Østjyske borgmestre vil flytte milliardbeløb fra vestegnskommuner
UDLIGNING: Skæv udligning for studerende, udlændinge og lejere sikrer ifølge østjyske borgmestre urimelig milliardbonus til en række hovedstadskommuner. Ekspert er skeptisk, og Ishøj-borgmester hovedrystende.
Kim Rosenkilde
RedaktørUmiddelbart er det mit indtryk, at de fleste af omegnskommunerne til Aarhus er rimeligt velstillede.
Niels Jørgen Mau Pedersen
Prosjektchef ved Vive
De seks østjyske kommuner har siden 2009 arbejdet sammen om en revision af udligningsordningen under overskriften Rimeligudligning.nu.
Ud over Favrskov og Odder Kommuner er også Skanderborg, Syddjurs, Hedensted og Silkeborg Kommune med.
Regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) har fat i den rigtige ende af den kommunale udligningsordning, når de ønsker at flytte flere penge fra Østdanmark mod vest.
Til gengæld risikerer regeringen at ramme skævt på ny, når der samtidig lægges op til, at særligt kommuner i Østjylland skal være med til at betale mere til velfærden i andre kommuner.
"Det er en kæmpe misforståelse, hvis man tror, at vores kommuner er rige. Og det er helt urimeligt, hvis vores kommuner skal betale yderligere til udligningen," siger Nils Borring (S).
Hovedargumenter fra de seks østjyske kommuner
Skæv social udligning
Alle kommuner med landdistrikter må aflevere socialt betinget udligning til de mest bymæssige kommuner, på trods af at disse bykommuner har lavere socialudgifter.
Årsagen er, at de sociale kriterier i udligningssystemet ikke opfanger de sociale behov i landdistrikterne lige så godt som i de rent bymæssige kommuner.
Kriteriet familier i bestemte boligtyper har den stærkeste omfordelende effekt.
Kriteriet omfordeler godt 1 mia. kr. til bymæssige kommuner med mange familier i disse boliger, herunder almene boliger.
Når særligt mange i byerne bor i sådanne boliger, hænger det i dag ikke så meget sammen med sociale forhold, men med priserne på ejerboliger, unge menneskers boligvalg under uddannelse eller tidligt i arbejdslivet, mobilitet og andre personlige præferencer, det vil sige forhold, som ikke bør have noget med udligningen at gøre.
Kriteriet personer med lav indkomst omfordeler godt 1 mia. kr. fortrinsvis til de store bykommuner, men også til kommuner som Lolland, Slagelse, Albertslund, Brøndby med videre.
Kriteriet bidrager som forklaring på kommunernes udgifter til beskæftigelse af ikke-forsikrede ledige og til udsatte børn og unge.
Men kriteriet omfordeler markant større beløb til enkelte meget store kommuner som følge af mange kontanthjælpsmodtagere, end man ville forvente set i forhold til disse kommuners faktiske udgifter på de to udgiftsområder.
Kriteriet indvandrere og efterkommere bidrager til forklaring af socialt betingede udgifter på folkeskoleområdet. Men de ekstra udgifter vedrører tosprogs-undervisning, som fuldt ud finansieres ved siden af den generelle udligning, nemlig via den særlige udlændingeudligningsordning.
Skæv udligning i forhold til alder
Kommuner med mange børn og kommuner med mange ældre diskrimineres i dag af udligningsordningen, fordi den ikke tager fuld højde for kommunernes alderssammensætning.
Overkompensation af udgifter til indvandrere
Udgifter til indvandrere og efterkommere udlignes dobbelt ved hjælp af den særlige udlændingeudligning. Der sker også en udligning for indvandrere og efterkommere i den generelle landsudligning. Denne udligning er overflødig.
Flere penge giver råd til højere sociale udgifter
Nogle kommuner har bedre råd end andre og kan derfor have højere serviceudgifter. Det fortolkes i det nuværende udligningssystem som højere udgiftsbehov, som giver ekstra i udligning.
Andre kommuner har dårligere råd og derfor lavere serviceudgifter. De får beregnet et mindre udgiftsbehov og får dermed mindre i udligning.
Kilde: Rimeligudligning.nu
Kommunal
