Debat: Demokratiet skriger på folkeoplysning

DEBAT: I en tid præget af fake news, polariserede debatter og mistillid til demokratiet er der brug for ordentlig folkeoplysende debat. Derfor skal biblioteker og aftenskoler samarbejde i stedet for at konkurrere, skriver Steen Bording Andersen og Per Paludan Hansen.

Af Steen Bording Andersen og Per Paludan Hansen
Hhv. formand for Danmarks Biblioteksforening og formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd

Stadig flere taler om, at demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, hvad enten det er af russiske internet trolls, præsidenter, der kaster om sig med beskyldninger om fake news, folk, der rammes af shitstorms i ekkokamre eller bare helt almindelige mennesker, som mister troen på dagens nyheder.

Med sådanne udfordringer er folkeoplysningen som grundlag for folkestyret stadig vigtigere.

Drop lokal konkurrence 
Den oplyste borger har altid været en forudsætning for det danske demokrati. Da ideen om folkestyret blev udviklet, handlede den i høj grad om at skabe adgang til information og lære folk at bruge informationerne til at tage stilling, så de kunne deltage i samfundet.

Det grundlag gælder også i et moderne demokratisk samfund som det danske og aktualiseres af, at stadig mere information og debat bliver digitalt.

Lokale folkeoplysende organisationer og folkebiblioteker bør derfor gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati, frem for at konkurrere mod hinanden.

Personer fra den folkeoplysende verden har rejst en debat om konkurrence mellem aftenskolerne og bibliotekerne.

Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening er enige om, at folkebibliotekerne er gode til noget, aftenskolerne til noget andet, og kulturhusene til noget tredje.

Vi skal som samfund skabe mange indgange til den livslange læring, og det kræver udvikling, samarbejde og dialog frem for grøftegravning.

Vi skal sammen skabe grundlaget for, at mange flere mennesker har evner og lyst til at deltage i den demokratiske samtale på et oplyst grundlag.

Folkeoplysning kræver samarbejde
Folkestyret fortjener, at de folkeoplysende organisationer samarbejder – for folkets skyld. Det sker allerede i mange kommuner, for eksempel i Tårnby, hvor hovedbiblioteket og AOF har samarbejdet om it-undervisning og debatskabende aktiviteter.

Folkeuniversitetet i Esbjerg lægger hovedparten af deres foredragsrækker på hovedbiblioteket, der også samarbejder med AOF og FOF. I Allerød inspirerer bibliotekerne og LOF hinanden i forhold til udvikling og fællesarrangementer, og i Gladsaxe afholder fire aftenskoler og biblioteket til maj en litteraturfestival sammen.

Hvis vi fortsat skal udvikle den folkeoplysende grundtanke, kræver det samarbejde og dialog. Dette er også baggrunden for, at Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd har lavet et samarbejdspapir, der sætter fokus på samarbejdsmulighederne mellem folkeoplysningen og bibliotekerne.

Papiret blev sendt i slutningen af 2017 til de helt nyvalgte lokalpolitikere samt til alle folkebibliotekerne, oplysningsforbundene og folkeoplysningsudvalgene med opfordring om at skabe fælles udviklingsplaner.

Opfordringen til at styrke det lokale samarbejde er mere aktuel end nogensinde.

 

Forrige artikel Mette Bock: Kulturområdet skal ikke centraliseres Mette Bock: Kulturområdet skal ikke centraliseres Næste artikel Teaterleder: Nedlæggelse af regionerne vil være katastrofalt for kulturen Teaterleder: Nedlæggelse af regionerne vil være katastrofalt for kulturen
Politikere bifalder Nationalmuseets medieambitioner

Politikere bifalder Nationalmuseets medieambitioner

FORMIDLING: Nationalmuseets ambitioner om at drive mediehus og producere fiktionsserier møder opbakning på Christiansborg. ”Jeg er sikker på, at det kan få flere til at interessere sig for vores kulturhistorie,” siger kulturminister Mette Bock.