Partier ønsker faste krav til nye borgerrådgivere

FINANSLOV: SF og Radikale mener, at der bør stilles krav om, at de nye borgerrådgivere ansættes af kommunalbestyrelsen og ikke af forvaltningen for at sikres deres uafhængighed.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Der er brug for at stille en række krav til at sikre borgerrådgivernes uafhængighed, hvis sårbare og udsatte gruppers retssikkerhed skal sikres bedst muligt.

Vores vigtigste anbefaling er, at det skal sikres, at borgerrådgiveren er uafhængig af den forvaltning, de fører tilsyn med. Det sikrer man ved at ansætte dem under kommunalbestyrelsen.

Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør, Justitia

Sådan lyder budskabet fra SF og Radikale, der står klar med en række kriterier, som de mener, kommunerne bør leve op til, før de kan få del i millionpuljen fra finanslovsaftalen til at ansætte flere borgerrådgivere.

Partierne vil blandt andet stille som krav, at borgerrådgiverne skal være ansat af kommunalbestyrelsen i stedet for at være ansat i forvaltningen.

Dokumentation

Fakta om de nye borgerrådgivere i finansloven

Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at styrke borgernes relation til kommunerne, herunder øge borgerens retssikkerhed.

Der afsættes derfor 30 millioner kroner i 2021 og 35 millioner kroner årligt i perioden 2022-2024 til en ansøgningspulje, som kommunerne kan søge med henblik på at ansætte en borgerrådgiver til blandt andet at rådgive og vejlede borgerne i kontakten med kommunen og føre tilsyn med kommunens administration.

Partierne skal ifølge Altingets oplysninger i den kommende tid drøfte de præcise kriterier for udmøntningen af puljen.

Kilde: Finanslovsaftale for 2021.


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00