Debat

KL: Renovering er også en klimastrategi

Bygninger er en af de helt store klimasyndere, så der ligger et stort reduktionspotentiale med en strategisk tilgang til bygninger og boliger. I de politiske forhandlingsrum vil vi gerne være med til at sætte retning for vedligehold og renovering af bygninger som klimastrategi, skriver KL-direktør Laila Kildesgaard.

Selvom kommunerne har arbejdet med effektivisering
i mange år, er der endnu meget at hente, skriver Laila Kildesgaard fra KL.
Selvom kommunerne har arbejdet med effektivisering i mange år, er der endnu meget at hente, skriver Laila Kildesgaard fra KL.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Laila Kildesgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Bygningerne fortjener i den grad vores opmærksomhed i klimaindsatsen, for næsten en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning stammer fra byggeri, opvarmning og drift af bygninger.

Folketingets aftale om et CO2-loft på nybyggeri er derfor også et skridt i den rigtige retning, fordi størstedelen af en bygnings klimaaftryk over hele dens levetid ligger i byggefasen.

Problemet er bare, at effekten af kun at omstille nybyggeri ikke slår markant igennem på kort sigt – for selv et meget bæredygtigt byggeri har et stort klimaaftryk. I kommunerne har vedligehold, renovering og energieffektivisering i mange år været – og er fortsat – et helt centralt element i klimaindsatsen.

Stort set alle kommuner arbejder med egne bygninger som en del af klimaprojektet DK2020, og hovedparten af kommunerne svarer i en KL-analyse fra juni i år, at man forventer at energirenovere kommunale institutioner. 

Temadebat

Kan renovering være genvejen til grønnere bygninger?
Da Danmark i foråret fik en strategi for bæredygtigt byggeri, løb det nye loft over CO2-udledningen fra nybyggeriet med store dele af opmærksomheden.

Loftet skal sikre, at der fra 2023 gennemføres grundige analyser af såvel materialeforbrug, anlægsfase og energieffektivitet i hele bygningernes levetid, når der opføres nybyggeri, og loftet blev af både industrien og partierne beskrevet i rosende vendinger.

Men manglede strategien et uforløst, grønt potentiale i renovering, genanvendelse og energieffektiviseringer af de bygninger, der allerede er blevet opført? Hvordan kan potentiale i så fald bedst udnyttes? Hvad står i vejen for, at det bliver realiseret? Og hvem har ansvaret?

Altinget giver i en temadebat ordet til fagfolk, interessenter og politikere og spørger, om renovering kan være en genvej til den grønne omstilling af bygningsmassen.

Her er deltagerne:

  • Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent, Concito
  • Gunde Odgaard, sekretariatschef, BAT-Kartellet
  • Henrik Garver, direktør, Foreningen Rådgivende Ingeniører (FRI)
  • Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen
  • Katrine Bjerre Milling Eriksen, direktør, Synergi
  • Kirsten Nielsen, formand, Konstruktørforeningen
  • Lars Køhler, byggeri-, energi- og klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
  • Laila Kildesgaard, direktør, KL
  • Thomas Damkjær Petersen, formand, IDA
  • Torben Liborius, underdirektør, DI Dansk Byggeri.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vedligehold og renovering som klimastrategi
Vi vil gerne gå videre af den vej, og derfor er vi med økonomiaftalen for 2022 blevet enige med regeringen om, at en række tiltag til at udbygge værktøjskassen for energieffektvisering af de offentlige bygninger.

Kommunerne er landets største bygningsejer og råder over rundt regnet 31 millioner kvadratmeter. Det er vores skoler, daginstitutioner, plejehjem, kulturhuse, idrætsfaciliteter og rådhuse.

Den enkelte bygnings levetid er lang – 50 til 80 år på papiret og ofte meget længere. Så ud over at være rammen om den velfærd, som vi tilbyder borgerne, skal vi have øjnene op for, at bygningerne også er et kapitalapparat.

Den CO2, der er udledes, når man bygger, er bundet i bygningen, og det gør faktisk kommunerne – såvel som alle andre bygnings- og boligejere – til CO2-forvaltere. Det faktum overses i de nationale klimaaftaler.

Heldigvis begynder nye analyser at vise, at det ofte både kan betale sig i både klima og kroner at renovere fremfor at bygge nyt, som det også er fremhævet af andre i denne debatrække.

Vi skal huske på, at kommunalbestyrelserne også er bygningsejere, og vi skal derfor også vænne os til at vurdere nybyggeri i forhold til renovering. Og så skal der være mere fokus på vedligehold og renovering som klimastrategi – også i de statslige tilskudspuljer, der er målrettet energieffektivisering. Simpelthen fordi det er sund fornuft at passe på og bevare det, som vi allerede har, fremfor at rive bygninger ned. 

Stort potentiale i kommunerne
Selvom kommunerne har arbejdet med effektivisering i mange år, er der endnu meget at hente.

Mange af de offentlige bygninger, der blev bygget, da vi i 1960'erne og 1970'erne udbyggede velfærdsstaten, står der endnu. Og dengang stillede vi ikke energikrav til bygningerne. Derfor er det vigtigt, at der fra centralt hold bliver prioriteret midlerne til det.

Af samme grund anbefaler Klimarådet også energieffektivisering af bygningerne som et konkret virkemiddel til at reducere udledningen. Men renoveringsindsatsen skal ikke ske i blinde.

I KL er vi derfor sammen med næsten halvdelen af landets kommuner i gang med at udvikle nøgletalsmodeller til brug for ejendomsadministrationen i kommunerne. Det arbejde har givet kommunerne indsigt og modeller for at opgøre niveauet af vedligeholdelsen og indeklimaet i de kommunale bygninger.

Det har regeringen også anerkendt i den nye økonomiaftale. Det kan også være med til at forbedre det grundlag, som vi har som politikere, når vi for eksempel forhandler økonomiaftale på plads med regeringen.

En strategisk og klog renoveringsindsats
Næste skridt er at kunne arbejde strategisk med energirenovering og større vedligeholdelsesindsatser.

I KL har vi peget på brug af forsyningsdata til energistyring, og at man på tværs af den offentlige sektor bør opdatere Energimærkeordningen, så energimærkerne bliver et værktøj til strategisk bygningsvedligehold.

Derudover er der de økonomiske rammer. Behovet for kvadratmeter i kommunerne er stort, og den demografiske udvikling med flere ældre og flere små børn lægger et yderligere pres på udviklingen af kommunernes bygningsmasse, men anlægsrammen har en begrænset størrelse.

Det gælder altså om at sikre de kloge og rigtige løsninger både i forhold til klimaet og økonomien. Vi er derfor nødt til snart at tage hul på diskussionen om, hvordan det offentlige kan agere langsigtet og få bæredygtighed ind i sine investeringer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00