V: Statsministerens ideologiske korstog indskrænker borgernes frie valg

DEBAT: Hvis vi giver bedre vilkår, større frihed og mere selvstændighed til medarbejderne i den offentlige sektor, så kan vi tiltrække flere velfærdsmedarbejdere fremover, skriver Anni Matthiesen (V).

"Venstrefløjen råber efter kasseløsninger som minimumsnormeringer, mens man samtidig er ved at udrydde alle private dagtilbud," skriver Anni Matthiesen (th.)Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Anni Matthiesen (V)

Kommunalordfører

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alle dage har meningerne været mange, når det i praksis kommer til det simple spørgsmål: Hvad kommer først – systemet eller borgeren?

Det er uundgåeligt at stille det spørgsmål, når vi diskuterer fremtidens velfærd, fordi det uløseligt hænger sammen med synet på både velfærdsmedarbejderens arbejdsglæde og borgerens frie valg.

Hvis vi skal sikre fremtidens velfærd – og det skal vi – så er vi nødt til at løsne det stramme greb om de offentligt ansatte. Uanset om det er på skolen, sygehuset eller plejehjemmet, skal vi ikke proppe velfærdsmedarbejderens hverdag i kasser og bombardere med bureaukratisk bøvl. Det tager fokus fra det vigtige – borgeren.

Temadebat: Hvordan sikrer vi fremtidens arbejdskraft i den offentlige sektor?

Der mangler arbejdskraft i den kommunale velfærd. Problemet er især markant, når det kommer til ældre- og plejesektoren, hvor andelen af ældre borgere kommer til at stige i årene fremover.

Men rekrutteringsproblemet gør sig også gældende på børneområdet og i sundhedssektoren i regionerne. Der er bred enighed om, at problemerne med rekruttering ikke udelukkende kan løses med flere penge.

For hvad nytter det med mere luft i budgetterne, hvis kommunerne ikke kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft?

Udfordringen med mangel på varme hænder var et vigtigt tema ved sidste års finanslovsforhandlinger, der blandt andet medførte, at flere ufaglærte ansatte nu kan få en social- og sundhedsuddannelse.

Finanslovens initiativer for at understøtte rekruttering til ældreområdet lægger sig oven i den såkaldte trepartsaftale, som FH, regeringen, KL og Danske Regioner indgik i november.

Nu er planen, at næste skridt skal tages i de nuværende forhandlinger om overenskomsterne for ansatte i den offentlige sektor.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Har vi overhovedet et problem? Hvordan sikrer vi en høj kvalitet i fremtidens velfærd? Hvordan sørger vi for at sikre nok arbejdskraft i den kommunale velfærd? Hvem har ansvaret? Og hvilken rolle skal ny teknologi og private virksomheder spille?

Panelet består af:

Birgitte Vind (S), kommunal- og ældreordfører

Anni Matthiesen (V), kommunalordfører

Jette Gottlieb (EL), kommunal- og arbejdsmarkedsordfører

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester Lolland Kommune

Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester Københavns Kommune

Jakob Scharff, Chef for Offentligt-Privat Samarbejde i Dansk Industri

Mona Striib, forbundsformand i FOA

Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos

Alexander Grandt Petersen, vicedirektør i Cevea

Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Flemming Ibsen, professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Elisa Rimpler, formand for BUPL

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Spændende og udviklende arbejdsplads
I Venstre tror vi grundlæggende på, at der er en sammenhæng mellem lærerens, sygeplejerskens og SOSU-assistentens arbejdsglæde og det serviceniveau, som eleven, patienten og den ældre oplever. Derfor er det også afgørende, at vi sætter den offentligt ansatte fri, så vi skaber både tid og plads til nærhed i hverdagen.

Vi befinder os lige nu i en tid, hvor vi alle for alvor har fået øjnene op for, hvad frihed – eller indskrænkning af samme – betyder for det enkelte menneske. Den lektie gælder naturligvis også i vores arbejdsliv.

Den offentlige sektor skal være en spændende og udviklende arbejdsplads for vores velfærdsmedarbejdere. Ellers er der ingen til at passe os, når vi ikke længere selv er i stand til det.

Læs også

Borgmester: Bæredygtigt arbejdsliv er en forudsætning for flere varme hænder

Debat

Vi er forskellige
Hvis vi giver bedre vilkår, større frihed og selvstændighed til medarbejderne i den offentlige sektor, så tror jeg også på, at det naturligt vil tiltrække flere velfærdsmedarbejdere fremover. For der skal ikke længere være udsigt til en hverdag med mere tid foran skærmen fremfor med øjnene rettet mod den borger, der egentlig bør være i centrum.

Derfor er mit indledende spørgsmål heller ikke svært for mig at besvare. For borgeren kommer til enhver tid før systemet. Og derfor har vi også et ansvar for at indrette et system, hvor rammerne tillader, at netop borgeren altid sættes i centrum.

Derfor kommer vi ikke udenom at følge op med endnu et spørgsmål. For ligesom frihed er nøglen til velfærdsmedarbejderens arbejdsglæde, er det frie valg nøglen til borgerens tryghed. Vi er nødt til at spørge os selv, om vi som borgere er tjent med at blive presset ned i ét kassetilbud, der skal favne os alle?

Det mener vi ikke i Venstre. For vi er alle sammen forskellige, hvad angår både ønsker, værdier og behov – og der skal være plads til os alle. Derfor skal ingen fanges i et tilbud, man ikke trives med – og der skal være gode muligheder for at vælge et alternativ.

Vi må forstå på regeringen, at det ideologiske hensyn er vigtigere end det til borgeren.
Anni Matthiesen (V)
Kommunalordfører

Ideologisk korstog
Vi må derfor også erkende, at den offentlige sektor ikke kan tilbyde løsninger efter alles behov. I Venstre hejser vi flaget for et velfærdsdanmark med en naturlig balance mellem offentlige og private ydelser, hvor hensynet til borgeren til enhver tid vejer tungest – for på den måde får vi også den højeste kvalitet for skatteborgernes penge.

Regeringen har desværre en anden holdning. Lige siden statsministeren indtog regeringskontorerne, har hun ført et ideologisk korstog mod det private initiativ i et forsøg på at indskrænke borgerens frie valg.

Når vi spørger os selv, hvordan vi sikrer kvalitet i fremtidens velfærd – ja, så fristes jeg til at sige, at vi i hvert fald ikke løser udfordringen ved at udhule og tvangslukke de tilbud – tilfældigvis især private og selvejende – som faktisk fungerer.

Udhuler økonomien på friskoler
Vi oplever i disse år et udskældt daginstitutionsområde. Venstrefløjen råber efter kasseløsninger som minimumsnormeringer, mens man samtidig er ved at udrydde alle private dagtilbud. Vi sikrer altså ikke kvalitet ved at indgå et kompromis om laveste fællesnævner.

Den samme tilgang viser sig også omkring landets friskoler, hvor regeringen planlægger at udhule økonomien og slukke virkelysten hos de mange forældre rundt omkring i lokalområderne. Forældre, der har lagt utallige timer i at stable en lokal friskole på benene for at give deres børn de bedste muligheder.

Vi må forstå på regeringen, at det ideologiske hensyn er vigtigere end det til borgeren. Men sådan må det aldrig være. Fra Venstres side vil vi gerne én gang for alle slå fast, at systemet er til for borgeren. Aldrig den anden vej rundt.

Politik har aldrig været vigtigere