin

Fhv. borgmester (V), Rudersdal, fhv. formand for KL
handelseksamen (Niels Brock)

Monica Lylloff

Forfatter, foredragsholder, medstifter af #enmillionstemmer, jurist, TT Advokater
cand.jur. (Københavns Uni. 2002)

0:000:00