Peder Hvelplund
 svarer 
Magnus Heunicke

Peder Hvelplund (EL) spørger sundhedsministeren, Magnus Heunicke, om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for sundhedsklyngernes sammensætning, organisering, mødekadence, opgaver, inddragelse m.v.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 191, Spørgsmål 9
Sundhedsministeren bemyndiges i lovforslaget til at fastsætte nærmere regler for sund­

hedsklyngernes sammensætning, organisering, mødekadence, opgaver, inddragelse m I regeringens oplæg til sundhedsreform (marts 2022, side 25) oplyses, at regeringen ved­

rørende sundhedsklyngerne vil arbejde videre med øgede muligheder for fælles ledelse og økonomi. Ministeren bedes give en uddybende beskrivelse af, hvad bemyndigelsen forventes at indeholde.

Svar fra onsdag den 25. maj 2022
”Sundhedsministeren bemyndiges i lovforslaget til at fastsætte nærmere regler for sundhedsklyngernes sammensætning, organisering, mødekadence, opgaver, inddragelse m.v. I regeringens oplæg til sundhedsreform (marts 2022, side 25) oplyses, at regeringen vedrørende sundhedsklyngerne vil arbejde videre med øgede muligheder for fælles ledelse og økonomi. Ministeren bedes give en uddybende beskrivelse af, hvad bemyndigelsen forventes at indeholde.” Svar:

Der vil i forlængelse at lovforslaget blive udstedt en bekendtgørelse, hvor der fastsættes nærmere regler om sundhedsklyngerne, herunder om opgavevaretagelse, sammensætning, organisering, beslutningskompetence, mødekadence og inddragelse. Bekendtgørelsen sendes i ekstern høring forud for udstedelsen ligesom Folketingets Sundhedsudvalg orienteres.

Bekendtgørelsen forventes ikke at indeholde nærmere regler om muligheder for fælles ledelse og økonomi. Det er korrekt, at det af regeringens oplæg til sundhedsreformen fremgår, at regeringen vil arbejde videre med øgede muligheder for fælles ledelse og økonomi. Sundhedsministeriet har taget initiativ til drøftelser med KL og Danske Regioner om, hvordan mulighederne for fælles ledelse og økonomi kan anvendes inden for de gældende rammer.

Det fremsatte lovforslag ændrer ikke ved det eksisterende myndighedsansvar for henholdsvis regionale og kommunale sundhedsopgaver, som fortsat vil ligge i henholdsvis regioner og kommuner. Med nærværende lovforslag etableres der således ikke hjemmel til etablering af initiativer, der indebærer fælles ledelse og fælles økonomi, som ligger ud over allerede gældende lovgivning.
0:000:00