Venstre: Ordentligheden skal tilbage på de kunstneriske uddannelser

Buster i havnen. Identitetspolitik. Krænkelser. Stress. Krav om rektors afgang. De kuriøse sager har nærmest stået i kø på de kunstneriske uddannelser de seneste år.

I et samfund, der hviler på retsind og ordentlighed, skal vi ikke acceptere, at en gruppe kunstneriske uddannelser inden for en overskuelig periode har bragt sig i den ene uheldige hovedrolle efter den anden. 

I Venstre og for mig personligt stod det klart, at der skulle politisk handling til, da vi så billederne af en buste af Frederik V blive skubbet i havnen i, hvad der skulle forestille at være en "kunstnerisk happening".

Jeg vil nu snarere kalde det en identitetspolitisk vildfarelse, hvor gerningspersonerne havde mistet grebet om god opførsel og sund fornuft.

Det stod hurtigt klart, at episoden blot var et symptom på en usund kultur på Kunstakademiet, hvor identitetspolitiske strømninger forurenede stedet med intern splittelse, trivselsproblemer og begrænsninger i åndsfriheden.

Forstyrrende identitetspolitik

Når identitetspolitikken havde fået lov til at udvikle sig og kulminere med buste-sagen, er det svært at se som andet end et strukturelt problem, der skulle have været håndteret, før det voksede sig stort.

De identitetspolitiske strømninger gik ikke alene ud over vigtig kulturarv, men forstyrrede også selve Kunstakademiets kerneopgave som kunstfaglig uddannelsesinstitution.

Hvorfor problemerne fik lov til at vokse sig store, er under alle omstændigheder et godt spørgsmål, men jeg tror, en væsentlig årsag er, at ledelsesforholdene på de kunstneriske uddannelser adskiller sig fra næsten alle andre offentligt finansierede uddannelsessteder, hvor den daglige ledelse har en bestyrelse at støtte sig til. En bestyrelse, der holder institutionen fast på sit formål og giver relevant sparring om faglige og ledelsesmæssige problemstillinger.

Udover buste-sagen fra Kunstakademiet har vi inden for de seneste år set uskønne eksempler på chikane og overgreb på konservatorierne og personalemæssige dispositioner på Filmskolen i 2019, der førte til en mistillidserklæring mod rektor fra 87 af skolens 96 elever.

I et samfund, der hviler på retsind og ordentlighed, skal vi ikke acceptere, at en gruppe kunstneriske uddannelser inden for en overskuelig periode har bragt sig i den ene uheldige hovedrolle efter den anden.

Kim Valentin (V)
MF, medlem af Kulturudvalget

Sammenfaldet mellem kontroverser og kunstneriske uddannelser uden de samme ledelsesforhold, som vi kender fra næsten alle andre offentligt finansierede uddannelser, peger på, at der er grund til at opruste ledelsen på uddannelserne under Kulturministeriet.

Grund til at se kritisk på ledelsen

I dag skal de kunstneriske uddannelser rådføre sig med embedsværket i Kulturministeriet for at få sparring. De seneste år viser meget godt, at det ikke er hensigtsmæssigt.

I kølvandet på buste-episoden fra Kunstakademiet var Venstre hurtig til at se en bestyrelse som en del af løsningen. Det blev siden til et beslutningsforslag, der samlede bred opbakning i Folketinget.

Konservative, DF og Venstre er siden gået sammen om et forslag, der lægger op til at indføre bestyrelser på en række kunstneriske uddannelser og ikke bare Kunstakademiet. 

De seneste år har vist, at der er grund til at se kritisk på ledelsen af de kunstneriske uddannelser. I første omgang er jeg sikker på, at relevante faglige og ledelsesmæssige kompetencer i en bestyrelse kommer til at styrke både undervisningsmiljøet og trivslen på uddannelserne. Så vi ikke i fremtiden kommer til at se de samme problemer, der har præget uddannelserne de seneste år.