Kirsten Normann Andersen
 svarer 
Magnus Heunicke

Kirsten Normann Andersen (SF) spørger sundhedsministeren, Magnus Heunicke, om indhentelse af udtalelser om ændringsforslag nr. 1 fra SF i udkast til betænkning over L 191 fra KL´s Sundheds- og Ældreudvalg og Danske Regioners Sundhedsudvalg

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 191, Spørgsmål 20
Vil ministeren indhente udtalelser om ændringsforslag nr. 1 fra SF i udkast til betænkning over L 191, jf. L 191 – bilag 4, fra KL´s Sundheds- og Ældreudvalg og Danske Regioners Sundhedsudvalg og sende disse udtalelser til udvalget?

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/L191/bilag/4/2585796.pdf
Svar fra tirsdag den 7. juni 2022
”Vil ministeren indhente udtalelser om ændringsforslag nr. 1 fra SF i udkast til betænkning over L 191, jf. L 191 – bilag 4, fra KL´s Sundheds- og Ældreudvalg og Danske Regioners Sundhedsudvalg og sende disse udtalelser til udvalget?

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/L191/bilag/4/2585796.pdf” Svar:

Sundhedsministeriet har indhentet udtalelser fra KL og Danske Regioner, som fremgår nedenfor:

KL oplyser følgende:

”I forbindelse med aftalen om sundhedsklynger fra sidste år er der lagt vægt på, at det er borgmestre og regionsrådsformænd, der deltager i klyngerne og dermed også i Sundhedssamarbejdsudvalgene. Med denne sammensætning er der fundet en balance mellem en række hensyn til beslutningskraft, sundhedssamarbejdsudvalgets størrelse, og en ligelig repræsentation mellem kommuner og regioner.

Dette er afspejlet i lovforslaget, som det er fremsat.” Danske Regioner oplyser følgende:

”Danske Regioner har sammen med KL udarbejdet fælles pejlemærker for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, herunder vedr. forslag til oprettelse af sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsklynger. I det arbejde har vi været enige om, at sundhedssamarbejdsudvalgene skal bestå af repræsentanter for regionsrådet, heriblandt regionsrådsformanden og en borgmester fra hver sundhedsklynge. Det er også afspejlet i det fremsatte lovforslag, som Danske Regioner bakker op om.”
0:000:00