Her kan du møde Altinget på Kulturmødet Mors

OVERBLIK: Altinget arrangerer to debatarrangementer på dette års Kulturmødet Mors, hvor der diskuteres henholdsvis fondenes rolle i dansk kulturliv og lige adgang til statsstøttede kunsttilbud.

Foto: Pressefoto
Peter Pagh-Schlegel

Torsdag eftermiddag inviterer Kulturmødet Mors for sjette år i træk til kulturtopmøde i det nordjyske. Begivenheden byder på samtaler og paneldebatter med en bred vifte af kunstnere, kulturaktører, politikere, erhvervsfolk og andre meningsdannere.

Altinget står for to debatarrangementer, der begge foregår fredag 24. august.

 

Når staten sparer – hvilken rolle spiller fondene?
Hvornår: fredag 17:15-18:00
Hvor: Pavillionen
Hvem: Uffe Elbæk (Alternativet), Gitte Ørskou (Kunsten), Karsten Ohrt (Ny Carlsberg Fondet) og Mikkel Bogh (Statens Museum for Kunst)

I takt med at staten sparer på kulturen, bliver kulturinstitutionerne mere afhængige af fondsmidler. Men hvilke interesser har fondene, og hvad betyder deres stigende magt for det samlede kulturliv?

Altinget har allerede varmet op til denne diskussion med en temadebat. Læs med her.

 

Lighedsdebat
Hvornår: fredag 19:45-20:45
Hvor: Bag Plankeværket
Hvem: Mette Bock (kulturminister), Orla Hav (S), Mikkel Bogh (Statens Museum for Kunst), Katja Holm (Dansk Kunstnerråd) og Kim Pedersen (Danske Biografer).

Hvordan skaber vi mere lige adgang til kulturen, så folk fra alle egne og socialøkonomiske baggrunde får del af de offentligt støttede kunstneriske kulturtilbud? Har kulturinstitutionerne et ansvar for at nå ud til et bredere publikum? Og hvorfor er det overhovedet vigtigt at få alle danskere i Det Kgl. Teater og på Louisiana?

Den socialdemokratiske kulturordfører Mogens Jensen har tidligere i Altinget ytret ønske om mere lighed i kulturen. Læs her.

 

Er du på Kulturmødet Mors, er du velkommen til at kontakte Altingets fagredaktør:

Peter Pagh-Schlegel Peter Pagh-Schlegel
Mail: [email protected]
Telefon: +45 22978608

Vi ses på Mors!


Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00