Den Gamle By: Danske museer er mere folkelige, end de fleste tror

Museer er faktisk mere folkelige end de fleste forestiller sig. Men selvfølgelig er der grupper, der ikke besøger museerne. Og hvorfor mon det?

En gennemgang af internationale undersøgelser viser, at viljen til at besøge et museum ikke primært afhænger af pris, sådan som mange tror, men mere om, hvad man forventer at få for pengene og, ikke mindst, om man oplever museet som indbydende. Barriererne er primært kulturelle, ikke økonomiske.

Selvfølgelig er der dem, der under ingen omstændigheder ønsker at besøge et museum. Dem skal museerne ikke bruge deres krudt på, mener den amerikanske kulturanalytiker Colleen Dilenschneider. Hun er nået frem til, at den mest interessante gruppe af ikke-besøgende er dem, der frygter, at de vil føle sig udenfor. At et museumsbesøg "nok ikke noget for sådan en som mig".

Uskrevne sociale koder

Hvis vi vil have de museumsuvante grupper i tale, må vi som museums- og kulturledere sætte os i deres sted. Vi må være velkommende og inviterende, så disse grupper helt konkret kan opleve, at museet også er noget for dem.

Og så er det, man må spørge sig selv, om vi nu altid husker det?

Som når adgangen til kulturen forgår ad en monumental trappe, hvor man let føler sig udstillet, skrøbelig og meget lille. Eller når vi bruger sære forkortelser, som kun er forståelige for inderkredsen. Eller hvad med akademiserende væg-til-væg-tekster og smart internationalt lingo med meget høje lixtal.

Eller usikre sociale koder: Må man snakke sammen og grine, må man røre – må man gå i shorts og sandaler eller komme i træsko uden hælkap? Eller hvordan er det lige med den fine café, hvor mad og drikke tit er mere fancy, end man er vant til.

Insidere og outsidere

Den amerikanske museumsforsker Nina Simon opererer med begrebet invisible doors, altså usynlige døre, hvor pointen er, at hvis man ikke kan se døren, så er det heller ikke muligt at forestille sig, hvad der er inde bag den.

Hun taler også om insiders og outsiders. Insiders er dem, der allerede er inde, dem som føler, de hører til på museet. Outsiders er dem, der ikke kender museet, og som kan føle sig usikre ved at skulle gå ind i rummet og måske også frygter, at de vil være uvelkomne. 

Ikke mindst for dem, der er udenfor, er der tit døre, som er usynlige. Simpelthen fordi de som udenforstående ikke aner, at de er der. Og hvis man ikke kan se døren, så er det heller ikke muligt at forestille sig, hvad der er bag den, og da slet ikke at det eventuelt kunne være "noget for sådan en som mig". 

Må man snakke sammen og grine, må man røre – må man gå i shorts og sandaler eller komme i træsko uden hælkap?

Thomas Bloch Ravn
Museumsdirektør, Den Gamle By

Insiderne spiller en afgørende rolle for at byde outsiderne indenfor. Og de er også med til at gøre de usynlige døre synlige, så flere kan få lyst til at gå igennem dem.

Museerne når bredt ud

Det er vi faktisk ret gode til på museerne, som er det område, jeg kender bedst til. For nok er nogle museer for det snævre publikum, og andre er for den brede befolkning, men samlet set når museerne i Danmark meget bredt ud.

Lad os se på seneste normalår, 2019. Her havde museerne cirka 16 millioner besøgende. Dermed er der flere i Danmark, der besøger et museum, end der er aktive følgere af superligaen. I 2019 var der to millioner, der så superligakampe på stadion og 12 millioner så kampene på TV. Og lur mig, om der ikke er flere gengangere til superligaen, end på museerne, og lur mig om ikke antallet af sponsorbetalte billetter er højere i superligaen end på museerne.

Så museerne er faktisk mere folkelige end de fleste forestiller sig. Men selvfølgelig kan det blive bedre, og her handler det først og fremmest om attitude.