Forfatter: Biblioteksforeningen nægter at anerkende udlånenes katastrofale udvikling

Corona har været meget hård ved bibliotekerne. Det samlede udlån af bøger faldt ifølge Danmarks Statistik med over 25 procent. Dermed accelereres det stort set konstante fald i udlånet af bøger, og udlånet er næsten halveret de sidste ti år.

Vi har ikke tallene for 2021, men man kan forvente et endnu mere dramatisk fald. Det samlede udlån af bøger i 2020 var 18,4 millioner eksemplarer.

Det ville måske ikke være så slemt, hvis man kunne have en forventning om, at lånerne vil vende tilbage efter genåbningen. Men det kan man ikke, for vi erstatter de fysiske bøger med lydbøger og e-bøger. Danmark følger således udviklingen i Sverige, hvor der sidste år for første gang blev solgt flere e-bøger end fysiske bøger, og svenskerne lyttede mere til bøger, end de læste dem.

Digitaliseringen har fundamentalt ændret markedet.

Mister de største læsere
Digitaliseringen er særlig hård ved bibliotekerne, fordi vi i stor stil vælger Mofibo, Saxo og de andre streamingtjenester. Og har vi først valgt at blive abonnent på en streamingtjeneste, er det reelt et fravalg af både det fysiske bibliotek og eReolen, fordi de kommercielle streamingtjenester er så meget bedre: Der er ingen reserveringskø, der er adgang til stort set alle titler, og bøgerne kan læses på udgivelsesdagen eller umiddelbart efter. Man kan lytte til bøgerne overalt og samtidig lave andre ting, som for eksempel at lytte til en bog på vej til arbejde. Så er det naturligvis også bekvemt, at man ikke behøver at gå på biblioteket.

Og sådan må det nødvendigvis være, fordi bibliotekerne ikke har en ret til at udlåne de digitale bøger, og eReolen bliver nødt til at underordne sig markedet.

Man må formode, at det er de mere interesserede læsere, der er villige til at betale 99 kroner om måneden for at kunne streame bøger. Vi ved, at i 2019 stod ti procent af lånerne for 45 procent af de samlede udlån, så nedgangen i udlånet af bøger gør rigtigt ondt, fordi bibliotekerne mister kernelånerne.

Bibliotekerne kan ikke konkurrere på nettet
Udlånet af bøger følger dermed den udvikling, som vi har set med CD’er og DVD’er, hvor udlånet i dag kun udgør en brøkdel af, hvad udlånet var for ti år siden. Bibliotekerne mister dermed gradvis den brede folkelige forankring, som den uomtvisteligt havde for ti år siden.

Bibliotekerne kan ikke konkurrere på nettet: De har ingen digital musiktjeneste, og Filmstriben fylder så lidt i markedet med Netflix, HBO, DRTV og de mange andre streamingtjenester, at den ikke bliver registreret i statistikken. Vi kan se ind i en fremtid, hvor der sker det samme med eReolen, som vi har set med Filmstriben, også selvom udlånene steg med 50 procent på eReolen i 2020.

Filmstriben og eReolen skal naturligvis forsætte, fordi de fremmer de mere smalle film og den ikke helt så kommercielle litteratur. De bliver så at sige filmens og bogens DR2. Men pointen er, at bibliotekerne mister den brede folkelighed.

Hvad er bibliotekernes legitimitet?
Det er meget svært at finde et svar på den for bibliotekerne ret katastrofale udvikling.

Formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen konkluderer i Danmarks Biblioteker, at der kommer flere på biblioteket, og de låner mere, når der er budgetter til det. Men det er svært at se, at flere penge vil kunne vende den digitale udvikling, som coronaen har accelereret.

Bibliotekerne var selvfølgelig ikke i stand til at forhindre, at vi streamer musik, serier og film. Bibliotekerne kan heller ikke forhindre, at vi hellere vil høre lydbøger, end vi vil læse bøger, og at vi vil foretrække at læse e-bøger fremfor fysiske bøger. Derfor er opgaven at finde ud af, hvordan bibliotekerne tilpasser sig til den nye situation.

Det er imidlertid ikke sådan bibliotekerne ser på udviklingen, for de planlægger en kampagne op til kommunalvalget i november, hvor "vi skal sætte dagsordenen og tale bibliotekernes potentiale op for at understøtte og skabe en positiv og stærkere bæredygtig udvikling i lokalsamfundet," som Steen Bording Andersen i en leder i Danmarks Biblioteker.

Man kan undre sig over, at man slet ikke forholder sig til, at udviklingen glider uden om bibliotekerne. Hvorfor fremlægger man ikke den dramatiske nedgang i udlånene, og hvorfor forholder man sig i kampagnen slet ikke til, hvad bibliotekerne gør, når udlånet bliver så lavt, at det ikke rigtig giver mening at have et udlån?

Giver det for eksempel mening at udlåne CD’er i Ishøj, når det samlede udlån i 2020 var 186 CD’er? Eller når Lejre samme år udlånte 1.086 DVD’er? Og hvad er et bibliotek, når det ikke længere tager afsæt i samlingerne? Bibliotekernes virke er at give fri og lige adgang til viden, men hvad er bibliotekernes legitimitet, hvis borgerne opsøger bøgerne og sin viden andre steder?

Når bibliotekerne i kampagnen forholder os fra helt central viden, gør bibliotekerne sig skyldige i fake news om sin egen virksomhed.

Den vigtigste lokale kulturdebat
Der er under alle omstændigheder ikke noget nemt eller entydigt svar, og det vil variere fra kommune til kommune.

Men man kan umiddelbart forvente, at de 304 filialer er mest truede af udviklingen, fordi de i forvejen frister en kummerlig tilværelse. Der er kun betjening 20 procent af tiden, og borgerne er ikke engageret i biblioteket på anden måde end som låner. Det gør også, at filialerne ikke er stærkt forankret i lokalsamfundet.

Et bud kunne være at samle biblioteksfilialerne med de andre de kommunale kulturinstitutioner i byen, så litteraturen trives side om side med en række andre kulturaktiviteter. Et andet bud kunne være at inddrage borgerne langt mere og skabe en folkelig forankring.

Uanset hvilken vej, der vælges, så bliver den digitale udvikling den vigtigste lokale kulturdebat, som kommunalbestyrelserne skal tage stilling til i de kommende år.