Om  
Kristoffer Eriksen

Chefredaktør på Frihedsbrevet siger op

Kristoffer Eriksen er færdig som chefredaktør på Frihedsbrevet efter to år. 

Jeppe Findalen overtager som chefredaktør på Frihedsbrevet efter sommer. 
Jeppe Findalen overtager som chefredaktør på Frihedsbrevet efter sommer. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Claudia Steenhard

Frihedsbrevet får ny chefredaktør på 1. september, da Kristoffer Eriksen har valgt at opsige sin stilling. Det skriver han på Twitter

Kristoffer Eriksen har været med fra Frihedsbrevets begyndelse, men skriver, at han det seneste år har glædet sig "lidt for meget til at gå på sommerferie."

"Det går ikke, når man har min stilling. I stedet for at gøre ligesom politikerne og være aktivt jobsøgende, mens der er en anden vigtig opgave at passe, har jeg valgt at trække stikket," skriver Kristoffer Eriksen.

Det er endnu ikke klart, hvad Kristoffer Eriksen skal fremover. 

Han er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen og har tidligere været tv-vært på DR's tv-program Detektor og chefredaktør på Ekstra Bladet.

Afløseren er fundet

Når Kristoffer Eriksen træder tilbage 31. august, bliver det Jeppe Findalen, der overtager stafetten. Han har været tilknyttet Ekstra Bladet og fra 2022 Frihedsbrevet. I 2021 modtog han Cavlingprisen sammen med blandt andre Nagieb Khaja for serien "Mettes uønskede børn" udgivet af Ekstra Bladet.

"Ud over at være en fantastisk journalist og en talentfuld leder er Jeppe også et rart menneske, så redaktionen er i de bedste hænder," skriver Kristoffer Eriksen. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristoffer Eriksen

Redaktør, Podimo, fhv. chefredaktør, Frihedsbrevet og Ekstra Bladet
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 2011)

0:000:00