Landdistrikternes Fællesråd: Når mindre lokalsamfund mister en busrute, mister de en livsnerve

I de danske landdistrikter udgør bilen fortsat den vigtigste transportfrom. Det kan i mange tilfælde være mere af nød end af lyst. For i landdistrikterne er den kollektive transport gradvist blevet dårligere og dårligere.

Det tvinger særligt børnefamilier til at anskaffe sig bil nummer to, fordi busser og tog ikke er tilstrækkelige som transportmiddel.

På den anden side viser undersøgelser, at 23 procent af familierne i landdistrikterne ikke har adgang til bil, og derfor er afhængige af den kollektive transport. Det tegner det brede billede af virkeligheden på tværs af landdistrikter.

Derfor er det bekymrende, når kommuner og regioner bliver presset ud i spareplaner og lukninger af afgange og i værste fald fjerner busruter, hvor det går særligt ud over landdistrikterne.

For når mindre lokalsamfund mister den lokale busrute, mister de ikke blot en transportforbindelse, men en livsnerve for de, der er afhængige af den faste busrute for at komme på arbejde eller i skole.

Bliver det for besværligt at komme frem, vil nogle være nødsaget til at vælge bilen fremfor bussen. Det vil igangsætte en negativ spiral, hvor trafikselskaberne og i sidste ende regionerne og kommunerne mister endnu flere passagerer og formentlig er nødt til at gennemføre endnu en sparerunde.

Men værst er det for de, der ikke har andre alternativer til den kollektive transport. Det omfatter blandt andet børn og unge samt de ældre og udsatte grupper uden bil. For dem kan den lokale busrute være bindeleddet til deres sociale liv, fritidsjob og fritidsaktiviteter, men også til lavpraktiske gøremål som indkøb og lægebesøg.

Hvis busruten lukker, vil det dels få konsekvenser for den enkelte, men også generelt for bosætningen i landdistrikterne. Nogle vil være nødt til at flytte tættere på hovedbyen i kommunen eller ud af kommunen, mens tilflyttere potentielt fravælger landsbyer på grund af ringe transportforbindelser.

Derfor er det særligt vigtigt, at vi prioriterer den kollektive transport i landdistrikterne, og jeg ser meget frem til ekspertudvalgets konklusioner om kollektiv mobilitet, som, jeg håber, vil give anledning til at styrke den kollektive transport i disse områder, samtidig med at man ser på nye og mere fleksible løsninger på mobilitetsbehovet.

Mere fleksibilitet i fremtiden
For at fremtidssikre den kollektive transport i landdistrikterne, bør vi have et bredere fokus på, hvad den kollektive trafik er, og hvilken rolle den skal spille i fremtiden.

Flere busruter er allerede delvist eller helt erstattet af mere fleksible løsninger, der i højere grad er borgerdrevne og samtidig tilbyder billig og nem transport. Det er de såkaldte flexbusser, hvor turen bestilles på forhånd, og dermed kører flexbussen, når der er et behov.

En anden mulighed er det kollektive transporttilbud Plustur, som forbinder landområder med kollektiv trafik og styrker mobiliteten i de områder, som ikke er dækket af almindelig bus- og togtrafik.

Når mindre lokalsamfund mister den lokale busrute, mister de ikke blot en transportforbindelse, men en livsnerve 

Steffen H. Damsgaard

Delebiler, landsbybusser og samkørsel vinder også frem udenfor de større byer, hvor de dels løser et konkret transportbehov og samtidig bidrager til mere bæredygtig mobilitet.

Det kræver naturligvis, at der i landdistrikterne er et godt og bredt udbud af delebiler og landsbybusser for at være et reelt alternativ til en busrute eller egen bil. Den individuelle transport med elcykel kan også med attraktive skiftesteder eller knudepunkter blive en del af fremtidens løsninger nogle steder.

I takt med at fremtidens teknologi udvikler sig, bringer det også en masse muligheder, og vi må forvente, at selvkørende biler og busser på sigt bliver en realitet, herunder i den kollektive transport. Men det er et krav, at det i så fald også realiseres i landdistrikterne og ikke kun i byerne.

Behov for økonomisk hjælp
Én ting er, hvordan vi vil indrette fremtidens kollektive transport. Det er en relevant og velkommen diskussion. Én anden er de borgere og virksomheder i landdistrikterne, der nu og i de næste par år for alvor vil mærke konsekvenserne af forringelserne af den kollektive transport.

”Det brænder under den kollektive transport”, skrev Birgit S. Hansen borgmester i Frederikshavn Kommune i Altinget for nyligt. Det var et vigtigt opråb, for det kan i sidste ende betyde, at det bliver mindre attraktivt for borgere at bosætte sig i landdistrikterne eller mindre attraktivt at etablere virksomhed i landdistrikterne.

Jeg er desuden helt enig i, at det brænder, for vi ser store huller i økonomien hos kommunerne og regionerne, og der kommer flere besparelser og takststigninger, hvis ikke staten finder flere penge.