Debat

Kandidatstuderende: Kommunalt hverdagsbøvl fjernes ikke med engangsprojekter

Det er ikke altid let at gå fra forstyrrende kontrol og regler til meningsfulde løsninger i hverdagen, men hvis kommunerne vil hverdagsbøvl til livs, skal medarbejderne turde stille spørgsmål til det daglige arbejde. Det kræver, at kommunerne ikke parkerer det som et engangsprojekt, skriver tre kandidatstuderende.

Glostrup Kommune arbejder med samskabt styring med alt fra workshopdage til en postkasse til ris og ros på ledernes kontorer, hvor medarbejderne kan kommentere og evaluere på hverdagsbøvl.
Glostrup Kommune arbejder med samskabt styring med alt fra workshopdage til en postkasse til ris og ros på ledernes kontorer, hvor medarbejderne kan kommentere og evaluere på hverdagsbøvl.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Alle taler om, at Jeppe drikker – men ingen taler om hvorfor". Sådan lyder Ludvig Holbergs berømte citat fra 1722.

Medarbejdere i landets kommuner skal på samme måde turde stille spørgsmål til det arbejde og de regler, der bøvler i hverdagen. For måske kunne nogle arbejdsgange gøres lettere eller mere meningsfulde.

Det er vores klare opfordring efter at have undersøgt, hvordan tre af landets kommuner forsøger at komme hverdagsbøvl – altså procedurer, kontrol og regler, som ikke tjener et egentligt formål, eller som opleves decideret meningsløst af medarbejderne – til livs gennem fokus på tillid, tryghed og en konstruktiv feedbackkultur.

Vi har undersøgt Kolding, Glostrup og Nordfyns kommuners arbejde med at fjerne hverdagsbøvl ved hjælp af metoden samskabt styring.

Vores undersøgelse er baseret på analyse af diverse dokumenter samt interviews med både kommunaldirektører, konsulenter og MED-næstformænd i de tre kommuner.

Medarbejderne skal turde råbe op

Selvom tillid og tryghed ikke går hånd i hånd med en kulturændring, vil Kolding, Glostrup og Nordfyns kommuner komme hverdagsbøvl til livs ved at skabe varige kulturændringer.

Det er ikke nok bare at iværksætte et projekt. I stedet kræver det, at kommunerne bruger kræfter og ressourcer på processen med at fjerne hverdagsbøvl

Laura Marie Rasmussen, Sarah Jones og Tim Tørnqvist Jensen
Kandidatstuderende, Politik og Forvaltning, Roskilde Universitet

I Glostrup Kommune arbejder de med samskabt styring med alt fra workshopdage til en postkasse til ris og ros på ledernes kontorer, hvor medarbejderne kan kommentere og evaluere på hverdagsbøvl løbende. For kommunaldirektøren i Glostrup Kommune er tilliden nemlig afgørende, hvis man skal lykkes med at fjerne hverdagsbøvl.

Kolding og Nordfyns kommuner har ligesom Glostrup også oplevet, hvordan tillid mellem ledere og medarbejdere er afgørende. Hvis ikke arbejdet med hverdagsbøvl skal opleves som endnu en spareøvelse, så er gensidig tillid bidende nødvendigt.

Flere af de interviewede MED-næstformænd slår fast, at tillid er nødvendigt, hvis ikke medarbejderne skal forstå arbejdet som yderligere besparelser på deres arbejdsplads.

De understreger samtidig, at et fokus på en ny feedbackkultur kan sætte en stopper for netop den forståelse blandt medarbejderne.

Fra projekt til proces

Det har siden den første moderniseringsreform i 1983 været en politisk bestseller at ville afbureaukratisere og effektivisere den offentlige sektor. Både staten og kommunerne har siden forsøgt sig med utallige afbureaukratiseringsprojekter.

Men hvis kommunerne virkelig vil lykkes med at fjerne hverdagsbøvl, er det nødvendigt at droppe tankegangen om at arbejde med projekter og i stedet tænke i processer.

Kommunerne skal prioritere arbejdet med at fjerne hverdagsbøvl, når det igangsættes, så det fra start mere får format som en proces eller en ny kultur snarere end bare et engangsprojekt

Laura Marie Rasmussen, Sarah Jones og Tim Tørnqvist Jensen
Kandidatstuderende, Politik og Forvaltning, Roskilde Universitet

Sygedagpengeområdet i Kolding Kommune er et godt eksempel på, hvordan man har fjernet hverdagsbøvl. Her har man effektiviseret interne arbejdsgange fra meget skriftlighed til få oplysninger i den proces, hvor den sygemeldte er i kontakt med kommunen.

Førhen sad der en medarbejder først og skrev en fyldig beskrivelse af, hvad borgeren fejlede og havde af problemer, og hvad der skulle til for, at borgeren kunne blive udredt og komme tilbage på arbejde.

Den beskrivelse blev sendt til et andet team, men blev stort set aldrig læst af det andet team, fordi de havde brug for at kigge på den enkelte borger med den opgave, som de skulle løse med borgeren.

I virkeligheden havde de derfor ikke brug for beskrivelsen. På den måde fik Kolding reduceret et skriftligt arbejde, som man anstrengte sig for at gøre fyldigt, til at man sendte et navn og et cpr-nummer.

Ikke et engangsprojekt

Vi opfordrer kommunerne til at overveje, hvordan hverdagsbøvl påvirker medarbejderne, og hvordan kommunerne kan komme det til livs.

Det er ikke nok bare at iværksætte et projekt. I stedet kræver det, at kommunerne bruger kræfter og ressourcer på processen med at fjerne hverdagsbøvl.

Det kræver derfor, at kommunerne prioriterer arbejdet med at fjerne hverdagsbøvl, når det igangsættes, så det fra start mere får format som en proces eller en ny kultur snarere end bare et engangsprojekt.

På den måde undgår kommunerne også, at medarbejderne oplever arbejdet med hverdagsbøvl som en spareøvelse. I stedet oplever medarbejderne processen som noget, der giver mening og skaber værdi for dem i det daglige arbejde.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00