Forfatter og kommentator på Berlingske, Claes Kastholm, er lørdag gået bort. Han blev 73 år gammel.
Claes Kastholm begyndte sin journalistiske karriere som litteratur- og tv-anmelder ved Politiken i 1979 og vendte i 1990 tilbage til avisen som journalist og lederskribent efter nogle år som filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut. I 1995 tiltrådte Claes Kastholm som redaktionschef på Ekstra Bladet og var fra 1997 til 1999 chefredaktør på avisen med ansvaret for blandt andet kulturstoffet.
Claes Kastholm kom til Berlingske i 2000, hvor han siden har været kommentator og skribent på klummen Groft Sagt. Og ifølge avisens debat- og navneredaktør Jesper Beinov var det her, at Kastholm "skrev sig tilbage – og op – til en fremtrædende placering i dansk åndsliv".
"Kastholm var en polyhistor, intellektuelt altædende, ingen kostforagter, men nysgerrig på sin omverden og historie. Han var også en snusfornuftig forretningsmand, der f.eks. havde investeret i californiske vindmøller, samtidig med at han holdt fanen højt som skarp kritiker af dansk vindmøllepolitik," skriver Jesper Beinov i en nekrolog.
Claes Kastholm har derudover været formand for litteraturudvalget under Statens Kunstråd samt medlem af det kulturministerielle udvalg, der i 2006 præsenterede Kulturkanonen. I 2004 var Kastholm med til at stifte den borgerligt-liberale tænketank Cepos.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel



















