Interesseorganisation: Uden bedre arbejdsforhold taber vi fremtidige musikskabere på gulvet

Det vil være alvorligt for dansk musik, hvis det sker. Det er derfor afgørende for udviklingen af den danske musikscene, at der kommer et større fokus på, hvordan man skaber bedre forhold for de professionelle musikskabere, så de ikke stopper, før de er kommet i gang.

Nye indtægtskilder i streamingøkonomien

En af de grundlæggende udfordringer er, at streamingøkonomien har forandret indtægtsstrømmene i dansk musik.

Selvom musikbranchen omsætter for flere penge end tidligere, så får sangskrivere, tekstforfattere, producere og komponister udbetalt færre rettighedspenge.

Det skyldes for det første, at man har taget det gamle årtusindes fysiske fordelingsnøgle og lagt ned over det nye årtusindes digitale marked.

For det andet betyder den manglende indeksregulering af streamingabonnementer, som koster det samme i dag som for ti år siden, samt den øgede mængde familie- og gruppeeabonnementer, at værdien af den gennemsnitlige brugerbetaling på streaming er faldet med næsten 40 procent.

I undersøgelsen svarer hele tre ud af fire musikskabere, at de er utilfredse eller meget utilfredse med deres streamingindtægter.

Tobias Stenkjær
Forperson, Danske Populær Autorer

Det er med andre ord blevet sværere at tjene penge på at skabe musik. I undersøgelsen svarer hele tre ud af fire musikskabere også, at de er utilfredse eller meget utilfredse med deres streamingindtægter.

En ny honorarform er vejen frem

Danske Populær Autorer har derfor siden 2020 arbejdet på at introducere et såkaldt ’sangskriverfee’.

Det er i dag almindeligt udbredt blandt danske sangskrivere at deltage i sangskriversessions for pladeselskaber og artister uden at modtage honorar, men med udsigt til rettighedspenge, hvis sangen udgives.

Det er blevet et alvorligt problem i den digitale økonomi, hvor rettighedspengene er blevet færre.

Det er især problematisk, hvis sangen ikke publiceres, da sangskriveren hermed ender med at arbejde gratis. I undersøgelsen svarer næsten syv ud af ti musikskabere under 40 år, at de arbejder ulønnet mere end ti timer om måneden.

Sangskrivere bør dog honoreres for deres arbejde, da de bidrager til artistens udvikling, kvaliteten af pladeselskabernes sessions og det musikalske økosystem - uanset om sangen udgives eller ej.

Sangskriverfee har allerede vundet udbredelse i den danske musikbranche. Knap to ud af ti musikskabere angiver således, at de har modtaget et sangskriverfee inden for det seneste år.

Historisk overset

De professionelle sangskrivere, producere og tekstforfattere har historisk været oversete i Danmark. Mange kender formentlig Mads Langer, Tim Christensen og Sanne Salomonsen. Men de færreste ved måske, at sangskriver Marcus Winther-John har været med til at skrive nogle af deres største sange.

Eller at den danske sangskriver Engelina står bag hits med alt fra Kylie Minogue til Medina, Branco eksempelvis samt Lene Dissing og Peter Bjørnskov, hvis sange for eksempelvis Martin Jensen, Jonas Blue og mange flere nærmer sig 1,5 milliarder streams.

Det er vigtigt for udviklingen af den danske musikscene, at der kommer større synlighed omkring musikskabernes arbejde.

Tobias Stenkjær
Forperson, Danske Populær Autorer

Sangskrivere, tekstforfattere, komponister eller producere er med andre ord helt afgørende for den musik, du hører i radioen og til koncerter.

Derfor er det vigtigt for udviklingen af den danske musikscene, at der kommer større synlighed omkring musikskabernes arbejde.

Det kræver for det første, at musikskaberne i højere grad krediteres på linje med artisterne. Det burde først og fremmest gælde på streamingtjenester som Spotify, YouTube og TikTok, men også når public service-stationer spiller deres musik i radioen, eller når deres musik spilles på offentligt støttede spillesteder.

For det andet kræver det en større bevidsthed om, at det faktisk er et erhverv at være sangskriver, tekstforfatter, komponist eller producer.

Når danske musikskaberes sange rejser på tværs af landegrænser og topper hitlisterne i Kina, Korea, USA og resten af verden skabes der nemlig både kulturel og økonomisk værdi, som langt overstiger udgifterne til skabelsen af sangene.

Her burde dansk musikeksport fokusere lige så meget på dem, der skaber musikken og ikke som nu primært på artisterne.

Det starter fra barnsben  

Alle danske skolebørn bliver i dag bedt om at synge eller spille på et instrument. Men det er få, som bliver bedt om at finde på en melodi eller en sangtekst.

Konsekvensen er, at mange danske børn drømmer om at blive artister, der står på en scene, mens færre drømmer om at blive sangskriver, tekstforfatter, komponist eller producer. De fleste ved ganske enkelt ikke, at det er en mulighed.

I undervisningsministeriets officielle læseplan for musikfaget fremgår det, at eleverne både skal prøve kræfter med musikudøvelse og musikskabelse. Fra politisk side burde man skærpe læseplanen, så der sker en ligestilling mellem de to formål.

En styrkelse af vilkårene for de skabende musikere er forudsætningen for et rigt musikliv i Danmark.

Tobias Stenkjær
Forperson, Danske Populær Autorer

Hele musikundervisningssystemet fra grundskolen, gymnasiet, MGK og musikkonservatoriet er i dag primært orienteret omkring den udøvende musik.

Løsningen på musikskabernes problematiske arbejdsvilkår står derfor på tre ben:

• Det bør være kulturministerens ambition, at alle børn i højere grad prøver kræfter med at skabe musik, og at hele musikundervisningssystemet i højere grad også rummer den skabende del.
• Pladeselskaberne bør i endnu højere grad honorere sangskriverne for deres arbejde, uanset om deres udviklingsarbejde resulterer i udgivede sange eller ej.
• Streamingtjenesterne og public service-stationerne bør i højere grad kreditere musikskaberne for deres arbejde.

En styrkelse af vilkårene for de skabende musikere er forudsætningen for et rigt musikliv i Danmark, hvilket både vil være til gavn for dem, der skaber, udøver, udgiver og lytter til musikken.