Biblioteksforeningen: Folkebiblioteket skal udvikle sig med brugernes behov

Folkebiblioteket er oprindelig skabt for politisk at sikre alle mennesker fri og lige adgang til viden som en demokratisk forudsætning og har som sådan i den digitale tid udviklet sig som et af de væsentlige kulturpolitiske alternativer til techgiganterne og deres algoritmer.

Sådan var det før corona, og sådan er det fortsat, og det skal man holde sig for øje, når man læser forfatter Ole Münsters indlæg om bibliotekerne, hvor man let kan få oplevelsen af, at alt var bedre før, dengang fysiske bøger og medier stod alene, før digitaliseringen satte ind. Det kan man jo se, at brugerne ikke er enig med ham i.

Politik handler nemlig om, hvordan vi indretter vores samfund og adgangen til viden, kultur og det at kunne deltage i demokratiet. Derfor handler folkebibliotekets opgaver om, hvilket samfund vi vil have, og hvorvidt vi fortsat skal sikre, at alle har en fri og lige adgang ud fra et kulturpolitisk sigte eller vi vil overlade det til markedskræfter og techgiganterne alene.  

Som formand for Danmarks Biblioteksforening mener jeg, vi fortsat skal udvikle bibliotekerne som demokratisk institution. Hvad Münster vil, står hen i det uvisse.

Coronas betydning 
Coronakrisen har været en udfordring for bibliotekerne, og med det ekstraordinære fald i lån og besøg som nedlukninger og restriktioner har betydet samt digitaliseringen som sådan, maler Münster fremtiden for biblioteket sort. Men her må jeg opfordre til at slå koldt vand i blodet.

I Danmark har vi faktisk opbygget et digitalt bibliotekstilbud, der kan matche og supplere de kommercielle streamingtjenester med succes.

Steen Bording Andersen

Selvfølgelig er bibliotekerne som mange andre kulturområder præget af corona. Det betyder dog ikke, at vi giver op og lukker ned for kulturen. Statistik er et taknemmeligt redskab, og Ole Münster uddrager sine sandheder af den. I bibliotekerne følger vi den også meget nøje. Brugernes mønstre er vigtige, når biblioteksservicen til borgerne udvikles. Gennem mere end 100 år har folkebiblioteket udviklet og ændret sig efter brugernes behov. Det vil det fortsat også gøre i fremtiden, når andre samfundstendenser melder sig.

Lige nu arbejder bibliotekerne intenst på at få de fysiske besøgende og lånere tilbage på bibliotekerne i samme omfang, som vi kendte før krisen, hvor bibliotekerne var landets mest besøgte kulturinstitution med mere end 37 millioner årlige besøgende. Ikke for bibliotekernes skyd, men fordi det spiller en vigtig rolle for samfundet. Der er der stort fokus på ude i landets kommuner og i biblioteksforeningens strategi.

Bibliotekernes digitale succes
Hvor bibliotekerne oplevede et fald i de fysiske udlån under coronanedlukingen, har bibliotekerne til gengæld oplevet en voldsom vækst i de digitale udlån af e-bøger og lydbøger. Udlån af lyd-og e-bøger er på landsplan fordoblet fra 2019 til 2021, og væksten ser ud til at fortsætte. Den kommunale digitale udgift er også fordoblet på fire år. 

I Danmark har vi faktisk opbygget et digitalt bibliotekstilbud, der kan matche og supplere de kommercielle streamingtjenester med succes. Her adskiller Danmarks sig fra eksempelvis Sverige, fordi vi som samfund har valgt at investere i denne adgang.  

Bibliotekerne har målrettet arbejdet med digitale strategier for at skabe bredere adgang til en af kerneprodukterne, nemlig litteraturen. Det er i den grad lykkedes med eReolen, hvor der er en ret stor vækst i udlån af e-bøger og lydbøger. Ikke som konkurrent til de mange udmærkede streamingtjenester, men som et supplement for at sikre, at alle borgere kan få adgang til litteraturen, hvad enten de vil læse eller lytte til den.

Gennem mere end 100 år har folkebiblioteket udviklet og ændret sig efter brugernes behov. 

Steen Bording Andersen

Nye forventninger  
Vi skal ikke bare drømme os tilbage til tiden før corona eller gå med skyklapper, som Münster nærmest beskylder mig for. Vi bliver nødt til at udvikle biblioteket og nye servicetilbud, så det matcher og kan agere i en moderne opmærksomhedsøkonomi. Hvis altså vi mener, at folkeoplysning og adgang til viden og kultur fortsat skal være et udgangspunkt for den demokratiske dannelse i Danmark.   

Opgaven kræver en konstant fokusering på nye veje. I Dansk Kulturliv har vi netop i et fællesskab af seks kulturorganisationer skabt et Innovationslaboratorium sammen med idrætten og med seks millioner kroner økonomisk støtte fra kulturministeriets genstartspulje. Innovationslaboratoriet skal indsamle viden om de nye tiltag, innovationer og forretningsmodeller, der er skabt under coronakrisen – herunder også internationalt, og udbrede det til kultur- og idrætslivet. Kort sagt: Nye veje til at få flere til at tage del i kulturen.  Det er nemlig en fælles udfordring at få gang i kulturlivet igen.  

Undersøgelser viser klart, at kommuner, som fokuserer på og investerer i kultur og biblioteker, er mere attraktive, både for dem som allerede bor der, men også for kommende tilflyttere.

Den største trussel for det danske kulturliv er derfor, hvis politikerne ikke fremadrettet tænker i kultur og ikke sander de samfundsudfordringer, som et stækket kulturliv giver, herunder ikke er opmærksomme på den rolle, folkebibliotekerne spiller i kommunerne som en aktiv kulturpolitisk defineret demokratisk institution.