Debat

Medieforsker: Sådan fremmer journalistik lokaldemokrati

DEBAT: Lokaljournalister skal støttes i at bevæge sig fra referater og enkeltsager til at forklare og inspirere borgere til at tage del i lokaldemokratiet, mener Flemming Svith, der forsker i lokaljournalistik.

Forklarende journalistik inspirerer til demokratiske diskussioner, mener chefforsker i journalistik Flemming Svith.
Forklarende journalistik inspirerer til demokratiske diskussioner, mener chefforsker i journalistik Flemming Svith.Foto: Colourbox.com
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Flemming Svith
Chefforsker i journalistik, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Lokaljournalistik er vigtig, så længe vi ønsker, at demokratiske beslutninger skal foretages decentralt i kommuner, skolebestyrelser eller andre lokale demokratiske organer.  

Det skyldes, at journalistikken kritisk bør bidrage til grundlaget for de politiske beslutninger i lokalsamfundet.

Holder det offentlige i skak
Det sker imidlertid kun i mindre grad i dag. Ganske vist er der kritisk, afslørende journalistik, der udpeger offentligt ansattes misbrug af deres position til personlig vinding. Den form for journalistik begrænser korruption og nepotisme.

Kritisk journalistik er derfor også at udfordre de lokalt dominerende fortællinger og forklaringer, der som oftest harmonerer ganske godt med de lokale magthaveres opfattelse af virkeligheden.

Flemming Svith
Chefforsker, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Eller der er journalistik, der peger på forkerte beslutninger i de sociale systemer med anbringelser eller behandling af udsatte personer. Den form for journalistik begrænser usaglige beslutninger i de sociale systemer.  

Disse former for kritisk journalistik er vigtige, og en fri og uafhængig presse tildeles ofte en del af æren for et velfungerende servicedemokrati.  

For meget hår-i-suppen-journalistik
Imidlertid er denne opfattelse af kritisk journalistik efter min opfattelse for snæver. Det er med en grov forenkling hår-i-suppen-journalistik.

Denne form for journalistik har ofte også store konsekvenser for de omtalte personer med fyring, fængsel eller omplacering. Skurken er væk, og offeret er på rette plads.  Men gentagelsen lurer lige om hjørnet. En ny skurk, et nyt offer. Denne afslørende journalistik handler som oftest om enkelte cases, som vi nok bliver klogere på, men som også bliver afsluttede enkeltsager.

Kritisk journalistik er mere end at påpege hår i suppen. Det er også at forholde sig kritisk til selve suppen. Suppe er selvfølgelig en metafor for den lokale kontekst, som servicedemokratiet fungerer i, så det er journalistik, der får os til at forstå, hvad der foregår lokalt, så vi kan træffe oplyste beslutninger om lokalsamfundets problemer.

Rapport: Referater og pressemeddelelser fylder
I den hidtil største undersøgelse af regional- og lokalmedier udgivet af Slots- og Kulturstyrelsen i 2017 fandt vi, at kun hver fjerde lokale nyhed omtalte årsager eller løsninger. Tre fjerdedele af nyhederne var rene registreringer af noget, som var sket eller skulle ske. Ganske ofte baseret på pressemeddelelser.  

Det betyder, at lokaljournalister skal prioritere at forklare og inspirere mere på bekostning af at registrere og referere.

Kritisk journalistik er derfor også at udfordre de lokalt dominerende fortællinger og forklaringer, der som oftest harmonerer ganske godt med de lokale magthaveres opfattelse af virkeligheden.

Det er journalistik, der er mere velresearchet end den registrerende journalistik, og som inddrager andre kilder til at forstå lokalsamfundets årsagsmekanismer.

Fra DR til jævn fordeling af public service-krav
Den form for forklarende journalistik inspirerer til demokratiske diskussioner, informerede løsningsforslag og udvikling af lokalsamfundet. Det er kritisk journalistik om vores opfattelse og forståelse af lokalsamfundet.

Det er en journalistik, som kræver flere ressourcer end den registrerende journalistik, og som lokalmedier i den nuværende økonomiske situation har endnu sværere ved at levere.

Den form for journalistik fortjener øget støtte med public service-midler, men støtten skal øremærkes denne form for lokaldemokratifremmende journalistik.

Hvis midlerne til de private medier tages fra DR,  sådan som det for tiden ser ud til, så bør kriterierne for støtten følge med. Af DR's public service-kontrakt fremgår det, at DR skal ”tilstræbe kvalitet, alsidighed og mangfoldighed … Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.”  

Sådanne kriterier kan fremme en journalistik, som øger lokalsamfundets forståelse af sig selv i en national og international kontekst. Lokalmedier bør på samme måde som DR redegøre for, at de har brugt public service-midlerne efter hensigten.

Dermed vil der blive mere kritisk journalistik om den lokale suppe.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Tait Svith

Forskningslektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
cand.phil. i historie (Aarhus Uni. 1985), cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1990), journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1994), ph.d. (Aarhus Uni. 2011)

0:000:00