Journalistforbund: DR-besparelser hjælper ikke lokal mediedækning – tværtimod

Af Tine Johansen
Næstformand, Dansk Journalistforbund

'Et Danmark i balance'. 'Medierne skal afspejle hele samfundet'.

Der findes mange måder for en mediepolitisk ordfører af vilkårlig farve at sige på, at mediedækningen skal smøres bredere og tyndere ud over danmarkskortet, end den er i dag.

Og der er brug for at sikre journalistikkens kår i lokalområderne, for lokalmedierne løfter en enorm og vigtig opgave. 

I sidste måned holdt Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer en høring om lokale mediers fremtid. Vært var Landdistrikternes Fællesråd, som har hovedkvarter i Egtved uden for Vejle.

Alle de tilstedeværende – politikere, medierepræsentanter, foreningsfolk – var rørende enige om, at lokaljournalistikken er vigtig for demokratiet, og at den bør styrkes.

De private medier har kørt en årelang påvirkningskampagne for at få et mindre DR, der beskrives som en mastodont, der med offentlige finanser i ryggen stjæler brødet ud af munden på dagbladene.

Tine Johansen
Næstformand, Dansk Journalistforbund

Efter påske får vi formentlig regeringens forslag til, hvordan det kan ske.

Ny medieaftale skal baseres på rigtige tal
Landdistrikternes Fællesråd, som arbejder for udvikling, herunder blandt andet bedre mediedækning af landdistrikterne, tegnede ved høringen et billede af DR som en institution, der er med til at skævvride mediedækningen i Danmark og have et ensidigt fokus på hovedstaden.

"Public service-medierne har historisk set været en garant for sammenhængskraften i Danmark. Men for at kunne lave journalistik til hele Danmark må journalisterne også bo og leve i hele Danmark. Det er ikke tilfældet i dag, hvor DR for eksempel kun har to årsværk i landets femtestørste by, Esbjerg, mens man i København har placeret 2.763 årsværk. Det er jo helt skævt", sagde formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, for eksempel op til høringen.

Kommer man frem til, at der er 2.763 årsværk beskæftiget i DR-Byen, har man medtaget alle orkestre, kantinepersonale, licensopkrævere, jurister, sikkerhedsfolk, scenebyggere, makeupartister og alle andre faggrupper, som er med til at drive og drifte kulturinstitutionen DR.

Ifølge Dansk Journalistforbunds opgørelser er der i alt i hele DR ansat knap 1.000 redaktionelle medarbejdere – altså dem, der producerer journalistisk indhold til alle DR's platforme.

Cirka 600 arbejder med at producere nyheder, og af dem arbejder godt 200 i DR's ni distrikter uden for hovedstaden.

DR-nedskæring rammer hele Danmark
Når vi taler om, at noget er skævt, gælder det altså ikke udelukkende geografien – det handler også om, at tallene bliver vredet.

De private medier har kørt en årelang påvirkningskampagne for at få et mindre DR, der beskrives som en mastodont, der med offentlige finanser i ryggen stjæler brødet ud af munden på dagbladene.

I stedet burde kampagnen være rettet mod Facebook og Google, som i endnu højere grad løber med både brugernes opmærksomhed og annonceindtægterne.

Lad os i det mindste håbe, at den kommende medieaftale vil være baseret på de faktiske tal.

Fredag i sidste uge fremlagde regeringen og Dansk Folkeparti deres plan for massive besparelser i DR og en omlægning af finansieringen fra licens til indkomstskat.

'Fokusering' blev besparelserne kaldt igen og igen ved præsentationen.

Hele 20 procent skal DR spare de kommende fem år, og det kan ikke undgå at gå ud over programindholdet til alle danskere – uanset hvor i landet vi bor.