1. juni 2022 kl. 08.00Ministersvar
Charlotte Broman Mølbæk svarer Pernille Rosenkrantz-Theil
Charlotte Broman Mølbæk (SF) spørger børne- og undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, hvad kriteriet efter lovforslaget er for, at en elev kan få adgang til en særlig skole- og vejledningsindsats
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 174, Spørgsmål 2
Ministeren bedes oplyse, hvad kriteriet efter lovforslaget er for, at en elev kan få adgang til en særlig skole- og vejledningsindsats, at eleven er parat til andre uddannelsesaktiviteter mv. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser? Af bemærkningerne fremgår, at retstilstanden for eleverne er uændret, men ophævelsen af ’ikkeuddannelsesparat’
fordrer, at det afklares, hvornår en elev er berettiget til en særlig skole- og vejledningsindsats, da ’ikkeuddannelsesparat’ har været et kriterie for elevens adgang til en særlig skole- og vejledningsindsats.
fordrer, at det afklares, hvornår en elev er berettiget til en særlig skole- og vejledningsindsats, da ’ikkeuddannelsesparat’ har været et kriterie for elevens adgang til en særlig skole- og vejledningsindsats.
Svar fra onsdag den 1. juni 2022
Med dette lovforslag fjernes begrebet ”uddannelsesparathed” ikke. Begrebet relaterer sig således fortsat til parathed til ungdomsuddannelserne (erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser). I overensstemmelse med Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v. er dette lovforslag første fase i ændringerne af uddannelsesparathedsvurderingen, hvor betegnelsen ”ikkeuddannelsesparat” afskaffes, mens der skal ske mere grundlæggende ændringer i anden fase, hvor der etableres en helt ny model, som skal gælde fra skoleåret 2024/25.
Efter lovforslaget er en elev, som ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse, 2-årig hf-uddannelse eller en erhvervsuddannelse, og som er vurderet ”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser” berettiget til at få en særlig skoleog vejledningsindsats. Det er den samme gruppe elever, som i dag ønsker en af de nævnte gymnasiale uddannelser eller en erhvervsuddannelse, og som er vurderet ”ikkeuddannelsesparat” til den ønskede uddannelse. Med forslaget ændres ikke på kriterierne for at få den særlige indsats, idet der alene er tale om ændring af én betegnelse (ikkeuddannelsesparat) til en anden Sagsnr.: 22/09857 betegnelse (parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser), som ikke virker stigmatiserende.
Den foreslåede ny betegnelse henviser således til, at eleven er parat til noget. Retstilstanden for eleverne er uændret, idet der alene er tale om en terminologisk ændring, sådan at ingen elev fremover tildeles prædikatet ”ikkeuddannelsesparat”.
Efter lovforslaget er en elev, som ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse, 2-årig hf-uddannelse eller en erhvervsuddannelse, og som er vurderet ”parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser” berettiget til at få en særlig skoleog vejledningsindsats. Det er den samme gruppe elever, som i dag ønsker en af de nævnte gymnasiale uddannelser eller en erhvervsuddannelse, og som er vurderet ”ikkeuddannelsesparat” til den ønskede uddannelse. Med forslaget ændres ikke på kriterierne for at få den særlige indsats, idet der alene er tale om ændring af én betegnelse (ikkeuddannelsesparat) til en anden Sagsnr.: 22/09857 betegnelse (parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser), som ikke virker stigmatiserende.
Den foreslåede ny betegnelse henviser således til, at eleven er parat til noget. Retstilstanden for eleverne er uændret, idet der alene er tale om en terminologisk ændring, sådan at ingen elev fremover tildeles prædikatet ”ikkeuddannelsesparat”.
