Direktører: Gør DR's arkiv tilgængeligt gennem Det Kongelige Bibliotek

Så mange som muligt skal have glæde af DR’s arkiv, der rummer enestående fortællinger om vores land og os, der bor her.  

På museerne, bibliotekerne og hos DR er vi fælles om glæden ved vores fælles kulturarv og ønsket om at få den formidlet godt til danskerne. Vi er fælles i ønsket om, at danskerne skal opleve bedst mulig adgang til kulturarven, og vi tjener folkeoplysningen bedst ved at sikre, at såvel museer som biblioteker og andre formidlere har gode og effektive søgeværktøjer og adgang til materiale til gavn for deres eget formidlingsarbejde.

Hvis dansk public-service skal klare sig i et mediemarked under hastig forandring og med et kolossalt internationalt pres, kræver det et stærkt fokus på kerneopgaven. Derfor gavner det ikke danskerne, at DR bruger kræfter på at agere bibliotekstjeneste. Det gavner heller ikke, at der bliver kastet mange millioner efter en slags arkivmaterialets Netflix, der er købt alt for dyrt. 

Man skal betale for rettighederne 
Uanset, at danskerne en gang har betalt for produktionen af DR’s indhold, så bliver det ikke gratis på livstid. Man skal betale for rettighederne, når man bruger materialet igen. Vi betaler alle årligt mange millioner kroner til rettighedshavere. Når DR i dag kan vise arkivindhold på DRTV, så er det fordi, DR betaler for det. På bibliotekerne betaler vi millioner i rettigheder for udlån af for eksempel e-bøger, lydbøger og film. På museerne er vi ligeledes omfattet af betaling for rettigheder til formidling af både kunsten og kulturarven i forbindelse med museernes udstillinger og andre formidlingsaktiviteter, blandet andet på internettet.

Det bliver ikke en streamingtjeneste til underholdningsformål, men en arkivløsning til research og dokumentation

Michel Steen Hansen, Nils M. Jensen og Maria Rørbye Rønn

I debatten om DR’s arkiv har det lydt, at DR skal stille mere arkivindhold til rådighed. Men DR gør faktisk alt det indhold, som aftalerne tillader, tilgængeligt. DR kan ikke bare stille mere indhold til rådighed uden at forhandle med rettighedsorganisationen Copydan først. Og deres krav er langt fra beskedne.

Det ligger fast, at danskerne fortsat skal kunne finde guld fra arkivet på DRTV. Arkivindhold med stor aktualitet eller høj samfundsmæssig og kulturel værdi, som er relevant for mange. Dronningens fødselsdag er en god anledning til at finde gamle reportager fra Kongehuset frem, ligesom tilbagevendende sportsbegivenheder altid er en god anledning til at kigge tilbage i tiden. For blot at nævne nogle eksempler. Den slags skal vi i DR gerne have endnu mere af i fremtiden.

Kulturarven skal ud at leve
DR’s arkivmateriale er en kompleks størrelse med millioner af programmer og klip. Noget af indholdet egner sig til at blive fundet frem og sat i en relevant samfundsmæssig kontekst i dag. Det er det, DR kan og gør. Andre dele af indholdet egner sig bedre til, at danskerne selv kan gå på opdagelse i de enkelte klip, som er relevant for netop dem. Det er det, der minder om en bibliotekstjeneste.

DR har i dag hverken it-systemerne eller kompetencerne til at løse sådan en biblioteksopgave. Det har vi heller ikke på Folkebibliotekerne eller museerne. Det har til gengæld Det Kongelige Bibliotek, som i forvejen har ”Mediestream”, som er digitale samlinger af aviser, radio og tv. Det system kan åbnes op og udvikles, så det kan tilgås online af flere. Det bliver ikke en streamingtjeneste til underholdningsformål, men en arkivløsning til research og dokumentation. 

Det giver mening. Også for Det Kongelige Bibliotek. Det kræver naturligvis ekstra midler. Men det vil alt andet lige være det mest kosteffektive at videreudvikle eksisterende systemer frem for at bygge nye op. Og det giver rigtig god mening at udnytte de stærke kompetencer, Det Kongelige Bibliotek har.  

Hvis det politisk besluttes at gøre mere for at få udbredt arkivstoffet til gavn for museer, biblioteker, forskere, journalister og danskerne i mere bred forstand, vil en løsning, hvor både DR og Det Kongelige Bibliotek hver især gør det, de er bedst til, være et rigtig godt bud på, hvordan vi kan få den danske kulturarv ud at leve endnu mere på for eksempel museer, biblioteker og hos danskerne. Og til syvende og sidst er det vel det, hele denne debat bør dreje sig om.