Peter Orry: Lokaljournalister dæmmer op for den spinnede virkelighed

Af Peter Orry
Ansvarshavende chefredaktør, Jysk Fynske Medier

Det er de lokale dagblade, der fortæller danskerne, hvad der sker lige dér, hvor de bor.

I deres kommune, hvor de vigtigste politiske beslutninger bliver truffet, selv om man skulle tro det modsatte, når man læser sin nationale avis eller ser nyheder i sit tv.

Den nære velfærd med skoler, børnepasning og ældrepleje er vigtigere for danskerne end en ministerstorm eller en lille skattereform på Christiansborg. Derfor er de følgende tal værd at lægge mærke til:

De lokale dagblade er derude hver eneste dag. Alle andre kommer på besøg, laver ofte god journalistik, men kører så væk og kommer ikke igen foreløbig.

Peter Orry
Adm. chefredaktør, Fynsk Jyske Medier

Færre journalister lokalt
Lige om lidt kommer den årlige lønstatistik fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening, som er de private dagblades organisation.

Den vil vise, at der i oktober var ansat 982 journalister på Fællesoverenskomsten, der dækker provinsen – altså alle de lokale og regionale dagblade og ugeaviser. Det er 32 journalister færre end året før, men hele 272 eller 21,6 procent færre end i 2006, da 1254 journalister holdt øje med, hvad der skete i de danske kommuner uden for hovedstaden.

Forklaringen falder i to dele: Færre vil betale for indholdet, og – endnu vigtigere – udenlandske konkurrenter som Google og Facebook æder annoncekroner, der aldrig bliver geninvesteret i journalistik.

Det er ikke så godt. Det er faktisk ret skidt. Især når man har i baghovedet, at kommuner, regioner, myndigheder, organisationer og virksomheder samtidig ansætter flere og flere journalister til at spinne virkeligheden, så de selv fremstår bedst muligt. Mere end nogensinde er der brug for uafhængige journalister til at kigge de lokale magthavere i kortene.

I hvert fald hvis vi fortsat tror på, at oplyste borgere er en forudsætning for demokratiet også i Frederiksværk, Nakskov, Assens, Tønder og Hjørring.

Dansk lokaljournalistik vinder priser
Heldigvis får danskerne stadig ganske god besked om, hvad der sker på deres rådhus. Selv om én af hver fem journalister er væk, er de fire tilbageværende blevet så meget mere effektive, at der stadig laves store mængder af god journalistik om politiske beslutninger i kommunerne uden for København.

Hvis nogle – og de findes, især mod øst – vil promovere myten om tandløse og nærmest prostituerede lokale medier, har de ikke læst dem. Og de har heller ikke fulgt uddelingen i januar af prisen for den bedste, undersøgende lokaljournalistik, Et Spadestik Dybere.

De tre nominerede viste, hvad kritisk lokaljournalistik kan. Morten Svith fra Århus Stiftstidende, der afslørede en chef i Aarhus Kommune i at misbruge sin stilling til privat fordel.

Thomas Gregersen fra Fyens Stiftstidende gravede frem, at et vandværk på Nordfyn ikke oplyste om en stærkt forurenet boring, men i stedet blandede det forurenede vand op med rent vand.

Og et hold af reportere fra Fyens Stiftstidende, DR Fyn og JydskeVestkysten samarbejdede om at beskrive det skrantende ambulanceberedskab i Region Syddanmark, da hollandske Bios overtog opgaven, ikke kunne løse den og til sidst gik konkurs. Morten Svith vandt spadestiksprisen.

De andre gør det ikke
Det er ikke tilfældigt, at alle tre nominerede artikelserier udspringer fra de lokale dagblade. Det er dem, der står for den tætte, konstante, kritiske, oplysende og livsnødvendige dækning af de politiske beslutninger i Danmarks kommuner.

De landsdækkende dagblade gør det ikke. DR gør det ikke. TV2 gør det ikke. Heller ikke de to statsmediers regionale stationer gør det. De lokale dagblade er derude hver eneste dag. Alle andre kommer på besøg, laver ofte god journalistik, men kører så væk og kommer ikke igen foreløbig.

Derfor er der grund til at stoppe op og tænke, når hver femte lokaljournalist på dagbladene og ugeaviserne er forsvundet på et årti.