svarer 
Peter Hummelgaard

Retsudvalget spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om ministerens kommentar til henvendelsen af 12. april 2024 fra Rasmus Paludan, Frihedens Stemme

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 116, Spørgsmål 11
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 12. april 2024 fra Rasmus Paludan, Frihedens Stemme, jf. L 116 - bilag 3?

Svar fra tirsdag den 30. april 2024
Det er forudsat i bemærkningerne til den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, at behandlingen af aktindsigtsanmodninger fra massemedier omfattet af medieansvarsloven eller forskere tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut fortsat kun helt undtagelsesvist vil kunne afslås med henvisning til risiko for retsstridige forhold. Den foreslåede ændring indebærer således ikke en ændring i retstilstanden for så vidt angår pressen eller forskere, idet det allerede i dag efter den gældende bestemmelse i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, helt undtagelsesvist er muligt at afslå behandlingen af aktindsigtsanmodninger fra massemedier og forskere med henvisning til risiko for retsstridige forhold.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i forvaltningslovens § 9 a, stk.

2, er der som anført i bemærkningerne alene tale om en tydeliggørelse af den eksisterende adgang til at afvise anmodninger om partsaktindsigt, og den foreslåede ændring indebærer således ikke en ændring af retstilstanden for hverken pressen, forskere eller andre.

Endeligt fremgår det af bemærkningerne til den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3, at såfremt aktindsigtsanmodningen er indgivet af et massemedie omfattet af medieansvarsloven eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut, vil myndigheden skulle meddele indsigt i oplysningerne om den ansattes navn efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14, medmindre der foreligger meget tungtvejende hensyn til den ansattes tryghed. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der er konkrete grunde til at antage, at offentliggørelse af den ansattes navn i medierne indebærer en risiko for, at den ansatte vil blive udsat for vold, trusler eller chikane mv. fra personer, der via medierne får kendskab til den pågældendes identitet.

Side 2/4 Det må antages at svare til den gældende retstilstand, hvorefter oplysninger om identiteten på enkeltpersoner under de nævnte omstændigheder kan undtages i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5. Der kan bl.a. henvises til Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2021-35, der også er omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1. I sagen fandt ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere, at en journalist var blevet meddelt afslag på aktindsigt i navnet på en læge, der havde udarbejdet en lægefaglig vurdering af en magtanvendelsesmetode, som politiet kan anvende i forbindelse med ledsagede udsendelser. Ombudsmanden lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at myndighedernes vurdering af, at der aktuelt var et sikkerhedsmæssigt begrundet behov for at beskytte identiteten på personer, som medvirker ved sådanne udsendelser, under henvisning til bl.a. nyere eksempler på chikane, voldsomme demonstrationer og afbrudte udsendelser.

Der er således med lovforslaget ikke tilsigtet en ændring af, hvad journalister og forskere kan få adgang til aktindsigt i, og Justitsministeriet finder derfor ikke, at der er et behov for yderligere at præcisere dette i lovteksten.

Et ændringsforslag, hvoraf det fremgår, at de foreslåede ændringer i lovforslaget ikke ændrer ved journalister og forskeres adgang til aktindsigt, kan udformes på følgende måde:

”Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) (L 116) ndringsforslag indsættes som 2. pkt.:

Side 3/4 »Er anmodningen indgivet af et massemedie omfattet af medieansvarsloven eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut vil behandlingen kun helt undtagelsesvist kunne afslås med henvisning til, at anmodningen må antages at skulle tjene retsstridige forhold el.lign.«

§ 21, stk. 3, indsættes efter »herimod«:

», medmindre anmodningen om aktindsigt er indgivet af et massemedie omfattet af medieansvarsloven eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut«.

[Tydeliggørelse af, at ændringer ikke omfatter massemedier omfattet af medieansvarsloven eller forskere tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut]

Bemærkninger Til nr. 1-2 Det foreslås, at det tydeliggøres, at de foreslåede ændringer i lovforslaget ikke ændrer ved adgangen til aktindsigt for massemedier omfattet af medieansvarsloven eller forskere tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut.” Side 4/
0:000:00