Forskere: Det er problematisk, at bæredygtighed ikke er et parameter for bevaring af bygninger

40 procent af den samlede CO2-udledning kan kobles til byggeri. Det gør byggeri til en af de mest klimaskadelige sektorer i Danmark og internationalt.

Til sammenligning udleder flytrafikken cirka 2,2 procent, og containertrafikken cirka fem procent. På trods af byggeriets massive CO2-aftryk fortsætter byggeriet i Danmark på højtryk, og bevaring af bygninger sker i dag alene med fokus på kulturhistorie.

Byggesektoren skal fremover reducere mængden af nybyggeri markant.

Vi skal bevare og renovere langt mere, end vi gør i dag. Der er bare mindst ét problem. Selvom bevaring er et af vores mest effektive redskaber til at forlænge levetiden af vores byggeri, tæller bæredygtighed ikke med.

Jo mere genbrug, jo bedre

Når Danmarks 98 kommuner udpeger, hvilke bygninger, kulturmiljøer og parker, som bør bevares, ser man alene på kulturværdier. I Norge har man allerede lavet koblingen mellem bevaringsværdighed og bæredygtighed, men så langt er vi desværre ikke kommet herhjemme.

Danmark har i dag omkring 350.000 bevaringsværdige bygninger ud af en samlet bygningsmasse på omkring 4,5 millioner.

Særlig fra 1950’erne og frem er der tale om byggeri med materialer, der har et stort CO2-aftryk.

Ellen Braae og Sofie Stilling
Hhv. professor og ph.d.-studerende, Københavns Universitet

Bevaringværdien bestemmes ud fra bygningens ydre fremtoning og andre arkitektoniske parametre såsom kulturhistorisk værdi og originalitet.

Set fra et bæredygtighedperspektiv er det dog langt fra altid facaden, som er mest bevaringsværdig. Langt oftere vil det være sådan, at jo mere vi kan genbruge af den eksisterende bygning, desto bedre.

International forskning viser tydeligt, at renovering i sammenligning med nybyggeri udleder langt mindre CO2.

Offentligheden bør inddrages

For nylig nedsatte kulturministeriet et ekspertudvalg, som som skal udpege kulturmiljøer af national betydning fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet.

Vi byder initiativet velkomment, men vil benytte lejligheden til at pege på to problemer.

Kulturmiljøer huser ofte eksisterende brugere og har stor værdi for byens borgere og virksomheder.

Ellen Braae og Sofie Stilling.
Hhv. professor og ph.d.-studerende, Københavns Universitet

For det første er langt mere end halvdelen af al byggeri i Danmark bygget efter Anden Verdenskrig, og indgår slet ikke i det, udvalget skal se på. Dermed udelades en række moderne kulturmiljøer med stor betydning for offentligheden. Det gælder blandt andet industribyggeri og almennyttigt boligbyggeri.

Særlig fra 1950’erne og frem er der tale om byggeri med materialer, der har et stort CO2-aftryk. Ud fra et CO2-perspektiv bør bygninger fra netop den periode bevares frem for at rives ned. Her kunne kulturmiljøudpegning spille en rolle.

For det andet giver processen med et ekspertudvalg og kort frist til aflevering af deres anbefalinger anledning til bekymring over mulighederne for inddragelse af offentligheden, som ifølge internationale aftaler bør inddrages i udpegningen. 

Vores syn på byen ændres over tid

Når man læser de internationale aftaler på kulturarvsområdet fra eksempelvis Unesco, som Danmark er tiltrådt, er det tydeligt, at bevaring skal bestemmes ud fra sammenhæng mellem bygningen og dens omgivelser samt sammenhængen mellem bygning og brugere.

Når man skal bestemme værdien af et kulturmiljø er det eksempelvis helheden og ikke summen af enkeltdelene, der udgør værdien.