Kraka: Budgetloven er en succes

DEBAT: Budgetloven har ført til bedre finanspolitisk disciplin og er et fornuftigt værn mod fremtidige finanskriser. Pas på med at sænke paraderne nu, selvom tiderne er gode, skriver Niels Storm Knigge fra Kraka.

Af Niels Storm Knigge og Jens Hauch
Hhv. senioranalytiker og cheføkonom i Kraka

Budgetloven blev vedtaget i 2012 og skal evalueres i det kommende folketingsår. Loven havde fuld effekt fra år 2014, så vi har derfor kun set den i et økonomisk opsving. Vi mangler at se loven i en periode med tiltagende højkonjunktur, som vi forhåbentlig kan se frem til de kommende år, samt i et konjunkturtilbageslag, som vi uvægerligt vil gå i møde på et tidspunkt i fremtiden.

Det kan derfor være lidt tidligt for en endelig evaluering. Men vurderet på de foreløbige erfaringer er budgetloven overordnet set en succes. Vi anbefaler, at man også i fremtiden bygger den økonomiske planlægning op omkring de gode elementer i budgetloven. I dette indlæg ser vi på lovens betydelige fordele. I et senere indlæg kommer vi ind på forbedringsmulighederne.

Loft på underskud er en succes
Budgetlovens baggrund er vigtig at have i mente. Lovens formål er at implementere EU's finanspagt. Ser vi tilbage på årene op til finanskrisen, står det klart, at den finanspolitiske disciplin i en række af EU's lande var alt for svag. Det medvirkede til, at krisen nåede den dybde og længde, som den gjorde. I Danmark var finanspolitikken ikke afstemt med konjunkturudviklingen, og skridende budgetter kastede yderligere benzin på den overophedede økonomi op mod finanskrisens udbrud.

Som følge af kravene i finanspagten indførte man med budgetloven et finanspolitisk mål baseret på den strukturelle saldo, der maksimalt må udvise et underskud på 0,5 procent af BNP. Dette bør noteres i kolonnen over "succes". Den strukturelle saldo angiver, hvad den offentlige saldo ville være i en neutral konjunktursituation. Med fokus på den strukturelle saldo undgår vi at blive forblændede af saldooverskud i gode tider, som kun skyldes midlertidige eller konjunkturmæssige fænomener.

Sanktioner har øget budgetdisciplin
Sanktionsmekanismerne, der blev indført i 2011 og udbygget med budgetloven, har øget budgetdisciplinen. Efter en periode gennem 90’erne og 00’erne, hvor ofte store kommunale budgetoverskridelser var et årligt tilbagevendende fænomen, har vi kun oplevet en enkelt overskridelse af budgetterne, nemlig for 2017, hvor et skred i anlægsudgifterne gav en mindre samlet overskridelse. Uanset om man måtte mene, at de offentlige udgifter skal være høje eller lave, er det godt, at der er en skarp sammenhæng mellem, hvad der budgetteres med, og hvad der rent faktisk bliver brugt.

Budgetloven indførte også en formalisering af Det Økonomiske Råds rolle som en finanspolitisk vagthund. Selvom der endnu ikke har været større ting at gø ad, kan rollen vise sig særdeles nyttig, hvis der er behov for et kritisk blik på regeringens finanspolitiske gøren og laden for Folketing eller offentlighed.

Tag ved af lære af finanskrisen
Finanskrisen lærte os også, at reguleringsparaderne ikke bør sænkes i gode tider. Den finansielle deregulering i årrækken op til Finanskrisen medførte en finansiel sårbarhed, som spillede en væsentlig rolle i krisens udbrud. Efter krisen er der indført strengere regulering på en række finansielle områder. Forhåbentligt kan disse modvirke fremtidige finansielle kriser.

Uanset om det drejer sig om finanspolitisk eller finansiel regulering, skal vi for alt i verden undgå at komme ind i en dereguleringscyklus. Vi må tage ved lære, og ikke fremover bruge gode økonomiske tider som undskyldning for at deregulere eller til at bryde fornuftige finanspolitiske værn ned.

Budgetloven er ikke perfekt. Men når man evaluerer budgetloven, er det vigtigt at huske disse store fordele. Budgetloven har været en succes målt på en række vigtige parametre. Disse bør man holde fast i og eventuelt udbygge og ikke smide barnet ud med badevandet eller stirre sig blind på mindre uhensigtsmæssigheder i den overordnede vurdering.

Forrige artikel FTF: Budgetloven spænder ben for offentlig udvikling FTF: Budgetloven spænder ben for offentlig udvikling Næste artikel FOA: Budgetloven svækker kommuner år for år FOA: Budgetloven svækker kommuner år for år
Kommunale trafikselskaber bekymrer erhvervsliv

Kommunale trafikselskaber bekymrer erhvervsliv

REFORM: Regeringen vil overlade regionernes ansvar for landets trafikselskaber til kommunerne. Det vækker bekymring blandt politikere og i erhvervslivet. I DF er man til gengæld optimistisk.