KL-formand vil lave en skole for mange slags børn: "Vi skal væk fra skolen som pølsefabrik"

Det er et svigt af fællesskabet, når flere og flere børn visiteres til specialtilbud, siger Thomas Gyldal Petersen (S). Han vil have en rummelig folkeskole. Forældre skal med på ideen, for de vil ikke ofre deres børn for en dagsorden, siger forældreformand.

Andelen af børn i folkeskolealderen, der har en psykiatrisk diagnose er steget kraftigt. Det medvirker til, at flere børn sendes i specialtilbud, men nu skal udviklingen vendes, mener KL, der vil have en mere rummelig folkeskole.
Andelen af børn i folkeskolealderen, der har en psykiatrisk diagnose er steget kraftigt. Det medvirker til, at flere børn sendes i specialtilbud, men nu skal udviklingen vendes, mener KL, der vil have en mere rummelig folkeskole.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Andelen af børn, der er i specialtilbud, har aldrig været højere.

Det viser beregninger fra Momentum på baggrund af helt nye tal fra FLIS.

Tallene er opdateret frem til november 2022, hvor andelen er oppe på 6,5 procent. Det svarer til 34.000 børn. Der er tale om en stigning på 25 procent, siden lavpunktet i skoleåret 2015/16, hvor 4,8 procent af børn modtog specialtilbud.

Ifølge KL's skoleformand og borgmester i Herlev Kommune, Thomas Gyldal Petersen (S), bekræfter analysen de meldinger, han hører fra landets 98 kommuner:

"De har sværere og sværere ved at holde udgifterne til specialtilbud nede. Så kommunerne har en oplevelse af, at man flytter børn, man flytter økonomi, og man flytter sådan set også den specialpædagogiske faglighed, som ellers kunne gøre nytte i almenskolen," siger han.

--- Artiklen fortsætter efter grafikken --- 

 

Analysen hamrer en pæl igennem forestillingen om, at folkeskolen inkluderer flere og flere børn.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00