KL: Vi ønsker ikke at dokumentere næsepudsning, men vi har ikke andet valg

Kommunerne jagtes af Ankestyrelsen

For hvis der er én ting, som vi i kommunerne har råbt op om i mange år nu, så er det behovet for at få luget ud i alle de tåbelige og unødvendige dokumentationskrav, som vi hver dag skal leve op til, især på handicapområdet og ældreområdet.

Men også på alle de andre velfærdsområder. Dokumentationskrav, som ikke bidrager til en bedre velfærd. Og som i den grad undergraver tilliden mellem borgerne og kommunerne.

For dokumentationskravene har taget overhånd. Og det er ikke – som Scleroseforeningens rådgivningschef ellers synes at påstå i et debatindlæg – et mål, kommunerne har sat sig.

Med andre ord jagter Ankestyrelsen altså kommunerne, fordi Ankestyrelsen frygter at blive jagtet af Ombudsmanden.

Helle Gade (S)
Næstformand, KL's socialudvalg

Dokumentationskravene er konsekvensen af et stadigt voksende bureaukrati i staten, og en derpå følgende nidkær detailregulering af kommunerne. Og spørger man Ankestyrelsen hvorfor dog al denne dokumentation, så lyder svaret noget i stil med, at Ankestyrelsen skal kunne se, hvordan og hvorfor kommunen er kommet frem til det givne resultat. Hvis Ankestyrelsen ikke sikrer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst og begrundet, vil Ombudsmanden efterfølgende kunne kritisere Ankestyrelsen.

Dét svar lader vi lige stå et øjeblik.

Med andre ord jagter Ankestyrelsen altså kommunerne, fordi Ankestyrelsen frygter at blive jagtet af Ombudsmanden.

Ankestyrelsen og Ombudsmanden tager jo afsæt i den lovgivning og de regler, som Folketinget har besluttet. Men er det virkelig sådan, vi vil styre vores velfærdssamfund? Er det et politisk ønske? 

Sæt kommunerne fri

I kommunerne er der ikke noget, vi hellere vil end at give mennesker med handicap og deres pårørende en ordentlig og værdig hjælp. Og vi er også meget villige til at justere, når borgerne fortæller os, at vores indsats ikke er god nok. Med al ydmyghed, så er det jo eksempelvis derfor, vi i kommunerne har tilført 4,4 milliarder kroner ekstra til socialområdet siden 2018 uden at blive kompenseret for det fra statens side.

Er løsningen så at sætte kommunerne mere fri, som socialministeren har foreslået?

Ja, det er helt klart en del af løsningen. Vi skal sættes fri for rigid dokumentation, så vi i stedet kan bruge tiden på dét, der virkelig rykker – nemlig mødet med borgeren. Tid med borgeren. Tid til at foretage den individuelle vurdering i dialog med borgeren.

Scleroseforeningen frygter, at det vil betyde, at kommunerne vil ”skalte og valte med hjælpeløse borgeres liv.” Dét er et enormt nedladende syn på det store arbejde, som de kommunale medarbejdere hver dag udfører for at give udsatte borgere et liv på lige vilkår med andre.

Kommunerne skal sættes fri til at tage udgangspunkt i den enkelte borger og ikke dokumentationskrav.

Nytænk reglerne om merudgifter

Borgerne vil kunne undgå den urimeligt lange tur gennem systemet med dokumentationskrav fra Herodes til Pilatus.

Helle Gade (S)
Næstformand, KL's socialudvalg

Helt konkret har ekspertudvalget på socialområdet foreslået, at man eksempelvis nytænker reglerne om merudgiftsydelse – altså de regler, som skal kompensere borgerne for de ekstra udgifter, de har på grund af deres nedsatte funktionsevne. I dag er der nemlig ikke centralt fastsatte grænser for, hvilke typer merudgifter borgere kan få dækket.

Derfor skal kommunen ”fra bunden” gennemføre en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt borgeren i den konkrete sag har merudgifter i forhold til sammenlignelige personer uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation. Eksempelvis til bukser, vand, kokosolie og vådservietter. Ofte helt utilgængelig statistik.

Dét skal der laves om på. Eksempelvis med et system med få fastsatte ydelsesniveauer, hvor borgeren kan få hjælp ud fra en konkret og individuel vurdering. Dét vil mindske mængden af dokumentationskrav – for kommunerne, men især også for borgerne, som vil kunne undgå den urimeligt lange tur gennem systemet med dokumentationskrav fra Herodes til Pilatus.

Så frem for at skyde på kommunerne og de medarbejdere, der dagligt gør en kæmpe indsats, bør vi i fællesskab kigge mod staten og spørge, om ikke vi kan gøre det her langt bedre?