Debat

Komponister: Kreativitet kræver trygge rammer, og det kan bestyrelser være med til at give

Landets syv kunstskoler bør udstyres med hver sin bestyrelse til gavn for både ledelsen og de studerende, skriver Anna Lidell, forkvinde i brancheorganisationen for sangskrivere og komponister DJBFA.

Begrundelsen, for at der ikke findes bestyrelser på kunstskolerne, er tilsyneladende, at de ligger under Kulturministeriet og ikke Uddannelsesministeriet. Det lyder faretruende meget som en almen forglemmelse, skriver Anna Lidell.
Begrundelsen, for at der ikke findes bestyrelser på kunstskolerne, er tilsyneladende, at de ligger under Kulturministeriet og ikke Uddannelsesministeriet. Det lyder faretruende meget som en almen forglemmelse, skriver Anna Lidell.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix og Emilia Teresa
Anna Lidell
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Syv kunstskoler. Det er det antal kunstskoler, vi er heldige at have i Danmark. Fire af dem er konservatorier, hvor ny musik og nye musikere blomstrer op. Kunstskoler, der skal fodre kreativiteten, give talenterne de rigtige rammer til at udfolde sig og sætte dem i spil i en professionel branche.

Lige før landet lukkede ned sidste år, talte jeg med en kollega om kunstskolerne og kunne slet ikke tro, at der ikke fandtes bestyrelser på disse skoler.

Begrundelsen er tilsyneladende, at kunstskolerne ligger under Kulturministeriet og ikke Uddannelsesministeriet. Noget der kunne lyde faretruende meget som en almen forglemmelse, snarere end et bevidst valg.

Men er det virkelig de bedst mulige rammer, vi giver de nye talenter, når der ikke findes bestyrelser? For hvem skal eleverne gå til, hvis der opstår sager om krænkelse, diskrimination eller bare generel utilfredshed? Hvor er uvildigheden? Og hvem skal rektorerne spille bold op ad, når de ikke har en bestyrelse? 

Alle disse spørgsmål har summet i hovedet, og først da Frederik d. V måtte holde vejret under vand i Nyhavn, skete der for alvor noget i de strukturelle lag. Kulturminister Joy Mogensen har nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger. Så langt, så godt.

Kreativitet er sårbart

Hvordan skaber vi de bedste rammer for kunsten i fremtiden? Et simpelt spørgsmål med mangeartede komplekse svar. Det handler både om at styrke fagligheden og passe på eleverne.

Lytter man til podcasten 24 spørgsmål til professoren fra et par uger siden, så havde Lone Frank en fantastisk samtale om kreativitet med psykolog Lene Tanggaard Pedersen. De tager kreativitetsmyten ved hornene, og udfordrer tanken om, at børn er kreative springvand, der bliver kvalt af en retlinet skolegang.

Forskningen viser i stedet, at kreativiteten kræver trygge rammer, hvor man både kan være følsom og åben over for at sætte verden sammen på nye måder, men også effektiv og struktureret for at få det til at lykkes. Lene Tanggaard fortæller, at man skal kunne dagdrømme og være sensitiv, og det betyder også, at man er et sårbart sted i kreativiteten. 

Netop derfor er det vigtigere end ellers, at vi gør, hvad vi kan, for at der er trygge rammer. Og det er i min verden, at vi installerer bestyrelser på alle kunstskoler.

Hvem skal eleverne gå til, hvis der opstår sager om krænkelse, diskrimination eller bare generel utilfredshed? Hvor er uvildigheden? Og hvem skal rektorerne spille bold op ad, når de ikke har en bestyrelse? 

Anna Lidell
Forkvinde, DJBFA

Bestyrelser er gode forstyrrelser

Jeg skriver bestyrelser i flertal. For man kunne lave en samlet bestyrelse for alle skolerne og tro, at problemet var løst. Men det mener jeg på ingen måde. det er.

For selvom skolerne er små i antal, er det afgørende for branchen og de studerende. En bestyrelse for hver kunstskole skal sikre uvildigheden, fagligheden, politisk armslængde og nærheden til miljøet fremfor en centraliseret bestyrelse, som risikerer at bureaukratisere fremfor at styrke fagligheden og nærheden og ansvaret.

Bestyrelser med både fagfolk, branchefolk og repræsentanter fra eleverne selv.

Da jeg startede dette skriv, gik jeg og dikterede idéer på min telefon, her blev bestyrelse til forstyrrelse, og det er i grunden en meget god beskrivelse. Den der gode form for forstyrrelse, der summer dig i øret og får dig til at tænke dig om en ekstra gang, den der forstyrrelse, der sætter gang i nye idéer eller giver dig et kritisk blik på din egen praksis.

For mig at se er det en både god og nødvendig forstyrrelse i god ledelse i dag. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00