Efter kritik forsikrer kulturministeren: Regeringen vil ikke politisere dansk kunst og kulturliv

SVM-regeringen har ingen intentioner om at politisere dansk kunst og kulturliv.

Et nyt kulturråd skal komme med løsninger på tidens helt store samfundskriser, men det betyder ikke, at kunsten spændes for en vogn og fremover skal måles og vejes på sin konkrete nytteværdi.

Det måtte kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) flere gange slå fast til et kulturarrangement på Christiansborg onsdag arrangeret af Artweek og Bikubefonden.

Her var udøvende kunstnere og repræsentanter for landets kulturinstitutioner inviteret til samtale med ministeren om ”kunstens betydning” i samfundet.

Kulturministeren var hurtig til selv at adressere det kommende kulturråd, som siden regeringsdannelsen har skabt stor debat om synet på kunst.

”Da vi sad på Marienborg og forhandlede regeringsgrundlag, der kom vi til at skrive, at vi ville nedsætte et råd, bestående af mennesker fra kulturlivet, bestående af kunstnere, der skal hjælpe politikerne med at finde svar på tidens store kriser,” sagde Jakob Engel-Schmidt og tilføjede:

”Nogle synes det er lattervækkende, for hvad ved kulturlivet om den slags? Andre synes, det er mærkeligt, er det bare noget, man skriver for at se godt ud? Og enkelte – mig selv inklusiv – er gået ind i en debat om, at kunsten altid har været med til at gøre netop det.”

Han nævnte, hvordan Carl Blochs imposante kunstværk Prometheus befrielse blev et tilløbsstykke i tiden efter, at Danmark havde tabt store dele land til Preussen i 1864.

Maleriet tiltrak sig så stor opmærksomhed, fordi dets stærke symbolik for en stund kunne fortrænge den kollektive depression, som fulgte efter krigen, lød det fra Jakob Engel-Schmidt.

Kulturministeren fremhævede Jeppe Aakjærs roman Vredens børn fra 1904. Bogen beskriver hård fattigdom på landet og blev løftestang for en stribe lovændringer.

Derudover er der flere eksempler på, hvordan kunst ved også at tale til følelserne kan skabe ny indsigt om eksempelvis konsekvenserne af klimakrisen, fastslog kulturministeren.

Kunstens værdi

Debatten om kunstens og kulturens samfundsværdi er blusset op, efter at regeringen i sit politiske program har skrevet, at et nyt råd skal ”afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen.”

Hvis det er at politisere kunsten, så er vores følsomhed, vores pirrelighed, vores frygt for at tænke ud over egen næsetip så stor, at det er hæmmende for enhver tanke og enhver udfoldelse

Jakob Engel-Schmidt (M)
Kulturminister

Det har fået både meningsdannere, kunstnere og politikere til at påpege risikoen ved at reducere kunstens værdi til spørgsmål om konkret nytte og på den måde indskrænke kunstens handlerum.

Kulturministeren er også for nylig blevet kritiseret for at lægge for stor vægt på kulturlivets samfundsøkonomiske betydning i forbindelse med lanceringen af den første kulturpolitiske redegørelse i 25 år.

Men regeringens ambition med rådet og redegørelsen er udelukkende at åbne alles øjne for, hvordan kunstens betydning for samfundet er langt mere tungtvejende end hidtil antaget, lød det fra Jakob Engel-Schmidt, som flere gange fik spørgsmål fra salen vedrørende emnet.

”Jeg mener ganske alvorligt, at vi finder mange af svarene på tidens store kriser, når vi dykker ned i vores kunst- og kulturliv,” sagde kulturministeren.

Samtidig kaldte han det ”skønt med uenighed og store debatter”.

”Det her land har haft brug for en kunst- og kulturdebat udover i snævre segmenter. Og jeg synes, det er herligt, at det er begyndt at fylde noget mere,” sagde Jakob Engel-Schmidt.

Hæmmer "nytænkning"

Flere gange slog han til lyd for, hvordan han ingen modsætning ser mellem at anerkende kulturens egenværdi og samtidig eksempelvis italesætte, hvordan forskning viser, at psykisk sårbare får det bedre af at gå på museum, gå i teater eller dyrke idræt i foreningslivet. 

”Hvis det er at politisere kunsten, så er vores følsomhed, vores pirrelighed, vores frygt for at tænke ud over egen næsetip så stor, at det er hæmmende for enhver tanke og enhver udfoldelse, og det vil være mig en stor sorg, hvis vi ikke kommer videre end det,” sagde Jakob Engel-Schmidt og uddybede efterfølgende:

”Vi ved, at mennesker, der dyrker sport sammen eller på museum sammen eller ser teater sammen har det sjovere og bliver gladere og trives bedre, og hvis man ikke må sige det, fordi man så skulle spænde kunsten for en vogn, så er det håbløst.”

Han fastslog også under arrangementet, at han heller ikke giver meget for kritikken for at belyse og italesætte kulturlivet ud fra et samfundsøkonomiske perspektiv.

”Vi har skrevet et regeringsprogram, hvor kunst og kultur aldrig har fyldt mere de seneste 50 år. Og jeg er ikke startet med at kvantificere noget som helst. Det har jeg først gjort for nylig. Fordi jeg gerne vil kunne gå over til min gode ven finansminister Nicolai Wammen og sige, at når vi investerer en krone i kunst og kultur, så kommer der fire tilbage,” sagde Jakob Engel-Schmidt.