K: DR må ikke være konkurrenceforvridende

Det Konservative Folkeparti har grundlæggende den holdning, at DR’s virksomhed, uanset om det er på tv, radio eller internettet, ikke må være konkurrenceforvridende over for private udbydere.

Lars Barfoed (K)
Kulturordfører

Af Lars Barfoed (K)
Kulturordfører 

De næste måneder kommer vi til at diskutere nye grænseflader for DR’s virke som landets største og vigtigste public service-udbyder i forbindelse med de politiske partiers forhandlinger om en ny medieaftale og ny public service-kontrakt for DR.

Der er bestemt noget at tage fat på, hvis danskerne fortsat skal sikres et bredt udbud af programmer og tjenester med både nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning.

Især hvis kvaliteten i den public service, som DR leverer, også samtidig skal styrkes.

Må ikke forvride konkurrencen
Danskernes medieforbrug ændrer sig med hastige skridt. Udbuddet af kommercielle kanaler, platforme og indhold har aldrig været større.

Programmer og kanaler er i langt højere grad rettet mod specifikke målgrupper, hvilket har en stor betydning for det samlede mediebillede og danskernes medieforbrug.

På den ene side betyder det, at markedet leverer underholdning til danskerne i et omfang, der tilsvarende betyder mindre behov for de samme programtyper i DR.

På den anden side efterlader det et endnu større behov for et stærkt public service-baseret DR, der kan sikre den bredt funderede formidling af nyheder, debat, kultur med videre.

Samtidig har internettet revolutioneret danskernes medievaner. Det gælder ikke mindst for de unge.

Den udvikling medfører en ny diskussion i forhold til public service, nemlig hvor meget DR, som den største udbyder skal være til stede på internettet, og hvorvidt DR’s aktiviteter på internettet er konkurrenceforvridende over for de private medier.

Det Konservative Folkeparti har grundlæggende den holdning, at DR’s virksomhed, uanset om det er på tv, radio eller internettet, ikke må være konkurrenceforvridende over for private udbydere.

På den anden side skal vi fortsat sikre et moderne og attraktivt public service-udbud med DR som en central aktør i det danske mediebillede, som også er nødt til at være til stede på de platforme, hvor brugerne er.

Det kræver et skarpt øje på kvaliteten af den vare, som public service-kanalerne leverer.

Her mener jeg, at man godt kan diskutere, om den voksende fragmentering af det danske mediebillede i form af eksempelvis en række helt nye DR-kanaler som DR K, DR3, DR Ultra og DR Ramasjang, der hver især retter sig mod henholdsvis kulturbrugerne, det yngre publikum, børn og helt små børn, har medført en øget kvalitet?

Eller om det rent faktisk har haft den modsatte effekt, fordi der skal købes, produceres og sendes så mange flere programmer, at der ikke er råd til at opretholde kvaliteten?

Strammere public service-forpligtigelse
Jeg mener også, at det bør diskuteres, hvordan vi i fremtiden definerer den form for underholdning, som DR skal sende som led i deres public service.

Skal DR sende de samme kopierede udenlandske underholdningskoncepter som de kommercielle tv-kanaler, eller skal DR have en strammere defineret public service-forpligtelse i forhold til underholdningsdelen velvidende, at det kan få konsekvenser for nogle af de underholdningsprogrammer, der måske ville have trukket mange seere?

Hvis markedet for den type underholdning i forvejen er dækket af de kommercielle tv-kanaler, må man spørge sig selv, i hvilket omfang DR også skal bruge penge og tid på at sende det samme.

DR skal forstærke positionen som samfundsbærende kulturinstitution, der med en styrket public service-forpligtelse kan være et nationalt samlingspunkt på tværs af alder, uddannelse, beskæftigelse, og hvor i landet man bor.

Det må være den primære målsætning for den kommende medieaftale.