Holger K.: Kultur som vækst- og værdiskaber

Af Holger K. Nielsen (SF)
Kulturordfører

Vi skal være bedre til at udnytte det kæmpe vækstpotentiale, der er i vores kunst- og kulturliv. Ser man mod Sverige, er de et godt eksempel på, hvordan musikken kan være vækst- og værdiskabende. I midten af det 20. århundrede indførte man statsstøttede musikskoler, hvor klassisk musik var den centrale del af musikundervisning for at opponere mod den pop- og rockmusik, der i stigende grad prægede musikscenen. Musikskolerne blev epicentre for talentudvikling, hvor børn startede deres udvikling i en meget ung alder.

I dag har Sverige et af de bedste uddannelsessystemer i verden, når det kommer til musik og lignende kunstformer. Hele 30 procent af svenske børn er tilmeldt statsstøttede musikskoler, hvilket resulterer i, at det svenske musikimperium bugner med verdenskendte producere, sangskrivere og sangere og er et helt grundlæggende element i deres vækstlag.

Som skærende kontrast er det desværre ca. kun hvert tiende barn der går til egentlig musikundervisning i Danmark.

Kreative fag er underprioriteret
Ifølge en rapport fra Rambøll generede dansk musik 6,8 milliarder kroner i 2014, og det er et tal, som sagtens kan blive højere, men det kræver væsentlige forandringer af vores tilgang til musikken. Vi skal ikke skabe vækst for vækstens skyld, men fordi væksten er en naturlig følge af et sundt kulturliv. Det handler altså derfor først og fremmest om at skabe grobund for et sundt kulturliv.

I Sverige spiller musikken som sagt en kæmpe rolle i kulturen, men det gør den også i Danmark. Så hvorfor er de bare bedre end os? Det skyldes blandt andet, at der er meget mere fokus på musiklæringen fra børnene er små, og det følger dem hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Hvor den obligatoriske musikundervisning slutter i 6. klasse i Danmark, så fortsætter undervisningen folkeskolen ud i Sverige. Det kreative fag er langt højere prioriteret end i Danmark, og dertil kommer deres store fokus på musikskolernes betydning for kulturen.

I Danmark derimod har de kreative fag og herunder musikfaget været underprioriteret i de sidste mange år. Antallet af timer af musikundervisning på pædagog- og lærerseminarerne er drastisk faldet, og det har medført, at danske børn generelt ikke modtager en optimal kvalificeret musikundervisning. Vi må spørge os selv, hvornår vi stoppede med at se musik som et alment dannelsesfag?

Vi skal ikke skabe vækst for vækstens skyld, men fordi væksten er en naturlig følge af et sundt kulturliv. Det handler altså derfor først og fremmest om at skabe grobund for et sundt kulturliv.

Holger K. Nielsen
Kulturordfører, SF

Samarbejde skal skabe flere kulturelle talenter
Samarbejdet mellem folkeskolen og musikskolerne kunne være langt bedre, end det er mange steder i dag. Helt konkret kunne man være bedre til at sikre ordninger, så det rent logistisk og økonomisk er en mulighed for børn at gå til musikundervisning, uanset hvilket hjem man kommer fra.

Med den nye folkeskolereform har vi allerede taget et skridt i den rigtige retning, men der er lang vej igen, og det kræver en stor indsats fra både folkeskolen og musikskolerne. For at den musikalske fødekæde kan styrkes kræver det endvidere, at vi får taget hånd om de talenter, som vi udvikler, og tilmed sikrer et arbejdsmarked, der kan rumme musikere med atypiske arbejdsforhold, når de kommer ud på den anden side af uddannelsessystemet.

Derfor er der i virkeligheden brug for et større tværgående ministerielt samarbejde, da det er de politisk fastsatte rammer der styrer udvikling og vækstgrundlaget.